Styrk de faglige uddannelser, opret et ministerium for de faglige uddannelser

Politikområder Skole, Uddannelse og Forskning
1

Fokus på håndværkeruddannelser

Politisk har man igennem flere år, forsøgt at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktiv, i erkendelse af at Danmark kommer til at mangle faglige uddannede. Og så vil det vel alt andet lige være et kæmpe kulturtab, hvis Danmark bliver et land uden gode håndværkere.

Samtidig har konjukturerne skiftet voldsomt, hvilke har betydet at mulighederne for at få en praktikplads har været meget svingende, som bestemt ikke har styrket troværdigheden til erhvervsuddannelserne.

Politikerne har meget svært ved at tale om faguddannede, nok fordi faguddannede har bevæget sig i en verden, som er ukendt for flere akademiker. Eksempelvis skurer det jo noget i ørerne, når Ida Auken udtaler, efter Vestas har fået en kæmpe ordre hjem… “Og det giver mange arbejdspladser, ikke kun til akademiker, men også til ganske almindelige mennesker”. Citat slut. Altså i Ida Aukens opfattelse, er akademiker ikke almindelige mennesker. Og da jeg ikke tror hun mener de ligge under for en smed, er de jo nok efter Ida Aukens opfattelse overmennesker??? Så når Ida Auken og andre, ønsker at opbygge sådan en kløft imellem akademiske- og faglige uddannede, bliver det svært at tage alvorligt når en akademisk uddannet politiker udtaler, at man skal gøre de faglige uddannelser mere attraktive.

I dag er det sådan at stoltheden inden for de faglige uddannelser næsten er forsvundet.

De faglige uddannelser skal tilbage til de faglige uddannede…

Dem der i dag råber højst omkring de faglige uddannelser, og iøvrigt har gjort det i mange år, er mennesker som har en akademisk uddannelse. Hvis man ser sig lidt omkring, så er der i afdelingen for erhvervsuddannelser i undervisningsministeriet ganske få tilbage, med en faglig uddannelse. Hvis man så også f.eks. ser på dansk industri 's sekretariat, vil man også se at der næsten ikke er nogle tilbage med en faglig uddannelse. Det betyder at der i dag meget let kan være to personer, med cand scient pol. uddannelse, som beskriver en smede uddannelse. Ofte med lidt hjælp fra et par underviser fra en erhvervsskole, som ofte ikke har arbejdet inden for branchen i 15-20 år.

Tænk, hvis man satte en bager og en snedker til at beskrive uddannelsesplanerne for universitetsuddannelserne ;o)

Nå, mit oplæg er:

Opret et ministerium for erhvervsuddannelserne, hvor man ansætter mennesker som har en relevant baggrund. Det vil være et signal om at man ønsker at tage de faglige uddannelser alvorligt…

Lidt om mig som skriver disse ord:

  • Jeg er uddannet værktøjsmager, og har arbejdet samlet som lærling og svend i 14 år
  • Jeg har efterfølgende læst lidt videre og har så arbejdet på en teknisk skole, som underviser, studie- erhvervsvejleder, uddannelsesleder og inspektør, samlet i 34 år
  • Jeg arbejdede i 7 år i undervisningsministeriet, som deltidsansat fagkonsulent, hvor jeg bl.a. Udarbejdede uddannelsesbekendtgørelser i forbindelse med reform 2000
1 Synes om
2

Jeg er i grunden enig med dig, men har det ikke noget med berøringsangsten overfor erhvervslivet at gøre?
I årevis har virksomhederne fået forbedrede vilkår i form af tilskud, lempeligere sagsbehandling og skattelettelser UDEN modkrav. Man har blot haft en forhåbning om at de så ville skabe flere arbejdpladser.
Dette er ikke sket, de har blot udbetalt endnu større bonusser til deres direktører og aktionærer.

Jeg mener absolut ikke at det ville være spor ublu at stille krav til erhvervslivet til gengæld for alle de subsidier de har modtaget. F.eks.:
For hver 10 ansatte skal der være mindst én læreplads.
Jeg ved godt at det er et indgreb i arbejdsmarkedet, men det er nødt til at komme via lovgivningen, som et modkrav.
Ydermere bør man stille krav til tilknytningen:
Såfremt virksomheden har over 50% af sin produktion i udlandet, heri indbefattet datterselskaber, kan virksomheden ikke længere kalde sig ‘Dansk’ eller nyde godt af danske forhold. F.eks. burde ‘Danish Crown’ blot hedde ‘Crown’.

