30 % af danskerne er under 18 år. Så 30 procent af danskerne har ingen direkte vægt ved folketingsvalg. Det er en simpel uretfærdighed og en plet på vort demokrati. Det medfører også en voldsom skævhed i vort politiske system så det favoriserer hensyn til vi gamle. Alle har en egeninteresse i at blive behandlet godt som gammel - nu eller i fremtiden. Ingen vælgere er børn længere.
Vort demokrati er altså kun et demokrati for voksne. Der mangler en politisk kraft som vil arbejde for at alle levende mennesker får én stemmes vægt ved valg.
Der vil sikkert være flere muligheder for at praktisere stemmeret for børn og unge. En metode kunne være at forældre fik en stemme ekstra for hvert barn. Der kan måske udvikles andre måder.
I første omgang ville det være godt at få sat fokus på problemets meget store omfang og på konsekvenserne af at vort politiske system er så skævt som det er.
Rigtig fin pointe!
Om ikke andet bør der være en minister/tjener/ministerium, eller et lignende forum, der repræsenterer børnene (alle under 18 år, evt. ‘de kommende generationer’), som er dem, der lige om lidt skal arve planeten fra os andre. En person, eller et forum, der taler på vegne af børnene (og fremtidige generationer). Måske et forum, hvor der faktisk deltager børn! Samtidig synes jeg, at ansvaret for, hvad der skal ske her og nu, politisk, ligger på de voksnes skuldre. Det er et kæmpe ansvar, som vi bærer lige nu på vegne af kommende generationer.
Jeg er invandrer fra USA (med dansk mor) og har boet her i over 20 år. Jeg har en del venner og bekendte fra forskellige lande som også er meget investerede i det danske samfund. Vi har børn, arbejde, hjem her, men må ikke stemme til parlamentsvalg eller Europa valg. Jeg søgte dansk statsborgerskab sidste juni, men må stadig ikke stemme, fordi der skulle 14 måneder til at behandle min sag. Det er frustrerende ikke at have lov til at være med til at bestemme vores fremtid.
Tak for din reaktion, Line !
En udmærket ide her og nu. For at komme videre med ideen skulle der vel først sættes en brainstorming og en konstruerende offentlig diskurs i gang. Senere en kommission.
Mit forslag om stemmeret for børn er jo på det lange sigt, fordi vi har en meget gammeldags og stiv grundlov i Danmark.
Ja, den danske grundlov er håbløst forældet - helt ude af trit med den moderne internationale tilværelse, som vi lever i. Den manglende stemmeret til folketinget for borgere født i udlandet udelukker dig og mange andre. Og borgere med dansk statsborgerskab, men som bor i udlandet, mister også hurtigt stemmeretten. Mest vanvittigt er det måske for pendlere, som arbejder i Danmark men bor i f.eks. Flensborg eller Malmø.
Gad vist om det ville være muligt etablere en international retstilstand eller moralsk norm, som giver alle jordens borgere stemmeret til mindst ét lands parlament. Ideelt set i et FN-forum.
Det ville også være konstruktivt, hvis ‘nogen’ kunne beskrive, hvor tæt de europæiske menneskerettigheder er ved/eller har været ved at give stemmeret til borgere i Danmark.
Nå, men tilbage til den danske scene. I december 2018 vedtog folketinget ny regler så ca. 2000 danske borgere, som er ‘ude af rådighed over eget bo’ langsomt vil få stemmeret. Grundloven siges at hindre andre 1000-2000 i at få stemmeret. Der er altså i folketinget en lille bevægelse i retning af stemmeret til flere.
Og i kommuner er man meget udfarende over for demente og gamle på plejecentrene for at få dem til at stemme. Mit personlige kendskab til denne praksis er, at man her går langt ud over det rimelige. De to kommunalt ansatte, som kommer ud til de gamle med en ‘stemmeboks’, står desuden i en meget problematisk situation.
Min kontante konklusion er, at det ser ud til at det danske politiske system presser mentalt svækkede voksne til at stemme, mens man med den anden hånd nægter at give stemmeret for børn og unge, hvoraf mange mentalt er meget bedre egnet til at træffe politiske valg. Et skrigende misforhold.
Åhhh så dejligt at blive hørt! Selv om man ikke må stemme- og måske er bange for at miste sin ret til statsborgerskab hvis man laver for meget ballade.
Sig til hvordan jeg kan hjælpe andre i lignede situationer.
Du har haft 20 år til at tage dig sammen om at søge dansk statsborgerskab. Hvad er problemet?
… og nej - du mister ikke retten til dansk statsborgerskab fordi du laver ballade. Du kan kun miste retten ved dom, og så længe du holder dig på dydens smalle sti, kan du lave al den larm du vil.
Dit er et spørgsmål som ikke tager højde for min og statens udvikling igennem årene. Jeg havde intention om at tage tilbage til USA i de første år hvor jeg var her i Danmark. På det tidspunkt skulle man aflevere sit udenlandske pas, for at få et dansk. Jeg har altid haft dansk familie, og polsk familie, og følte mig ikke kun som amerikaner- mere som europæer.
Da jeg bliv gift og fik barn, var der ikke fokus i vores lille familie på at sikre min tilknytning til Danmark. Som mange erfarer, går livet med så mange andre ting.
Jeg fik min permanente opholdstilladelse, og fokuserede på arbejde, spejder, hus, have.
