Sociokrati (Holakrati)

Såvidt jeg indtil videre på et ret spinkelt grundlag har forstået det, er Sociokrati (og måske Holakrati) en del af det idé-grundlag Alternativet suger næring fra og vokser af. Grøn energi! Så hvad med at smide nogle gode info-links og have diskussion/ udveksling om det her?

Jeg lægger ud med et par you-tube videoer om en central baggrundsfigur - med en god, humoristisk fortæller

En af mine mine første (videregående) sociokrat-tanker efter at have at set vidoerne: Åh, at få det subjektive og det objektive til at mødes og parre sig! … yin og yang, selvfedme og ditto -opofrelse…

Check også denne - et spring frem til dagens sociokrati

Goddammit - der er 2 sider 5 og to sider 7 (og ikke andet) i pdf’en - jeg lader den hænge på alligevel :slight_smile:

1 Synes om

Jeg ved ikke om man kan sige at vi “suger næring” fra det. Jeg har været til et oplæg, om sociokrati i partiregi men jeg har ikke indtryk af at viden om det er særligt udbredt.

Jeg har derudover selv været til et weekendkursus - ca det samme som er beskrevet i nyt-aspeklartiklen, og med samme oplægsholder, Frands Frydendal.

Min personlige erfaring med sociokrati i praksis har været møder der har været afholdt med en tilnærmelse til den sociokratiske mødeform. Jeg har ingen erfaringer med personvalg, eller sammenlinkede cirkler.

Jeg sidder lige nu og overvejer mulighederne for at lave et sæt lokalforeningsvedtægter der er bygget over den sociokratiske form. Jeg er dog i tvivl om der er nogen lokalforeninger (andre end min egen) der står parat til at ville bruge dem …

1 Synes om

@Nis Jørgensen
Ok - jeg suger næring fra det :slight_smile: Og Rasmus Bahnsen har begejstret omtalt “Sociokrati” til et møde, jeg deltog i.

Jeg tilhører (den vist indtil videre ikke-eksisterende) lokalforening NV (Bispebjerg). Hvad med dig?

Og hvad med - udover at adressere Sociokrati (Holakrati) her i tråden - at slå os sammen med andre, der vil? Idé-udveksling, der evt. kan føre til implementering i praksis…?

En POLA fx?

1 Synes om

Jeg har lige genfundet Jürgen Habermas “Borgerlig offentlighed” i forbindelse med en samtale om ikke-offentligt tilgængelige magtstrukturer, som bl.a. finansministeriets magtudøvelse. Jeg fandt også et godt link - Turbulens | NYE OFFENTLIGHEDER - hvor Jørn Loftager bl.a. siger følgende:

“Mens magthaverne tidligere søgte at legitimere deres beslutninger med henvisning til en særlig (religiøs) indsigt i naturens orden, er det nu det offentlige ræsonnement, der bliver den basale kilde til legitimitet.”

I den forbindelse talte vi om citatet “Det bedre arguments ejendommeligt tvangsløse tvang”, som netop stammer fra Habermas, og som jeg synes er relevant for debatten om en ny politisk kultur.
Når man diskuterer en sag, så synes det oplagt, at man forholder sig til sagen, og ikke retter kritik mod individer. Formålet med en åben dialog må være at belyse en sag, hvorfor det er rimeligt at høre, hvad de forskellige deltagere har at sige om den. Det handler derfor ikke om at ekskludere eller nedgøre nogen, eller sagt på en anden måde, at dyrke sin personlige sympatier eller antipatier i den forbindelse.
Men selv om dette synes oplagt, så er virkeligheden ofte en anden. Mennesker er ikke blot rationelle væsner, men også styret af følelser, ofte mere, end vi selv er klare over. Historisk kan vi se, at der har været mange måder, man kan forholde sig til menneskelige følelsers forstyrrende indflydelse på rationelle processer. Der findes et hav af styreformer, hvor sociokrati må siges at være en af de mindre kendte. Fællestræk ved sociokrati og demokrati er, for så vidt jeg kan se, en immanent legitimering, altså, at det er deltagerne selv, der bestemmer spillereglerne for magtudøvelsen.
Men det er ikke helt ligegyldigt om man diskuterer med vennerne eller partifæller, eller om man sidder i en virksomhedsbestyrelse eller i forhandlinger i en regering. Dialogformen udformes forskelligt alt efter, hvem man diskuterer med eller hvad formålet er.
Man kan altså anlægge forskellige kriterier for, hvad der er relevant for en diskussionsform eller en styreform alt efter, hvad emnet er og i hvilket forum, diskussionen eller styringen foregår.
Habermas retter opmærksomheden især mod åbenheden, at alle kort lægges på bordet, og alle har en offentlig og ligeværdig adgang til de relevante oplysninger. I så fald må det være argumenternes kvalitet - altså gyldighed - være afgørende for argumenternes vægt i diskussionen. Det er vel et meget rimeligt og sagligt standpunkt. Desværre er, som sagt, virkeligheden ofte en anden, netop fordi der kan være mangt og meget, der spiller ind.

