Søndagsnyheder nr 2 | 29. okt. '17

De korte Nyheder

fra Redaktionen

  • Den nære fremtid
    Det er ikke alle forundt at kunne spå om fremtiden, men her på redaktionen vil vi gerne vove pelsen. I den kommende tid vil Danmark se et nyt HÅB – og det over det ganske land. Et HÅB, der vil være grønt og lyse i en mørk tid. Læs mere om HÅB ved at klikke på det.

    Nu på fredag, d. 3. november vil resultatet af et samarbejde med kunstneren MORMOR og den bæredygtige tøjbutik Be A wear - Sustainable Clothing om at skabe et unikt kunstværk af en grøn by, blive færdiggjort. Find mere information om det her.

    Man bør dele ud af det, man har, og når vi i Alternativet har håbet, så skal det deles. Derfor har gode frivillige kræfter taget initiativ til en lidt anderledes søndagsbrunch, hvor der skal samles ind til Dansk Flygtningehjælp.
    Der vil være brunch og hygge i Åbenrå 33 fra kl. 9.30 - 11.00.
    Men når klokken bliver 11.00, så går vi samlet til Borgergade 10, 1300 København K, hvor vi får udleveret vores indsamlingsbøsser. Læs her hvordan du bliver søndagsbrunch DFH-indsamler

  • Sidste nyt om festerne
    Redaktionen har gjort et ihærdigt forsøg på, at få opstøvet lidt mere information om de to fester, siden sidste nyhedsbrev og det er lykkedes os, at få lidt mere at vide….
    Blandt gamle brosten og nedlagte slagterhuse i det tidligere arbejderkvarter på Vesterbro, vil vi skabe rammerne for vores præ-valgfest lørdag den 18. november.
    Vi ruller den grønne løber ud foran Råhuset på Onkel Dannys Plads til et brag af en fest. Det har været svært for redaktionen at finde meget mere information om festen, men rygterne siger bl.a. at der vil være et talkshow med Uffe Elbæk. Stay tuned, måske har vi fundet ud af mere i næste nyhedsbrev….uha det er spændende!

  • Selve valgfesten den 21. november er stadig en meget mystisk størrelse, og det eneste, vi har hørt en fugl synge om, er, at der er lagt op til en spektakulær ramme, der aldrig før er set i Alternativet Københavns historie….så det bliver meget spændende at se, om vi har haft held med at finde ud af mere i næste nyhedsbrev.

  • Mød os IRL - en hilsen fra bestyrelsen
    Som altid kan bestyrelsen kontaktes på bestyrelsesmailen, kbh@alternativet.dk. Vil du hellere tale med os, er det nu muligt inden bestyrelsesmøderne. Her vil to bestyrelsesmedlemmer være i lokalerne Åbenrå 33, hvor vi lytter til feedback, ideer og andet, som er relevant at diskutere i bestyrelsen. De to bestyrelsesmedlemmer tager dit input med til bestyrelsesmødet og giver efterfølgende en tilbagemelding. Næste gang er tirsdag d. 7. november kl. 16-16.30, hvor Magnus og Ida fra bestyrelsen står til rådighed.

    Grønne valgkampshilsner,
    Alternativet Københavns bestyrelse

  • Bliv kandidat-stalker

    … men kun på den gode måde, tak.

    Nu hvor valgkampen for alvor er i gang, har du som medlem mange muligheder for at hjælpe med, at vi får et godt resultat i København. Sociale medier er det oplagte sted at stalke vores kandidater, gå i dialog med dem og dele deres opslag.

Find de 17 kandidater på Facebook (link i navne):

Niko Grünfeld
Fanny Hermind Broholm
Kåre Traberg Smidt
Bjarke Charlie Serritslev
Franciska Rosenkilde
Maja Krog
Kim Hjerrild
Birgitte Kehler Holst
Jakob Gorm
Rune Lundgaard Jørgensen
Rolf Bjerre
Troels Christian Jakobsen
Badar Shah
Helena Udsen
Stine Skot
Matthew Daniali
Jonas Sloth Bach



Festlig frivilighed

af Ulla Manel Berghagen, bestyrelsesmedlem Alternativet København

Det skal være festligt at være frivillig og frivilligt at feste men desværre…

...men desværre hvad?!! Klik her og bliv klogere...