Pludselig bliv jeg skilt, bliv 50, og var bekymret over forældremyndighed og juridisk tilknytning til den danske stat.
Stramninger er blevet værre og værre. Jeg søgte statsborgerskab sidste år i juni. Der burde, ifølge reglerne have gået 3 måneder til behandling af min sag fordi min mor var dansker. Jeg har ringet til UIM 3 gange, første gang i begyndelse af maj inden valg blev udskrevet. I går fik jeg at vide at sagen burde være færdigbehandlet om ca. 2 måneder.
Der er pr. 1.januar 2019 5.806.081 indbyggere i Danmark.
Det er ikke muligt at have 5.806.081 forskellige kriterier til opnåelse af dansk statsborgerskab. Du har gennem livet taget nogle valg som har konsekvenser. Lev med dem, og afvent sagsbehandlingen. Du står stadig i den situation, at du opfylder alle krav til opnåelse af statsborgerskabet.
De europæiske menneskerettigheder omtaler ikke retningslinjer for stemmeret. Det er nationale anliggender som er forudsætning for og inkorporeret i dansk ret på lovtrin, dvs hierarkisk under Grundloven.
Det er grov virkelighedsfornægtelse at forvente din situation har prioritet for de resterend 5.806.081 skæbner.
Valgretsalderen på 18 år er uden tvivl forældet. De unge mennesker i dag er tidligere udviklet både fysik og mentalt. Mange af dem er klar til at få medbestemmelse meget tidligt, men langt fra alle. Hvis man sænkede valgretsalderen til 16 år, tror jeg man ville opleve et langt større politisk engagement hos de unge generelt.
Selvom nogle egentlig ikke er klar til at tage ansvar og stemme efter moden overvejelse, kunne det samme siges om mange i den modsatte ende af spektret - de ældre. Man kan ikke ramme det helt rigtige tidspunkt alligevel, men jeg mener ikke det er rimeligt at udelukke en stor befolkningsgruppe som i det store og hele er klar til at tage ansvar.
Enig i at valgretsalderen burde være sat ned for længst. Men jeg mener så også at man skal bruge den principielt rigtige løsning: at alle levende borgere skal vægte lige meget dvs. med én stemmes vægt. Stemmeret for alle børn er konsekvent demokrati.
Når vi snakker om stemmeret for små børn, mener jeg vi bevæger os ud på et skråplan. En 5-årig er ude af stand til at foretage en overvejet analyse af samfundsforhold, kan næppe læse hvad der står på stemmesedlen og vil være komplet forvirret mht. hvor krydset skal sættes. Små børn er ekstremt lette at manipulere, også fra forældrenes side, og derfra er det svært at argumentere for begrebet én mand, én stemme. Jeg mener børn har behov for og krav på beskyttelse mod politisk udnyttelse, og derfor kan jeg på ingen måde bakke op om det Gert skriver. Vi er nødt til at tage valgret alvorligt. Demokrati er mange ting (lokalpolitik, foreningsdemokrati, skoledemokrati etc.) men vi bliver nødt til at lade børnene udvikle sig der hvor de er. For min skyld kan de sagtens have medinflydelse i en børnehave, i skolen og i frtidsforeningen, men ikke når det gælder det samlede samfund. Derfor kommer vi ikke uden om at tage stilling til en valgretsalder.
Måske det ville være en bedre ide at lade de børn som har lyst til at deltage i demokratiet, få en ugentlig times adgang til folketingets talerstol. Men jeg ønsker ikke at se mindre børn som MF’ere eller kommunalpolitikere, og de skal heller ikke have stemmeret.
Mit forslag er, at der skal være en *stemme*ret *for* alle børn dvs. deres forældre, så længe barnet er under en vis alder f.eks. 16 år. Det kan være sådan at hver forælder har en ½ stemme for hvert barn – ud over at forælderen har en stemme for sig selv. I dansk lovgivning har forældrene jo ansvaret for børnene. Det er og bliver urimeligt, at forældrene kun har en stemmes vægt ved valg, når de faktisk har ansvaret for flere borgere i samfundet. Hertil kommer, at vi er på vej ind i et gammelmandsvælde så vægtningen af børnenes interesser i samfundet vil blive mindre og mindre hen over de næste årtier. Virkningen af en sådan stemmeret ville være at forældrenes snak med børnene om samfundsforhold gradvist ville blive opdragende for begge parter. Hvad er egentlig argumentet imod at alle borgere skal veje med én stemmes vægt ? Der er svært at se.
*Valgbar* til at blive medlem af folketing eller kommunalbestyrelse er noget helt andet. Der skal man efter min mening være myndig dvs. som i dag 18 år. Der er jeg helt enig med dig, Kristian.
I nogle almene boligafdelinger eksperimenterer man med børnedemokrati. Dette er en logisk forlængelse af de almene boligers beboerdemokrati.
Bl.a. har AKB Rødovre, så vidt jeg husker, børnedemokrati for 10-14 årige. Hvis jeg har husker rigtigt, så er det en blanding af at give børnene reel indflydelse på ting, der vedrører dem selv, f.eks legepladsernes indretning - og demokratisk forståelse, f.eks besøg i kommunalbestyrelsen.
Indenfor rammerne af et børneliv kan man godt udvikle demokratisk dannelse.
De voksnes problemer og udfordringer er udenfor rammerne. Det er ansvarsfralæggelse at overføre ansvar for dette til børn.
