Som I sikkert ved, har vores politiske leder, Josephine Fock, trukket sig som leder af partiet. Hun skriver blandt andet i en pressemeddelelse ”Opgaven med at samle partiet har været for svær”.
Det er vist ingen hemmelighed, at partiet efter meningsmålingerne at dømme, næppe når over spærregrænsen inden nytår. Den sprudlende energi vi oplever i storkredsen, hovedbestyrelsen og politisk forum, er desværre endnu ikke nået ud til vælgerne, hvor sprængningen af folketingsgruppen i marts måned i manges øjne klæber til den politiske leder som medansvarlig, ikke mindst pga. den kampagne, der blev kørt mod hende efter det forbilledligt demokratisk åbne valg til politisk leder. Men netop fordi valget til ny politisk leder af samme grund ikke blev den fornyelse, mange havde håbet på, har Josephine Focks arbejdsvilkår været helt urimelige.
Politisk engagement handler i høj grad også om følelser, og der er ingen tvivl om, at Josephine Fock stillede sig til rådighed som politisk leder, fordi hun mente at have det, der skulle til, på det tidspunkt i Alternativets historie. Det var der mange medlemmer, der kvitterede for. Og nogen, der ikke gjorde. Dette har sikker givet mange af os i partiet en følelsesmæssig rutsjetur de sidste otte måneder, mens Josephine Fock har stået i skudlinjen til det hele. Både injurierede udsagn og en politisk situation der ændrede sig ganske drastisk med coronakrisen, hvor hendes mulighed for at komme rundt i landet, forduftede i praksis.
Vi respekterer den meget udramatiske måde, hun er trådt tilbage på, og vi har i storkredsbestyrelsen tillid til, at hendes analyse af den nuværende situation er korrekt, og at det derfor er det rigtige tidspunkt at træde tilbage på.
Ligesom der også er personlige grunde til at man vælger at kaste sig ud i en så eksponeret rolle som at være politisk leder af et parti, der skal føres ud af en krise, er der jo også personlige grunde til, at man ikke længere kan se sig selv i rollen længere. Josephines personlige grunde synes vi, at Josephine skal have lov at have for sig selv. Alternativet har altid været Josephine Focks hjerteblod, og hun har om nogen evnen til at sætte dette vigtige politiske projekt før personen Josephine, så vi er i storkredsbestyrelsen taknemmelige for at hun har turde træffe dette vanskelige valg i rette tid, så nye kræfter kan komme til.
Desuden skal det tilføjes, at hun selvfølgelig stadig er medlem af Alternativet. Hun har ikke smækket med døren, men sender roligt stafetten videre.