Snak - og dialog

Kære Ringsted-alternativister.

Vi var i tirsdags 8 medlemmer og hang-arounds, der mødtes til et snakkemøde - om løst og fast i og omkring Alternativet og Ringsted.

Vi snakkede blandt andet om, hvad der skal til for at gøre Ringsted mere attraktiv for unge mennesker, hvordan vi kan støtte kvarterer i at organisere sig bæredygtigt - og hvordan Alternativet bedst kan “vise Å’et” til Ringsted Natten, er løber af stablen 1. september.

Vi blevet enige om at mødes igen i starten af august - og indtil da at fortsætte samtalen på Alternativets debatplatform, Dialog. For at deltage i Ringsted-debatten, skal du gå ind her:

Dialog - Lokalforening Ringsted

Det er muligt at deltage anonymt, men jeg vil foreslå at du opretter en konto - fx ved at logge ind med din Facebook- eller Google-konto. Så kan du fx også få notifikationer, når der er nye indlæg.

Alternativet Ringsted har derudover følgende 3 facebooksider :

Alternativet Ringsted: Denne side er vores fælles ansigt udadtil. Her promoverer vi Alternativets begivenheder, kandidater og politik overfor Ringsteds befolkning.

Alternativet Ringsted - Lokalforeningen: Til mødeindkaldelser og anden “medlemsrettet” kommunikation. Gruppens funktion er duplikeret af Dialog - men da mange ikke er tilmeldt Dialog (endnu!), vil bestyrelsen også kommunikere her.

Nicky - Alternativet: Kandidatside for Nicky Petersen, vores kandidat til kommunalvalget.

Jeg håber at møde mange af jer på en af disse platforme.

Med venlig hilsen

Nis Jørgensen
Forgiraf, Alternativet Ringsted