Stem for en grøn Trygfond - stillingsopslag (kommunikation) - BrÅnch søndag d. 2 februar

Kære alternativister i Københavns storkreds

Året er i gang. Der er nok at se til rundt i det politiske landskab. Læs mere om det i Nyt fra rådhuset nedenunder og kom til BrÅnch på søndag for at høre mere. Der følger også stillingsopslag til vores frivillige kommunikationshold for jer eller nogen I kender der er hel eller halvproffe til at formidle vores politik her i det kommunale valgår.

Men først en opfordring til alle jer som har forsikring i Alka eller Tryg.

D. 20. januar startede valget til Tryghedsgruppens repræsentantskab i region Hovedstaden. Alle de 500.000 der er kunder i Alka eller Tryg i regionen kan stemme og har modtaget en e - boks besked. Der kan stemmes frem til d. 3 februar.

I Alternativet har vi tidligere støttet kandidater, der i dag sidder i repræsentantskabet og bestyrelsen. Nu opfordrer vi igen til at stemme på en af de kandidater, der kommer fra Demokratisk Erhvervsnetværk og Bevar TrygFonden.

Det er Magnus Skovrind Pedersen, Jonas Bjørn Jensen, Monika Skadborg og Rune Holm.

De kæmper for at sikre et ansvarlig Tryg og en stærk TrygFond

De sidste fem år har de repræsenteret en ny, progressiv gruppe i Tryghedsgruppen. De har kæmpet for at sikre progressive tiltag fra TrygFonden; stærkere medlemsdemokrati og en grøn investeringslinje. Det har de lykkedes med.

Samtidig har de arbejdet hårdt mod kapitalkræfter, der har ønsker at udlodde hovedparten af medlemmernes penge til de største virksomheder. Tryghedsgruppen vil gøre alt for at modarbejde udlodning, og i stedet sikre at pengene kommer fællesskabet og de almindelige kunder til gode. Derfor arbejder de for:

  • At styrke TrygFonden
  • At bevare forsikringsselskabet Tryg på danske hænder
  • At sikre at Tryg Forsikring investerer klimavenligt

Du kan stemme via dette link.

Nyt fra Københavns rådhus

På KBH’s rådhus er der som altid travlt. På børne- og ungdomsudvalgsmødet den 5. februar skal der behandles to forslag fra Alternativet. Alternativet foreslår et samarbejde med Den Social Investeringsfond, der vil investere i en indsats for at flere udsatte unge får en afgangseksamen. Samtidig ligger der et forslag fra Alternativet om, at der skal laves en minimumsindsats for seksualundervisningen i den københavnske folkeskole, så elevernes krav på viden om en lang række tematikker (kønsidentiteter, sprogbrug og samtykke) kan imødekommes. Endelig forsøger Alternativet at bremse en række massive besparelser på specialundervisningen i folkeskolen.

Gruppen arbejder for tiden i øvrigt særligt på et boligudspil sammen med boligbaggrundsgruppen samt initiativer på velfærd og trafik. Det er meningen, at udspillene skal være færdige inden sommerferien og fungere som valggrundlag. Endelig arbejdes der fortsat på at sikre opmærksomhed omkring Alternativet i den københavnske befolkning samt at styrke mulighederne for et tæt centrum-venstre-samarbejde på rådhuset efter særligt næste kommunalvalg i november i år.

søndags brånch

Som altid indbyder vi alle medlemmer og deres venner til BrÅnch i vores lokaler i Liflandsgade 2 den første søndag i måneden kl. 11 til 13. Ren hygge den første time hvorefter en af vores BR repræsentanter er til rådighed for orientering og dialog omkring aktuel politik på rådhuset. Denne søndag kommer vi specielt ind på et nyt horribelt lovforslag fra trafikministeren, der truer med at fratage kommunerne selvbestemmelsen på egne veje og dermed nedlukke alle de planlagte grønne trafik tiltag.

Og her er så vores stillingsopslag til jer som måske ikke allerede har set dem på vores sociale medier.
Til alle venner af Alternativets grønne politik.

Vil du lave indhold, der kan skabe et grønt og progressivt flertal i København?

Alternativet København står overfor en af vores vigtigste valgkampe nogensinde og søger derfor kommunaktionsfrivillig(e) til kommunalvalgkampen i 2025.

Ved du hvad der fungerer godt på sociale medier og synes det er sjovt at lave indhold til alt fra TikTok til LinkedIn? Så er det måske dig vi søger.

Om stillingen:

Sammen med et stærkt hold af frivillige, kommunikationsteamet og kandidater søger vi dygtige folk, der kan finde ud af at omsætte progressive budskaber til engagerende indhold.