Finansministeriets konklusioner og anbefalinger, for nu at tage et aktuelt eksempel, udspringer ofte af forudsætninger, som almindelige mennesker ikke har en kinamands chance for at følge med i. Ministeriets computermodeller, ADAM og DREAM, fodres med tal og statistiske oplysninger, samt ideologiske forudsætninger, som borgerne ikke har en ligeværdig mulighed for at bedømme. Alligevel tvinges alle til at acceptere de konsekvenser disse beregninger har for de politiske prioriteringer, som styrer samfundets udvikling. Kritik bliver affejet med påstanden om “den økonomiske nødvendighed” som et fait á complit.
Det er denne følelse af at få trukket noget ned over ørene, der virker truende på sådanne nogen som mig; følelsen af, at ”de kloge eksperter” allerede har afgjort sagen i alles interesse. Det er især foruroligende, når det gang på gang viser sig, at mine – og andres tilsvarende – fornemmelser har været velbegrundet, og at det er særinteresserne, og ikke fællesinteresserne, der er blevet plejet.

Jeg er i tvivl hvor mit indlæg hører hjemme, for det drejer sig om dialogform og politisk udvikling, men også om økonomisk politik, arbejdsmarkedet, de sociale vilkår og miljøet – ja, det hele på én gang! Vækstfilosofien udformes af den neoliberale ideologis indbyggede logik, men den begrunder netop tiltag, som nedlæggelse af randzoner i landbruget, for at forøge produktiviteten. Det griber ind i mange dagsordner på én gang, og det er svært at formidle i en kort og læsevenlig form.
Jeg håber læserne vil bære over med mig, og at der er nogen, der har lyst til at kommentere på mit indlæg på trods af, at det er kompliceret stof.

2 Synes om

I en sociokratisk organisation vil eksperterne vel være koblet ind over den almene “organiske” gruppestruktur med indbyggede “translatører” for oversættelse af tech-, jura-sprog og deslige? Ikke at det er let at håndtere, men mon ikke det er sådan?

Og ang. ytringsfrihed, gennemsigtighed… jeg mener at der må være langt videre grænser end hvad vi har været vant til - og fx ingen spindoktorer nødvendige. I videst mulig udstrækning at sige hvad man tænkeføler. Ærlighed, lige på, mod til at mødes? Også faciliteret af den sociokratiske organisme.

Og ja, “sociokratisk” er måske det (relativt) nye sort, men man må jo mødes et sted i sproget for at komme videre, ikke?

1 Synes om

Selvfølgelig har du ret, Michael, at man må mødes i sproget og der må være tale om en grundlæggende åbenhed, hvor alle kan få sagt det, de har på hjertet, uanset om de opfattes som eksperter eller ej.
Deltagelse og idéudvikling sker sideløbende, hvor man udvikler både sine ideer og sig selv ved at deltage. Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle bidrag er lige værdifulde og alle foreslag er lige anvendelige. Der sker således en bedømmelse af det sagte, og det sker uanset om der sidder nogle eksperter/smagsdommere eller om det er “folket” der bedømmer et udsagns vigtighed.
Det er disse magtforhold, jeg prøver at henlede opmærksomheden på, for jeg anser dem ikke for “løste” i sociokrati som styreform. Der vil altid være autoriteter i enhver sammenhæng, enten fordi nogen ved mere end andre, eller også fordi de har højere status af andre årsager. Intet udsagn er “værdineutral”, for at sige det på en anden måde.

