Spørg Statsministeren

Medlemsområde
1

spørgetime

Hvad vil du spørge statsministeren om?

Kære medlem

Vi har fået en ny regering og en ny folketingsgruppe, men det er stadig Torsten Gejl, der stiller vores spørgsmål til statsministeren – og i Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.

Næste spørgetime er tirsdag d. 7. februar 2023 og Torsten Gejl vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen. Det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi crowdsourcer spørgsmålene og benytter os derfor af Dialog, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der er størst opbakning til.

Stil et spørgsmål ved at trykke på knappen nedenfor og svare på indlægget i Dialog. Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved at trykke “Log Ind” og dernæst “Med Alternativet” inde på Dialog. Til dit spørgsmål, må du meget gerne tilføje ca. 10 informerende linjer med relevant baggrund for dit spørgsmål, så bliver det meget nemmere at stille dit spørgsmål i salen.

Stil dit spørgsmål her-2

Vi glæder os til at modtage jeres spørgsmål!

Grønne hilsener
Alternativet

2

Jeg vil gerne spørge statsministeren, om statsministeren er enig, i at man kunne difference momsen. For at gøre sunde og bæredygtige fødevarer/produkter billigere, hvilket samtidig også ville lette lidt af inflationspresset.

6 Synes om
3

Hvorfor kun store bededag? Det lader til at riget og ikke mindst forsvarsbudgettet mangler midler, så et udspil med langt flere helligdage, faste fridage og lignende havde været at forvente. Store bededag ligner et minimalt grænsende til det overflødige forslag.
Kan vi forvente at flere helligdage inddrages/flyttes, hvis (når) behov for flere penge opstår?

1 Synes om
4

København har allerede en model for budget og regnskab, hvor man beskriver reelle omkostninger og gevinster for klima, biodiversitet, miljø, økonomi, trivsel med mere. Hvordan vil statsministeren sikre at hele Danmark for gavn af det nye grønne BNP og den grønne REFORM som netop er blevet lanceret af troværdige partnere?

1 Synes om
5

Når nu riget fattes penge i så høj grad, at det er nødvendigt at slette en helligdag - Store Bededag - for at skaffe cirka 3 millarder - i øvrigt samtidig med at der skal lettes skatter for 5 milliarder - så er mit spørgsmål, hvorfor ikke regeringen i stedet sætter stærkt ind på områder, som årligt koster samfundet tocifrede milliardbeløb, og hvor indsatsen samtidig vil øge befolkningens livskvalitet betragteligt.
Jeg tænker her på de samfundsøkonomiske omkostninger ved arbejdsbetinget stress, som ikke bliver mindre af regeringens krav om mere arbejde. Der er forskellige beregninger på, hvad det koster, men et af de mere forsigtige fra Stressforeningen for et par år siden siger 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter i sundhedsvæsenet, hvortil kommer de menneskelige omkostninger, som ikke kan gøres op.
Når det hander om dårlig ryg så ligger der undersøgelser, som taler om tilsvarende samfundsøkonomiske omkostninger på cirka 13 milliarder.
Altså i alt 27 milliarder kroner, hvoraf en hel del burde kunne spares- med øget livskvalitet og helt sikkert også øget produktion som resultat.
Og skal man hente flere penge, så kan regeringen jo se på, hvad de offentligt ansatte fra vuggestuer over skatteforvaltninger og ministerier til plejehjem bruger på diverse egenkontroller og indberetninger. Bruger de offentligt ansatte i gennemsnit bare en enkelt time dagligt på den slags, så taler vi om et beløb i omegnen af 30 millarder kroner.
Selvfølgelig er der ikke realistisk at nedbringe omkostninger på disse tre områder til nul, men kan man nedbringe dem med bare 30 procent, så er der en besparelse for samfundet på op mod 20 milliarder, og så er der råd til både skattelettelser, til at lade Store Bededag være + en hel del andre gode ting som for eksempel styrkelse af sundhedsvæsenet, uddannelser og børnepasning.

