Spørg Statsministeren

Medlemsområde
1

asdfsda

Kære medlem

I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.

Ved seneste spørgetime d. 5. november, stillede Franciska Rosenkilde Michael Madvigs spørgsmål til statsministeren:

I et åbent brev har en række førende klimaforskere skrevet til Nordisk Ministerråd. I brevet gør forskerne det klart, at der er en overhængende risiko for, at Golfstrømmen kollapser. Muligvis allerede inden for de kommende årtier. Det vil sige: måske allerede inden for et overskueligt antal valgperioder.

Hvis dét sker, så vil det have “katastrofale konsekvenser” – også for de nordiske lande.

Det kan betyde, at her vil blive så koldt, at det vil være umuligt at drive landbrug som i dag. For bare at nævne én af de potentielle konsekvenser.

Hvordan tænker Statsministeren, at brevet og budskabet fra klimaforskerne vil få indflydelse på den danske klimapolitik?

Du kan se spørgetimen d. 5. november her: Tv fra Folketinget. Franciska stiller spørgsmål kl. 13:53:00 / ved minuttal 53:30. Michael Madvigs spørgsmål er kl. 13:58:20 / ved minuttal 58:45

Næste spørgetime er tirsdag d. 26. november 2024, hvor Franciska vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen. Det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi benytter os af Dialog, så vi sammen kan finde det skarpeste spørgsmål, der får vores politik bredere ud.

Stil et spørgsmål ved at trykke på den grønne knap nedenfor og svar på indlægget på Dialog.

Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved, du logger ind “Med Alternativet” inde på Dialog.

Tilføj gerne ca. 10 informerende linjer med relevant baggrund for dit spørgsmål, for så bliver det nemmere at stille spørgsmålet i salen. Bemærk, at sekretariatet forbeholder sig retten til at redigere det udvalgte spørgsmål, så det passer ind i formatet.

Stil dit spørgsmål her-2

Du kan også tilkendegive din opbakning til andres spørgsmål ved at klikke på hjertet under spørgsmålet.

Grønne hilsener
Alternativet

2 Synes om
4

Alle statsministerens justitsministre har udtrykt ønske om at begrænse menneskerettighedskonventionen i Danmark, og skatteministeren har skrevet en bog om helt at afskaffe menneskerettigheder i Danmark. Fredag bakkede justitsministeren op om regeringspartiet Venstre, som har krævet af politiske modstandere skal straffes hårderere.

Hvor langt er statsministeren i processen for at melde Danmark ud af Europarådet?

1 Synes om
5

Hvad er statsministeren holdning til, at indfødsretsudvalget pludseligt ændrer en årtilang praksis ved tildeling af statsborgerskab, og nu hals over hovedet ønsker at indkalde tilfældige ansøgere til en samtale for at afklare deres demokratiske holdninger, selvom et notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fra juni 2023 fastslår, at der er en del bekymrende retlige og administrative overvejelser: “Etableringen af ordningen rejser dog en række vanskelige juridiske og administrative spørgsmål, som vil skulle afklares nærmere afhængig af udformningen af ordningen.”?
“Ordningen vil desuden skulle udformes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder diskriminationsforbuddet i artikel 5 i statsborgerretskonventionen og artikel 14 (om forbud mod diskrimination) sammenholdt med artikel 8 (om ret til respekt for bl.a. privatliv og familieliv) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.”

De juridiske og administrative spørgsmål er indtil videre ingenlunde afklaret, og indebærer blandt andet følgende spørgsmål:
Hvilke oplysninger vil skulle indhentes for at give et egentligt og retvisende billede af ansøgernes holdning til demokrati og frihedsrettigheder? Hvordan skal disse oplysninger tilvejebringes og vægtes? Hvem skal forestå samtalerne?

1 Synes om
6

Som forudsætning for planerne for Lynetteholmen og Østhavnen forventer Københavns Kommune i sin seneste boligredegørelse, at der vil bo 120.000 flere mennesker inden for kommunens grænser i 2060. I samme periode forventer Danmarks Statistik, at vi vil blive godt 216.000 flere i Danmark som helhed. Hvad er statsministerens kommentar til, at København forventer, at hele 55 pct. af befolkningstilvæksten frem til 2060 skal foregå i København?

2 Synes om
7

Danske politikere afviser at inkorporere FN’s handicapkonvention i dansk lovgivning, på trods af at Danmark har forpligtet sig til dette ved ratificeringen. Denne manglende inkorporering har resulteret i massiv kritik fra FN’s Handicapkomité og har i 15 år forværret forholdene for danskere med funktionsnedsættelser og handicap.

En konsekvens af denne situation er, at mange danskere med funktionsnedsættelser nægtes muligheden for at færdiggøre deres videregående uddannelse. Dette begrænser deres adgang til arbejdsmarkedet og bidrager til marginalisering.

Er statsministeren enig i, at Danmark derfor snarest bør inkorporere FN’s handicapkonvention i al dansk lovgivning, herunder universitetslovgivningen, så danskere med funktionsnedsættelser og handicap ikke længere udelukkes fra uddannelse og arbejdsmarked?

I modsat fald bedes statsministeren redegøre for, hvorfor danskere med funktionsnedsættelser og handicap skal diskrimineres og udelukkes fra både uddannelse og arbejdsmarked.