Jeg stiller således spørgsmål ved legitimeringen af den sociokratiske magtstruktur og prøver at fremme noget refleksion over de emner, Habermas beskriver i sin bog, for de er stadig relevante i denne forbindelse.

“Det nye sort” er i øvrigt en fin betegnelse, som næsten er synonymt med “gammel vin på nye flasker”. Man kunne også sige “nissen flytter med”, hvis du er med på tanken.
Vi må altså forholde os til magtstrukturen i sociokrati i stedet for blot at kalde den noget andet og sige, at problemet ikke findes længere.
Mvh.
Erik H.

1 Synes om

@tulipan

Alt står for fald og det gør “Sociokrati” selvfølgelig også. Hell with it; det er jo også bare et ord og endnu et forsøg med organisationsudvikling. Og nyt er jo generelt ofte gammelt :wink:

Men når det så er sagt - intet er perfekt, men vi kan måske hente en del inspiration til organisatorisk praksis i denne meget involverende og rimeligt beslutningsdygtige organisationsform (måske korrigeret i fht dine indvendinger)? En model for organisering, der da hænger meget godt sammen med Alternativets definerede kerneværdier; synes du ikke?

I øvrigt: Har du læst “Fremtidens Organisation” (Reinventing Organizations): Bøger hos Saxo – Danmarks største udvalg af danske og engelske bøger

I givet fald: Hvad synes du om den?

Hej Michael.
Jeg har ikke læst “fremtidens organisation”, men jeg kan se, den henvender
sig til virksomheder. Organisationsudvikling er blevet et “hot” emne i
disse krisetider, og ord som “paradigmeskifte” er afløst af mere moderne
udtryk. Om der er noget nyt under solen, kan jeg ikke bedømme, når jeg nu
ikke har læst den.
Jeg lagde mærke til følgende i beskrivelsen af bogen:

  • Lige nu står vi overfor skiftet til et nyt bevidsthedsstadie -

Det lyder temmeligt “new-age-agtigt”, ikke fordi der er noget galt i det,
men noget lignende har jeg hørt i mange andre sammenhænge.
Jeg gætter altså på, at vi har at gøre med en forfatter, der taler om
organisationer, såsom virksomheder, der skal bygges op omkring et nyt
værdisæt og et menneskesyn, der har noget med bevidsthed at gøre. Det er
altså den personlige “åndelige” udvikling, der bliver integreret i
virksomhedsstrategien, så den bliver til fremtidens organisation, hvad
enten så dét er.

Jeg ved ikke lige om og hvorvidt man kan sammenholde organisationsudvikling
med den politiske udvikling af samfundet. Man kan selvfølgelig vælge at
anskue en privat organisation eller virksomhed som samfundets byggesten
eller som et mini-samfund, men jeg tvivler på om sammenligningen holder
hele vejen. Men fint for mig hvis man kan blive inspireret af den slags
ideer.
Mvh.
Erik H.

Den 17. august 2015 kl. 16.35 skrev Michael Zittergong Bonnesen <
webmaster@alternativet.dk>:

1 Synes om

@tulipan

Godt spottet mht newage-agtighed. Jeg, migselv, er noget på vagt overfor den slags åndeligt henrevne, fjerne-i-øjnene referencer til en bedre verden lige om lidt - om man bare følger forskrifterne. Forskrifter der set fra en anden synsvinkel har skabt guru-fixerede, fascistoide og af og til direkte selvmorderisk selvfede organisationer. Jvf fx Mr. Jones & Co. i junglen engang - en grufuld historie om menneskelig hengivelse til den store overbavian i Skyen - og på jorden med maskinpistoler og gift; “tag med mig og/ eller dø!”

