Storkredsmøde i KBH - Kick-Off møde for Vores Folkemøde 2017

Kære alle Københavnske Alternativister

-Alle medlemmer, KV17-kandidater, Folketingskandidater, Regionsrådkandidater, og tillidsvalgte i Storkreds København.

Så er det nu, vi skal til at forberede det bedste, sjoveste, grønneste Alternative Folkemøde her i Storkredsen, der skal løbe af stablen i ugen op til Grundlovsdag.

Vi har brug for et tilløb…
Og en god spand frivillig energi og gode kræfter.

For målet er, at vi sammen skal kunne præsentere en stor fælles begivenhedsrig uge med fra d.31.maj til den 5. juni i København

  • en uge, hvor vi kan øve os lidt på valgkamp, booste sammenholdet, kaste grønne Aha-oplevelser ud over hele byen og få gjort alle vores kandidater til KV-17 valget og Regionsvalget kendte for alle i Storkreds København.

Derfor inviterer Storkredsbestyrelsen dig nu til et brag af en idé og brainstorms-søndag på tværs af alle kommune- og lokalforeninger, hvor vi sammen afsøger, hvordan vi kan kaste grøn karma og Å-tilstedeværelse ud på gader og stræder.

Vi håber på fuld opbakning fra dig og spandevis af gode, skøre og skæve idéer, som kan udfolde sig i både store og små happenings henover hele ugen.

Vi skal lave musik, madkøkkener, politiske debatter, gags og gimmick og meget mere. Vi skal befolke alle pladser fra Dragør havn, Frederiksberg Rådhusplads, Højbro plads, Thorvaldsens torv, Christianshavns Torv, Enghave Plads, Tårnby, Amager Strand, Nytorv og hvad vi ellers kan finde på af steder.

Kick-off mødet afholdes i Christianshavn Beboerhus søndag den 12. marts kl. 10.30 – 16.00

Sammen finder vi frem til hvordan ugen ”Vores Folkemøde” skal se ud i vores Storkreds.

Ambitionen er, at når vi skilles denne søndag, så ved vi alle, hvad vi skal tage fat i og gå i gang med for at få Folkemødet til at leve.

TILMELD MIG KICK-OFF MØDET

Program for dagen
10.30 – 11.30
Brunch med de gode folk fra ‘Det Uformelle Hjørne’.
De seje frivillige fra det uformelle hjørne søgrer for brød nok til at få os igennem dagen uden rumlende maver. Storkredsen bidrager med kaffe og the, og lidt forskelligt pålæg. Vi opfordrer dog alle til at tage bidrage til brunch og frokost.

11.00 - 16.00
Brainstormsessions & Samskabelse af fælles drejebog for Vores Folkemøde 2017
Facilitator: Troels Christian Jakobsen
Frokost tager vi løbende. Den vil bestå af overskydende brød og diverse pålæg medbragt af alle, der deltager + bidrag fra Storkredsen.

Ses vi?
Det krydser vi fingre og tæer for, at vi gør;)

Læs mere om idéen bag ‘Vores Folkemøde’ her

PS.
Adressen er:
Christianshavns beboerhus Dronningensgade 34, Salen
Metro næsten til døren eller bus 2A - 9A - 350