Vi har alle være med til at betale for erhvervslivets subsidier ligefra kontanthjælpsmodtagere til folketingsmedlemmer.
Men det er altid kun arbejderne, de ledige og de fattige man stiller krav til.
Hvor er kravene til bankerne for bankpakke 1, 2 og 3 ?
Der burde jo være krav til dem om at de var med til at landet ikke knækkede over, som det gør nu.

1 Synes om
3

Efter min mening, så har det som kaldes vekseluddannelse bevist at det ikke virker mere, og det er der mange årsager til, så der skal tænkes alternativt.
Flere og flere virksomheder er så specialiserede at de ikke kan opfylde de krav der til at uddanne en lærling bredt inde for en branche. Virksomhederne har ikke den nødvendige pædagogiske baggrund til at uddanne…

Det er jo lidt interessant, at man mener det er en samfundsopgave at uddanne en jurist, en læge, en geograf, en skolelærer o.s.v., men når det kommer til at uddanne en tandtekniker, automekaniker, kølemontør, industritekniker o.s.v. så mener man at private virksomheder skal tage opgaven, hvor det med sikkerhed er meget forskelligt hvordan lærlingene bliver uddannet

F.eks. Kunne man styrke de praktikcentre som er opstartet på erhvervsskolerne, og så lade erhvervsskolerne udstationere elever til diverse praktikophold, alt afhængig af elevens behov… Og dermed sidestille de faglige uddannelser på samme niveau som andre uddannelser i dette land, men som sagt syntes jeg administrationen skal flyttes fra undervisningsministeriet, enten til eget ministeriet, eller flyttet ind under erhvervsministeriet, hvor man af gode grunde har tilknytning til erhvervslivet…

Mht. dine bemærkninger omkring fordeling af midler og penge, bankpakker løntilskud o.s.v. så er jeg enig med dig, men ser det nu som et andet emne, som bestemt også trænger til fokus fra politisk side.

4

Flemming, at lave et ministerie specifikt for de erhvervsfaglige uddannelser, virker bare som en yderligere “DJØFficering” af uddannelsessystemet og det frygter jeg vil skade, mere end det gavner.
Vi er derimod helt enige i at der skal flere fagpersoner ind i ministerierne - Du beskriver meget godt problemet.

"Det betyder at der i dag meget let kan være to personer, med cand scient pol. uddannelse, som beskriver en smede uddannelse. Ofte med lidt hjælp fra et par underviser fra en erhvervsskole, som ofte ikke har arbejdet inden for branchen i 15-20 år.

Du forslår at “vekseluddannelse” ikke virker og skal omtænkes.
Der er jeg ikke enig. Du har absolut ret i at en håndværksfaglig virksomhed ikke nødvendigvis har de pædagogiske redskaber til at kunne støtte eleven 110%.
Det er jo netop derfor der er et stort samarbejde mellem praktikvirksomheden og skolens praktikcenter.
Fordelen ved at eleverne er direkte i virksomheden, er jo at de kan gå direkte i arbejde, samme dag som de får deres svendebrev - Man oplever at mange af de akademisk uddannede, får et kæmpe stort kulturchok, når de bevæger sig fra deres beskyttede verden, ud i erhvervslivet.

  • Jeg har flere jævnaldrene der har gennemgået en erhvervsuddannelse under skolepraktik, da de ikke har kunne få en praktikplads. De har alle været utilfredse med indholdet og kvaliteten af deres uddannelse.
    Jeg har også haft samtaler med flere, der har haft svært ved at holde motivationen, da de ikke kan se meningen med deres arbejde. De knokler og knokler i et værksted, men de bygger ikke et hus der faktisk skal bo mennesker i; de bygger, fordi det skal de. Så river de det ned og bygger noget nyt samme sted.

Birgit, du har ret i at der bør stilles større krav, fra landspolitisk side. Vi har i Albertslund Kommune flere store byggerier i gang og her har kommunen sat kvoter op, som del af udbuddet, der beskriver hvor mange % elever virksomhederne skal have.

  • Den slags burde være lovkrav, på alle offentlige byggerier.