Sådan er det heldigvis ikke ganske i denne bog :slight_smile: Derimod en række ideer om hvordan man via selvforvaltning i grupper med et minimum af ledere kan mindske egomagtens modstand mod et effektivt samarbejde, holistisk inkluderende - et sted at leve; et sted at skabe resultater

end of commercial

Men der er nu meget om snakken, mener jeg efter at have gnavet det meste af bogen igennem. Efter at min indre autonome har skåret lidt af det “spirituelle” fra :wink:

Men prøv evt selv, alle der læser dette - så kan vi diskutere bogen her, eller evt i et særskilt diskussionstræ

Rart at se, at du også har spottet newage-agtigheden.
Men som sagt, så behøver der ikke nødvendigvis at være noget galt i det,
forstået som om det var nogle reïnkarnationer af Johnestowns bedsteborgere
eller særligt spirituelt udviklede guruer, der belærer os med opskrifter og
deslige.

Jeg er med på tanken om, hvad du kalder “egomagtens modstand mod et
effektivt samarbejde”. Men i min erfaring opstår der ofte et
modsætningsforhold mellem effektivitet og samarbejde, da det sidste ofte er
tidskrævende og besværligt.

Til gengæld må jeg straks indrømme, at jeg næppe får læst bogen, da jeg har
rigeligt at se til. Jeg er nok heller ikke overbevist om (med fare for at
lyde “overlegen”), at den faktisk kan fortælle mig noget nyt. men derfor
kan vi da godt drøfte selve problemstillingen om egoet.

Meget af min tid går faktisk med at undersøge, hvad der får folk til at
handle og vælge som de gør. Har vi, moderne danskere overhovedet den
frihed, vi tror vi har, eller bliver vi forført af reklamer og medier til
at opføre os nøjagtig så lemminge-agtig, som vi gør? Man kan altid
efterrationalisere og sige, at man gjorde “det og det” fordi man selv har
valgt det af rationelle grunde, mens der er tale om søforklaringer og
selvbedrag.
Det handler vel om ens selvopfattelse og om at blive et autentisk menneske,
der gennemskuer sit eget “ego”, så at sige. Men hvordan gør man lige det?
Jeg skulle da nødig komme med endnu en “opskrift”!

Den 18. august 2015 kl. 08.54 skrev Michael Zittergong Bonnesen <
webmaster@alternativet.dk>:

Det er faktisk et af de problemer, som “fremtidens organisation” tilbyder at håndtere .Og der er i bogen udmærket eksemplificeret ved 12 organisationer, der rent ser ud til at fungere godt. Spændende læsning. Men forståeligt om du ikke har tid… man må prioritere.

Hvordan vi vælger og handler på basis af omverdenens vej- og misledning er et vanvittig interessant spørgsmål, fordi alskens magtinteresserer naturligt forsøger at sætte sig - og lykkes - på Historien om Virkeligheden. Hvis du vil dykke i det et eller andet sted, går jeg gerne med

Hej Michael.
“Fremtidens organisation” beskriver nogle eksempler, om løsningen ved det
besværlige ved samarbejdet, forstår jeg.
Jeg ser hele samfundet som en slags organisation, og demokratiet som en
proces, mere end en tilstand. Spørgsmålet er, om man kan overføre de
enkelte eksemplers særlige forhold til samfundet som helhed.
Da jeg gik på erhvervsakademiet mødte jeg mange “smarte” løsninger og
opskrifter, men meget lidt indsigt og kritisk tænkning. Jeg tror ikke på,
at virksomhedsstrategier, organisations teorier og lignende svarer til
f.eks. statskundskab eller politisk filosofi. Tilsvarende er markedsføring
ikke det samme som psykologi, selv om de to fag har noget med hinanden at
gøre.
Demokratiets udfordring er netop, at folk er forskellige, og har
forskellige holdninger, opfattelser og værdier. Individer har ofte
modsatrettede interesser, især i en komkurrencestat som vores. Derfor er
samarbejde ikke nogen let sag, for det er ofte samarbejde “på trods”.
Hvad vi opfatter som virkeligt eller ej er betinget af mange faktorer, og
jeg vil gerne undersøge, hvad der påvirker moderne menneskers
virkelighedopfattelse.

Den 18. august 2015 kl. 11.34 skrev Michael Zittergong Bonnesen <
webmaster@alternativet.dk>:

@tulipan

Bogen virker på mig mere overbevisende end “smart”, må jeg indrømme :wink: Og tro mig; jeg har aldrig købt “den fulde pakke før” og gør det heller ikke her.