2 Synes om
6

Fokus på dyrene

1 NY DYREVELFÆRDSRAPPORT

Fødevarestyrelsen netop udgivet en rapport om det forgangne års dyrevelfærdskontrol, som ifølge Dyrenes Beskyttelse viser et “tårnhøjt niveau af overtrædelser af reglerne for dyrevelfærd i dansk landbrug”, hvor de uddyber

1 Manglende pleje til syge dyr

a. Svin “overtrædelser omhandlende, at syge og tilskadekomne dyr ikke får den fornødne pleje, og at dyrene ikke får de rodematerialer og beskæftigelse, som loven ellers siger, de skal have adgang til” samt halekupering udgør et problem som ikke bliver sanktioneret godt nok.

b. Kvæg “Mange køer lider af klov- og lemmelidelser, og haltheder er et alvorligt dyrevelfærdsmæssigt problem hos malkekøer”. ”Rapporten afslører også omfattende problemer for kalvene. For eksempel opstaldning af kalve i enkeltbokse uden tilstrækkelig plads, eller hvor de ikke kan se eller røre andre kalve".
2. Derudover er løfter om mere kontrol ikke indfriet.

Spørgsmål: hvad har regeringen tænkt sig at gøre i forhold til det tårnhøje niveau af overtrædelser som er opgjort i den nyeste dyrevelfaerdsrapport hvor bl.a. svin ikke får den fornødne pleje og hvor mange køer lider af klov- og lemmelidelser, og haltheder, samt opstaldning af kalve i enkeltbokse uden tilstrækkelig plads, eller hvor de ikke kan se eller røre andre kalve?

2 FUGLEINLUENZA OG MINK
Udover rapporten om overtrædelser i dansk husdyrhold fra Fødevarestyrelsen, så er tiden også til ophør med pelsindustrien ikke mindst i forbindelse med fugleinfluenza som hærger i Europa.

Charlotte Vilstrup veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen var i Deadline 31. januar 2023 og udtalte sig imod virologer, om at man godt kan have mink, altså stuvet sammen 700 stk. og det er det samme som at man også skal være opmærksom på risiko for smitte når man klapper sin kat.
Det er jo helt adsurd at sidestille det at have 700 dyr stuvet sammen med kæledyr, hvor smitten jo slet ikke fungerer lige så intenst især når verdenssundhedsorganisationen, epidemiologer og virologer slår alarm om at intens dyrehold er en vugge for spredning af epidemier og potentielt zoonoser (Deadline - 31. JAN 2023 17:00 | Se online her | DRTV).
Jeg kan anbefale at man ser følgende oplysningsvideo fra Veganerpartiet som dog er gammel nu, men fortæller om zoonoser og danske mink ( DYRENE HAR FÅET CORONA - og der er millioner af dem! | Zoonoser og minksagen! Alt peger på, at vi skal have en ny MRSA skandale! DEL! Sagen om Covid-19 på minkfarmene kan kun sammenlignes med MRSA… | By Veganerpartiet | Facebook).

Spørgsmål: Hvorfor tillader regeringen minkhold igen når verdenssundhedsorganisationen, epidemiologer og virologer slår alarm om at intens dyrehold er en vugge for spredning af zoonoser? Hvad har de tænkt sig at gøre, hvis fugleinfluenzaen spreder sig til danske mink?

3 LANGE TRANSPORTER AT KALVE
Også de lange transporter for kalve udgør stadig et problem, skriver Dyrenes beskyttelse i en pressemeddelese fra den 31. januar 2023 “Stadig flere danske spædekalve sendes på lange ture ud af landet. Det viser nye tal fra Eksportportalen. Kalvene risikerer at sulte og tørste på turene, som varer op til 17 timer. Dyrenes Beskyttelse foreslår dansk forbud mod transporterne”.
Spørgsmål: Hvad har regeringen tænkt sig at gøre ved de rekord mange spædekalve på udmagrende langfart?

5 Synes om
7

Hvad med alle os, der blev holdt som gidsler af sagsbehandlere i jobcentret?
Jeg fik PTSD OG AKTIV ADHD og er først NU som 69 årig ved at blive rigtig rask.
Får vi erstatning?

1 Synes om
8

Traditionel omkostningsberegning slår fast, at gasledningen til Lolland-Falster løber op i 1,455 milliard kroner. Men det kan indhentes i form af bevarede arbejdspladser på sukkerfabrikkerne i Nykøbing og Nakskov, samt udsigten til “grønne milliarder”, når nye virksomheder planlægger nye investeringer for seks milliarder og skaber 420 nye job - altsammen baseret på energi fra gasledningen, der skaffer den nødvendige energi til de “grønne projekter”. Centralt står Nature Energy, der vil bygge et biogasanlæg i Abed på Lolland, som med 400.000 tons biomasse vil producere 20 millioner kubikmeter biogas om året - suppleret med endnu et biogasanlæg på Falster.

