Dansk Folkeparti lovede lavere priser på fødevarer og benzin, og fik tredoblet sit mandattal. Ved at hjælpe de lavtlønnede stjæler DF en af venstrefløjens vigtigste mærkesager, nemlig de store uligheder. Det går bare ikke. Til det næste folketingsvalg synes jeg at de røde partier skal gå sammen om at gøre op med de store uligheder. Måske kan vi sætte dagsordenen igen, ligesom vi gjorde til det nys overståede valg. Her er nogle forslag til hvordan vi kan gøre op med ulighederne via skattesystemet, uden at blande os i overenskomstforhandlingerne:
- Et højere bundfradrag.
- Ingen moms på fødevarer.
- Gratis tandlæge.
Og finansieringen:
- En højere topskat.
- En højere aktieskat.
- En formueskat.
Enhedslisten har foreslået det hele, så de er i hvert fald med. Måske kan vi også få SF og Socialdemokratiet med.