Søndagsnyheder nr. 3 | 5. nov. '17

De korte Nyheder

fra Redaktionen

  • And now in English…
    I København bor der københavnere fra hele verden. Nu har de mulighed for at læse hele Alternativet Københavns valgprogram på engelsk! Her er de 17 Københavnermål oversat, og man kan se, hvilke fem politiske forslag, Alternativet stiller pr. mål. De 17 mål tager udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Kender du en københavner med international baggrund, vil vi opfordre til, at du sender linket til valgprogrammet. Borgere fra EU, Island og Norge med fast bopæl i København kan stemme ved kommunalvalget. Borgere fra lande uden for EU skal have boet her mindst tre år.

  • Mød KV-kandidater - de næste to torsdage!
    Det er jo fint nok at være åben og stå til rådighed, men hvis man ikke fortæller nogen om det, så kan det jo være det samme. Derfor vil vi gerne oplyse om, at man de næste to torsdage kl. 19.00 i Åbenrå har mulighed for at møde KV17-kandidater, fælleskampagnen og medlemmer af bestyrelsen til et kort fællesmøde.


Festmysteriet

af Festdetektiven

Det er mig en ære som professionel festdetektiv at skulle bruge de næste par uger på at løse den store mystik, de to fester er omgivet af. Redaktionen tog kontakt til mig i …

Ihhh hvor er det spændende – læs mere...

…begyndelsen af denne uge, og jeg har knoklet for at prøve at finde frem til de nærmere detaljer.

Jeg kunne forstå, at det er i Råhuset, præ-valgfesten d. 18. november skal holdes, så jeg startede med at gå derhen. Døren var låst, så jeg gik en runde og prøvede at se, om jeg kunne få øje på noget gennem vinduerne, men det var ikke til at se noget. Jeg stødte på en skraldespand omme bag ved huset og fandt en lap papir, der afslørede følgende stikord til selve programmet:

Green Onions
Pisang Ambon
Mellemøsten
Bæredygtighed

Herefter gik jeg en tur igennem Indre By, og alt imens jeg forsøgte at få ovenstående stikord til at give mening, overhørte jeg et par ivrige alternativister sidde og snakke om valgfesten d. 21. november. Da jeg nærmede mig dem, kunne jeg høre, at de sad og talte om, hvor festen mon skulle holdes. De var ikke særlig konkrete, men jeg fik fat på noget med en 700 år gammel kælder, som skulle have tjent som både kloster, kapel og hospital i tidens løb. De talte også om, at det skulle ligge et sted i Indre By og indeholde en labyrint af dansegulve, barer og loungeområder med lofthvælvinger og levende lys. Nærmere kom jeg desværre ikke stedet, da snakken gik over til at handle om valgkamp og hvilke dele af byen, der endnu ikke er blevet pyntet af de grønne valgplakater.

Jeg gik hjem og undersøgte det, jeg havde snuset mig frem til og kunne hurtigt fastslå, at der altså ikke er tale om Helligåndshuset. Det passer ellers lige i profilen; et 700 år gammelt kloster, der igennem tiden har tjent som kapel og hospital – men det er jo ikke en kælder. Gad vide hvad var der så er tale om? Måske Københavns Stadsarkiv kunne hjælpe mig med at komme tættere på, hvilket sted der er tale om? Jeg spenderede derfor en hel eftermiddag begravet i gamle byplaner, skrifter og kort over København, men lige lidt hjalp det. Alligevel giver jeg ikke op og håber på i næste uges nyhedsbrev at kunne løfte sløret for et mere konkret program for d. 18. november samt have løst mysteriet om stedet, hvor alternativisterne skal feste og fejre et historisk valg d. 21. november.

Én ting har jeg dog fundet frem til i denne uge, og det er, at der stadig efterlyses frivillige til at planlægge festerne. Så har du lyst til at give en hånd med, enten til den ene eller den anden fest eller begge fester, så meld dig ind i frivilliggruppen her og sæt dig selv på en opgave:
Redirecting...


Det lysende HÅB

Nørrebrogade 5 blev i fredags en tand mere kunstnerisk og håbefuld. Det gjorde det, da kunstneren Mormor inviterede til økologiske øl og en snak, om hvad en håbefuld by er og kan være. Mormor har malet en grøn, sjov og optimistisk by i ét af butiksvinduerne i butikken Be A Ware, som sælger bæredygtigt tøj.

Værket er ligesom HÅB-plakaten selvlysende, og det er langt fra færdigt. For Mormor kommer tilbage igen d. 15. november og maler videre, og du er velkommen til at komme med bud på, hvad den håbefulde by kan og skal indeholde, og så vil han forsøge at få det med. Du kan se det foreløbige værk enten med en gåtur på Nørrebrogade eller her i videoen:

https://www.facebook.com/alternativet.dk/videos/1764954513538758/

Flere billeder fra aftenen



Tak for nu :green_heart:
God søndag og god uge

Få noget med i Søndagsnyheder
Hvis du gerne vil have noget med i Søndagsnyheder, kan du skrive til redaktionen på mail: kbh@alternativet.dk Skriv Søndagsnyheder i emnefeltet.