Kunne finansministeren beregne omkostningerne for klima, miljø og biodiversitet med den nye Grønne REFORM-model: Hvad er prisen for CO2-emission ved produktionen af 115 km stålrør? Ved selve anlægsarbejdet? Ved den naturgas og metan der brændes af? Ved den lastbiltransport (ca. 100 kørsler om ugen), der årligt skal transportere 2x400.000 tons biomasse til og fra de to biogasanlæg? Ved fastholdelse af den animalske landbrugsproduktion, hvor svinefabrikker skal levere gylle til biogasproduktionen (75% af biomassen)? Og hvad er prisen for stadig reduktion af biodiversiteten ved udpining af dyrkningsarealer, der får fjernet humus og opretholder storproduktion af monokulturer?

En yderligere vinkel i beregningerne: man kunne også beregne de reelle grønne gevinster uden greenwashing, hvis man investerede 1,5 milliard i udbygning el-nettet og flere solceller og vindmøller på Lolland-Falster og så på den grønne brint, som elektrolysen kunne udvikle. Der ville nok gå 5 år inden den VE-produktion kom i gang, men uden gasledning, så kunne man nøjes med biogas til eget lokalt forbrug. Hvordan ville klima-balancen så være?

1 Synes om
9

Fif Beck Medlem

Helt overordnet vil jeg gerne vide, hvorfor hun valgte at lave en regering hen over midten, der så i realiteten er borgerlig, når hun havde muligheden for at danne en regering med rødt flertal.

1 Synes om
10

Arne Arcel Medlem

Fugle, Sommerfugle og Padder uddør i et galoperende tempo.

Biodiversiteten er under hårdt pres.

Der er flertal i Folketinget for at indføre en " Naturlov"

Når den er indført skal 30 % af Danmark jord henligge som uberørt natur.

Hvornår kommer Naturloven ???

1 Synes om
11

På grund af de mange prisstigninger på fødevarer, el, varme mv. kunne jeg godt tænke mig at spørge statsministeren om det ikke kunne være en rigtig god ide, at sætte skatten betragteligt ned for folkepensionisterne, nu hvor købekraften er så forringet og de ikke har mulighed for at øge deres indkomst.

12

Jeg vil gerne spørge Statsministeren, om Statsministeren finder det problematisk at, der stadig er problemer med at overholde Geneve-konventionen, humanitær folkeret og menneskerettigheder på Guantánamo, hvor der stadig sider fanger tilbageholdt på 20. år. Agter statsministeren at udøve aktiv handling i forbindelsen med det 20. års eksistens af Guantanamo-lejeren?

1 Synes om
13

Hvorfor ser statsministeren flere arbejdsdage og timer som løsningen på tidens udfordringer, når arbejdstiden i Danmark de sidste 100 år er nedsat fra 60 til 37 timer samtidig med at produktiviteten i samme periode er steget og flere danske virksomheder de seneste år har indført 4-dages/30 timers uge uden tab af produktivitet ? Og flere europæiske lande netop nu taler om en kortere arbejdsuge i forventning om øget livskvalitet - mindre stress - og dermed mindre sygefravær og pres på sundhedssystemet.

3 Synes om
14

Jeg vil spørge statsministeren, hvad hun vil gøre for at styrke vælgernes tillid til Folketinget?
Umiddelbart har det lidt ubodelig skade, så hvis tilliden til demokratiet, og ikke mindst folketingets institutioner, fremover skal have nogen som helst betydning, kræves der en helt ekstraordinær indsats, som kun kan komme fra Statsministeriet og ministeren selv. Så længe folkets meninger og holdninger ignoreres, kan respekten ligge et meget lille sted.

2 Synes om
15

Ina Johansson Medlem

Hvor længe kan regeringen leve med, at der bliver sprøjtet med pesticider ved drikkevandsboringerne?

Kom nu med det forbud.

2 Synes om
16

Jeg vil gerne spørge statsministeren hvorfor hun ikke respekterer videnskaben (f.eks. fra Johan Rockström) når den siger:

  • At vi overskrider de planetære grænser pga. forurening, udledning og rovdrift på naturen
  • At vi er på vej mod over 2 grader og dermed uoprettelige tipping points der kommer til at lede til “run away temperatures” og “hot house earth”!?
  • At vi kun har co2-budget til 6-7 år og derfor kraftigt skal reducere vores udledning og prioritere hvordan vi bruger den
  • At vi er ved at udrydde de biologiske og vejrmæssige systemer vi selv er afhængige af

Budskabet er sole klart: Vi politikere skal tage de hårde men nødvendige beslutninger

Så mit spørgsmål er, hvorfor forstår eller respekterer statsministeren ikke videnskaben?