Kære Alternative medlemmer på Fyn.
Vi indkalder til Årsmøde, der vil blive afholdt d. 22. juni 2020 fra kl. 19 - 21.30
Endelig kan det lade sig gøre, at få afholdt vores Årsmøde, som vi måtte aflyse i marts. Hvis der på datoen ikke er lukket op for, at større forsamlinger kan mødes, vil det blive afholdt digitalt. Der vil i så fald komme info om dette.
Hvor mødet afholdes er endnu ikke fastlagt, men hvis du har et godt forslag, er vi interesseret i at høre nærmere.
Ved årsmødet vil der ikke være opstilling af kandidater til Regionsråd og Folketing, da vi ikke har nogle emner på nuværende tidspunkt. Desuden har det ikke været muligt at samle et kandidatudvalg.
Dagsordenen lyder måske lidt voldsom, men lad det ikke afholde dig for at deltage. Vi glæder os til at se dig.
**Dagsorden for Årsmødet **
- Valg af dirigent
- Valg af stemmetællere og referent
- Bestyrelsens beretning for storkredsen
- Kassererens beretning og godkendelse af regnskab og budget
- Rapportering fra medlemmer af råd og udvalg ( Politisk Forum, Dialogråd og HB)
- Behandling af forslag fra bestyrelsen og medlemmer
- Valg til bestyrelsen
- Valg af suppleanter til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Valg af delegeret til Hovedbestyrelsen og en suppleant
- Valg af medlem til Dialogrådet
- Valg af 2 medlemmer til Politisk Forum og suppleanter
Praktiske bemærkninger
Medlemsforslag , der ønskes behandlet på årsmødet, skal være stillet af en gruppe på minimum 2 medlemmer af storkredsen. De fremsendes til storkreds.fyn@alternativet.dk 4 uger før, så vi kan sende dem ud til medlemmerne 2 uger før mødet.
Medlemmer, der ønsker at kandidere til valg på Årsmødet (til Kredsbestyrelse, Hovedbestyrelse, Dialogråd eller Politisk Forum) skal meddele deres kandidatur senest 2 uger før mødet til storkreds.fyn@alternativet.dk Årsmødet kan ved simpelt flertal dog dispensere fra dette krav.
Yderligere spørgsmål gerne på storkreds.fyn@alternativet.dk eller til Hanne på tlf. 20924470.
De bedste hilsner på bestyrelsens vegne
Hanne Høfsten