  • Stillingen er frivillig med stor mulighed for at tage medejerskab over Alternativet Københavns eksterne kommunikation under kommunalvalgkampen.
  • Idégenerering og produktion af videoindhold til sociale medier, der kan kommunikere politiske budskaber på letforståelig måde.
  • Samarbejde med kommunikationsteamet om udarbejdelse af andet indhold til sociale medier, hjemmeside og fysisk materiale.

Om dig:

  • Du synes sociale medier er spændende, og forstår hvordan de nyeste trends kan bruges i en politisk sammenhæng.
  • Du trives i et kreativt miljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
  • Du er en holdspiller, der ikke er bange for selv at tage initiativ.

Vi tilbyder:

  • Erfaring med at lave politisk kommunikation, der har stor betydning for Alternativet Københavns valgkamp.
  • Mulighed for at få sit arbejde delt med (forhåbentlig) alle københavnere.
  • Sjove mennesker, der er med på at tænke ud af boxen og bryde rammerne for, hvad politisk kommunikation er.

Opstart efter aftale.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, CV og evt. portfolio til altkbh.kommunikation@gmail.com senest d. 1. februar 2025.

Vil du lave grafik, der kan skabe et grønt og progressivt flertal i København?

Alternativet København står overfor en af vores vigtigste valgkampe nogensinde og søger derfor frivillig(e) grafiker(e) til kommunalvalgkampen i 2025.

Har du flair for visuelle identiteter og elsker at skabe kreative løsninger på komplekse budskaber? Så er det måske dig vi søger.

Om stillingen:

Sammen med et stærkt hold af frivillige, kommunikationsteamet og kandidater søger vi dygtige folk, der kan finde ud af at omsætte progressive budskaber til engagerende indhold.

  • Stillingen er frivillig med stor mulighed for at tage medejerskab over Alternativet Københavns visuelle identitet op til og under kommunalvalgkampen.
  • Udarbejdelse af grafisk layout af tryksager såsom flyers, klistermærker, plakater og andet materiale
  • Samarbejde med kommunikationsteamet om udarbejdelse af indhold til sociale medier, hjemmeside og fysisk materiale.
  • Idégenerering og produktion af kreativt indhold.

Om dig:

  • Du er skarp til at tappe ind i en eksisterende visuel identitet og sætte dit eget præg på den.
  • Du trives i et kreativt miljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
  • Du er en holdspiller, der ikke er bange for selv at tage initiativ.

Vi tilbyder:

  • Erfaring med at lave politisk kommunikation, der har stor betydning for Alternativet Københavns valgkamp.
  • Mulighed for at få sit arbejde delt med (forhåbentlig) alle københavnere.
  • Sjove mennesker, der er med på at tænke ud af boxen og bryde rammerne for, hvad politisk kommunikation er.

Opstart efter aftale.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, CV og evt. portfolio til altkbh.kommunikation@gmail.com senest d. 1. februar 2025.

Vil du lave PR, der kan skabe et grønt og progressivt flertal i København?

Alternativet København står overfor en af vores vigtigste valgkampe nogensinde og søger derfor frivillig(e) til at lave presse under kommunalvalgkampen i 2025.

Har du flair for at vinkle et budskab rigtigt og elsker at trække på kreative idéer for at få en historie ud og leve? Så er det måske dig vi søger.

Om stillingen:

Sammen med et stærkt hold af frivillige, kommunikationsteamet og kandidater søger vi dygtige folk, der kan finde ud af at sætte en dagsorden.

  • Stillingen er frivillig med stor mulighed for at tage medejerskab over Alternativet Københavns fortælling og politiske budskaber.
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser, indlæg og korte budskaber til sociale medier.
  • Medietræning og forberedelse af kandidaterne til debatter og interviews.
  • Samarbejde med kommunikationsteamet om udarbejdelse af indhold til sociale medier, hjemmeside og fysisk materiale.

Om dig:

  • Du skriver godt og kan hurtigt se en historie i komplekse budskaber.
  • Du trives i et kreativt miljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
  • Du er en holdspiller, der ikke er bange for selv at tage initiativ.

Vi tilbyder:

  • Erfaring med at lave politisk kommunikation, der har stor betydning for Alternativet Københavns valgkamp.
  • Mulighed for at få sit arbejde delt bredt ud i medierne.
  • Sjove mennesker, der er med på at tænke ud af boxen og bryde rammerne for, hvad politisk kommunikation er.

Opstart efter aftale.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, CV og evt. portfolio til altkbh.kommunikation@gmail.com senest d. 1. februar 2025.

Mange grønne hilsner fra bestyrelsen