Men selvforvaltende grupper, der selv vælger roller internt og kommunikerer frit på kryds og tværs i en sindrig organisk-agtig struktur med et absolut minimum af ledere udover diverse initiativtagere… mindsker ego-drivets blokerende “sideeffekter”. Fremmer fokus på fælles formål… og her er det så at diversiteten skal inkluderes til en form for samordning i lydhørhed af diverse holdninger, opfattelser og værdier…

… jaja, ved det godt - han snakker og røven går :slight_smile: men måske bare en begrænset naturlig nedtoning af alles-kamp-mod-alle-sucking-up-for-killing-leaders-if-possible vil gøre det nemmere at give-up-for-truth, når der er mindre status på spil i et sædvanlige primatcirkus? Og så er vejen banet for i højere grad at udfordre virkelighedsopfattelsen på noget man kunne kalde autonome kanaler.

Og det kunne måske i særlig grad være et projekt for Alternativets organisation. Måske endda eksempel til efterlevelse? Tiden vil vise det, siger jeg.

Hvad siger du/ I?

Du skriver bl.a. “selvforvaltende grupper, der selv vælger roller internt
og kommunikerer frit på kryds og tværs i en sindrig organisk-agtig
struktur”, og jeg kan godt se ideen med det. Det er nogle gode tanker, men
det lyder også som en fin teori, der er noget sværre at realisere i
praksis, afhængigt af, hvad projektet handler om og hvilke mennesker, der
deltager.
Det handler om fællesskab, altså om at finde enighed om “noget”, en sag
eller et princip, og der fra organisere sig på en sådan måde, at man
hjælper hinanden. Det tager tid, for man skal lære hinanden at kende og
lære at have tillid, kende hinandens styrker og svagheder osv.

For at illustrere med et eksempel: Hvis vi opfatter Danmark som et stort
kollektiv af mennesker med de ens værdier og en fælles historie, så er der
ikke noget at sige til, at de er kendte for at være gode til at samarbejde,
kommunikere og har en høj grad af tillid. Problemet bliver først synligt,
når der kommer nogen udfra, f.eks. muslimer, med et helt andet værdisæt. Så
opstår der pludselig skel i den homogene befolkning, fordi man konfronteres
med problemer, der før i tiden ikke kunne opstå. Et harmonisk fællesskab er
nok en forudsætning for et godt samarbejde, men det kan også blive for
sterrilt. Lige som et immumforsvar, der bliver allergisk ved for ensidig
påvirkning.
Om Alternativet kan udvikle en ny styreform og et dynamisk fællesskab må
tiden vise. Jeg håber det, for vi trænger i den grad til alternativer til
denne neoliberale konkurrencestat, som vi lever i.

Du skal i øvrigt være velkommen til at læse min bog: “Lemmingeeffekten”,
som handler om krisen, synet på de ledige og tilsvarende forskydninger i
menneskesyn i konkurrencestaten. Der er en del overvejelse om misbrug af
ressourcer, både menneskelige, men også naturens.

Min næste bog skulle gerne gå i dybden med de menneskelige og psykologiske
faktorer, f.eks. hvad der konstituerer et godt fællesskab. Jeg går ind for
selvstændig og kritisk tænkning og er ikke den, der serverer opskrifter og
dybfrost-løsninger (åndelig fast-food). Selv om man ikke er populist (og af
den grund ikke er populær), kan man godt have noget fornuftigt at sige.

Den 19. august 2015 kl. 17.17 skrev Michael Zittergong Bonnesen <
webmaster@alternativet.dk>:

1 Synes om

@tulipan

Jeg er temmelig enig med dig - og mener selv at populisme ofte bare gælder hurtig gevinst på den korte bane og så “rend mig i røven” ;-). I øvrigt lyder det spændende med din bog “Lemmingeeffekten”!

Hvis du ønsker at dele tanker i fht “Om Alternativet kan udvikle en ny styreform og et dynamisk fællesskab må tiden vise”

og

er du særdeles velkommen til at gøre det her. Jeg er meget interesseret i udveksling og det er andre sikkert også.

1 Synes om