Ingen frivillige, ingen valgfester!

Vi har hårdt brug for frivillige til at få vores valgfester til at blive en realitet
Vi har to mega seje eventkoordinatorer, som har styr på det der med sjove, bæredygtige og Alternative events og der mangler frivillige til, at hjælpe både med forberedelserne før og under festen.

Vores event og festansvarlig for den 18. november er: Sofie Jerkel
Vores event og festansvarlig for den 21. november er: Bonnie S. Mikkelsen

Sofie mangler pt. frivillige den 18. november til følgende:

  • Pynt - Oppyntningshold på dagen (tidlig eftermiddag, et par timer).
  • Nedtagningshold - Ca. kl. 3 slutter vi af med en fyraftensbajer og pakker tingene pænt ned, så de kan bruges til tirsdagens valgfest.
  • Flyvere - Forfaldende arbejde på dagen. Det kan være hjælp med stole, gæster, backstagepleje og mm. Du skal stå til rådighed enten første del eller sidste del af dagen.(ca. seks timer).
  • En fotograf - Du skal dokumentere festlighederne.

Bonnie mangler pt. frivillige den 21.november til følgende:

  • Lave pynt og stå for oppyntning.
  • Teknisk ansvarlige for opsætning af 2 projektorer, hvor vi sender valgnyheder igennem aftenen.
  • Nedtagning af pynt.

Du kan melde dig som frivillig til begge fester eller én af dem ved at skrive til Sofie og Bonnie.
Der vil muligvis være 1-2 frivilligmøder, hvor festernes indhold og arbejdsopgaver bliver koordineret, og vi kan være godt forberedt på nogle grønne og bæredygtige valgfester.
Prik din ven, far, søster, bror, skolekammerat og meld dig til denne uges trend indenfor frivillige i Alternativet København.

Sofie: shjekel@gmail.com
Bonnie: bonniemikkelsen@yahoo.dk


Op at hænge i lygtepælen

af Ida Lidell Blinkenberg


Foto: Joshua, Tree Photography.

I går kl. 12 gik startskuddet og konkurrencen om at få en masse valgplakater op – mange synlige steder – hurtigst muligt. Og dét i hård vind og regn. Giv kommunalvalgskandidaterne og alle de frivillige et kæmpe skulderklap, når du… .

læs videre...

…ser dem. Anna Bylov Kristensen, som er frivillig i Niko Grünfelds kampagne, fortæller om sin oplevelse med plakatophængning på Christianshavn:

”Lørdag morgen kl. 9 samlede vi et par håndfulde frivillige til morgenmad på Christianshavn med den intention, at vi efterfølgende kunne traske stille og roligt ud med gode KV17-kandidaters valgplakater og hænge dem op rundt omkring på øen. Dog var forhold som træthed efter dans til den lyse morgen, en influenza, absolut ingen erfaring med plakatophængning og hertil stormen ’Ingolf’ med til at forvandle “stille og roligt” til “storsvedende, febrilsk og hylende grinagtigt”. Men op kom de alligevel, de grønne valgplakater, som nu kan ses på stort set alle Christianshavns broer – og et par lygtepæle i de tilfælde, hvor vi valgte at møde Ingolf med trods. Undervejs fik vi endda reddet et par vildfarende, konservative valgplakater, lånt en stige af gode mennesker fra Enhedslisten, og vi lavede løbende opsamlinger, så ingen gik ned på værktøj, kaffe eller sukker. Det var en fin dag, og vi sover godt i nat.”

Her følger de stemningsbilleder fra i går, som vi har nået at modtage.


Tak for nu :green_heart:
God aften og god uge

Få noget med i Søndagsnyheder
Hvis du gerne vil have noget med i Søndagsnyheder, kan du skrive til redaktionen på mail: kbh@alternativet.dk Skriv Søndagsnyheder i emnefeltet.