1 Synes om
8

Personlig baggrund for dette spørgsmål:
Jeg forhindres i at færdiggøre min kandidatuddannelse på universitetet på grund af handicap og funktionsnedsættelser. Danmark forhindrer mig med fuldt overlæg i at gennemføre min uddannelse som følge af sin politik. De sidste 13-14 år har jeg kæmpet for at opnå specialevejledning, men jeg nægtes denne på grund af mine funktionsnedsættelser. Uden en specialevejledningsplan, der forudsætter specialevejledning, kan jeg ikke indlevere mit speciale.

Danmark har for nylig modtaget massiv kritik fra FN’s Handicapkomité for manglende inkorporering og overholdelse af FN’s handicapkonvention i dansk lovgivning.

Hvornår vil Danmark rette sig efter FN’s kritik og inkorporere konventionen? Hvor mange år ekstra skal jeg vente på at opnå retfærdighed?

Jeg opfordrer alle til at læse mere om Danmarks manglende inkorporering af konventionen, konsekvenserne heraf samt kritikken fra FN’s Handicapkomité, m.m.:

Opdatering 08.11.2024:

Regeringen ønsker desværre ikke at inkorporere FN’s handicapkonvention i dansk lovgivning. Den synes hverken at anerkende, at den er forpligtet til at følge alle FN’s anbefalinger, eller at den skal inkorporere konventionen, på trods af Danmarks ratificering af den.

Links:

1 Synes om
9

Jeg har behov for hjælp til at fjerne den årelange diskrimination, som jeg udsættes for i det danske uddannelsessystem pga. handicap. Mine rettigheder i henhold til FN’s handicapkonvention (Konventionen om rettigheder for personer med handicap, CRPD), bliver krænket og er blevet krænket gennem mange år, uden at nogen politiker med indflydelse har villet gribe ind.

Jeg har ifølge en afgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (Uddannelses- og Forskningsministeriet) fået forbud mod at modtage specialevejledning samt handicapkompenserende tilpasning og mod at at aflevere mit kandidatspeciale.

Selv om jeg har fremlagt gyldig og fyldestgørende dokumentation for funktionsnedsættelser og handicap samt lægelige anbefalinger til nødvendig handicapkompenserende tilpasning, har mit universitet undladt at anerkende og imødekomme mine særlige behov, hvilket har alvorlige konsekvenser for min uddannelse og mit liv.

Jeg er særligt bekymret over afvisningen af specialevejledning udelukkende baseret på mine handicap og funktionsnedsættelser. Uden specialevejledning er jeg ikke i stand til at udarbejde en specialevejledningsplan, der er et obligatorisk krav for aflevering af min kandidatafhandling. Jeg må slet ikke indlevere speciale uden en specialevejledningsplan!

Der bør arbejdes for at fremme et inkluderende uddannelsessystem, der respekterer rettighederne og værdigheden for alle studerende, uanset handicap.

1 Synes om
10

Danmark og verden omkring os står løbende overfor mange store og svære beslutninger og opgaver som forudsætter økonomiske prioriteringer og nødvendig implementering - beslutninger, økonomi og implementering som vil smitte af på landets kommuner. Vil Statsministeren - ud fra et øjebliksbillede - give dit personlige bud på, hvilke tre temaer, som du ser som de vigtigste opgaver, som landets kommuner skal lykkedes med, når de efter kommunalvalget i november 2025 starter en ny fire-årig valgperiode?

Baggrund: At forsøge allerede nu at få et billede af, hvilke temaer vi tror kan blive nationale dagsordener under KV25

1 Synes om
11

Statsministeren sagde i september at hun vil tvinge Israel til at acceptere en tostatsløsning. Er det kun tomme ord, eller har hun tænkt sig at sætte magt bag ordene? Kan der blive tale om sanktioner imod Israel, hvis Netanyahu fortsat afviser det?

2 Synes om
12

Ukraine-krigen har fået Danmark til at opruste. Der tales om et forværret trusselsbillede, men hvad er det helt præcist regeringen frygter vil ske? Frygter regeringen at russerne vil angribe Danmark?

13

Et forsigtigt Tillykke med den spæde start på at få gang i klimahandling.
Trepartsaftalen har potentiale til at få skruet op for nødvendig omstilling, men med både frivillighed og alt for lavt start-niveau, så er der stor risiko for at forvandlingen sker alt, alt for sent.
F.eks. vil omlægning af landbrugsjord til skov tage mange år før dette har CO2-effekt. Træer vokser langsomt.
Hamp vokser ekstremt hurtigt. kan dyrkes uden brug af sprøjtemidler - og binder meget mere CO2 end træer, hvis hampen anvendes til isoleringsmåtter i blivende byggeri.
Anvendelse af hamp og hør til bygningsisolering er kendt i andre lande, og kan hurtigt realiseres i Danmark, ikke mindst hvis der ydes støtte til etablering af produktionen.
Der er fordele for bønderne, CO2 bindes hurtigt - og der spares energi og CO2 fra de traditionelle isoleringer, som kun kan lægges i deponi efter brug.
Hvad tænker Statsministeren om at en del af omlægningen af landbrugsjord sker ved at dyrke hamp til bygningsisolering?

1 Synes om
14

Hvad tænker statsminister og regeringen om valget af en kriminel i USA.
Og vil vi støtte som vi plejer eller vil vi stå mere sammen med EU? Har statsminister og regeringen noget rygrad?

15

I lyset af, at store industrier som kemikaliebranchen investerer enorme summer i lobbyisme, hvilket kan føre til asymmetri i adgangen til beslutningstagere og påvirkning af lovgivning, hvordan vil regeringen sikre en bedre balance mellem industriens interesser og forbrugernes og miljøets behov? Overvejer regeringen eksempelvis at indføre et dansk lobbyregister for at skabe mere gennemsigtighed?