Stillere søges!

Kære medlem i Alternativet København

Kommunalvalget nærmer sig nu for alvor, og det betyder blandt andet et gensyn med en art af de vælgererklæringer, som Alternativet skulle bruge ca. 21.000 af i underskrevet tilstand for at stille op til Folketingsvalget.

Denne gang er opgaven noget mere overkommelig, men ikke desto mindre afgørende vigtig, og vi har derfor brug for jeres hjælp.

For at få lov til at opstille til kommunalvalget skal vi til Københavns Rådhus aflevere et hæfte med minimum 150 og op til 300 stillere. For at være stiller skal man være stemmeberettiget borger i Københavns Kommune og ikke være stiller for et andet parti.

Vi håber, at I vil prioritere at kigge forbi

Landssekretariatet
Åbenrå 33
1124 København K

9.00 - 19.00 alle dage fra nu på mandag d. 18/9 frem til fredag d. 22/9 og skrive jer på listen over stillere. :pen:

I må meget gerne tage en eller flere venner/bekendte med, som har lyst til at være stiller. Man behøver ikke at være medlem af Alternativet, man skal blot være stemmeberettiget i Københavns Kommune og ikke være stiller for et andet parti.


Når I alligevel befinder jer i Landssekretariatet, er I også meget velkomne til at tage én af Alternativet Københavns valgprogram-aviser. Det er her Alternativet Københavns 17 bæredygtige Københavnermål bliver beskrevet, og vi er simpelthen så stolte af den avis. Og det bør I, kære medlemmer, også være, fordi den jo er udarbejdet i samarbejde med jer igennem vores politiske laboratorier.

Der er stadig masser at lave i forbindelse med kommunalvalget, så alle gode Alternativister, der har lyst til at give et nyk med som frivillig, må meget gerne skrive til frivillig.kbh@alternativet.dk.

Med venlig hilsen :green_heart:
Bestyrelsen
Alternativet København

Ida Blinkenberg Lidell, Ulla Manel Berghagen, Rikke Schlosser, Magnus Harald Haslebo og Martin Boserup