Glæder mig til POLA i Roskilde omkring småbørnspolitik på tirsdag. Selv har jeg primært en psykologiske - pædagogisk vinkel på debatten, men her er en økonomisk med et meget interessant budskab.
Artiklen er fra Politiken d.2.9.(skrevet af journalist Mette Guldagger):
Ideen er over 200 år gammel, basalt set er den nærmest præhistorisk. Man har en fornemmelse af, hvad det betyder for et barn at vokse op i et støttende og stimulerende miljø, fremfor et ikke stimulerende. Det vi har gjort – antropologer, biologer og økonomer – er at dokumentere effekten«.
Professor James J. Heckman fra University of Chicago taler langt og indrængende, når han skal forklare, hvorfor det giver god mening for et samfund at sætte ind med hjælp til de svageste børn og ikke mindst deres familier. Politikens udsendte har bogstaveligt talt indfanget den travle 72-årige nobelpristager på Københavns Hovedbanegård på vej mod Aarhus, hvor han skal modtage en pris på 100.000 kroner for sit arbejde fra fonden ’En god start i livet’.
I Aarhus skal Heckman, som bliver kaldt en af sin generations mest indflydelsesrige økonomer, desuden være formand for bestyrelsen i Trygfondens børneforskningscenter ved Aarhus Universitet. Her er omkring 60 forskere tilknyttet for at finde ud af, hvordan man i praksis fører ideerne om at støtte børn i deres udvikling ud i livet.
»Vi kan se, at et samfund får et afkast på syv til ti procent ved at investere i socialt svage børn. Og det er meget. Syv procent ville være en meget høj rente på en bankopsparing og ti procent er mere, end du kan opnå ved hvilken som helst investering på aktiemarkedet. I nogle studier er afkastet helt oppe på 13 procent, når vi tog det hele med«, siger James J. Heckman.
SUCCESFULDT BØRNEHUS:‘Vi er en lille institution med mange ressourcer’
Jeg får lov at indtage sædet over for ham i lyntoget for at høre om hans resultater, som smitter af på forskning og politik verden over. Senest da ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), tidligere denne uge bebudede, at hun ville sætte 580 millioner kroner af til de svageste børns dagtilbud i regeringens udspil til ny finanslov.
Bag forskerens interesse for området ligger en helt enkel tankegang, forklarer han.
En base af færdigheder
»Mennesker har behov for en base af færdigheder. Du skal forestille dig et træ eller en pyramide. Hvis stammen er svag, eller grundfladen af pyramiden er lille, så er det næsten umuligt at bygge noget ovenpå. På samme måde er det svært at opbygge færdigheder hos en person, som har et meget svagt grundlag«, siger James J. Heckman. Han understreger, at det ikke nødvendigvis handler om boglig kunnen, men om evnerne til at være nysgerrig, tilegne sig viden, blive ved, når man møder modstand og at kunne samarbejde.
Heckman fik nobelprisen i økonomi i år 2000 for at udvikle en metode til at korrigere for skævheder, når man benytter statistisk materiale i sin forskning, en metode, der kaldes Heckman-korrektionen. Prisen, som i øvrigt blev delt med økonomen Daniel McFadden, blev altså ikke givet for hans forskning i børns opvækst og følgerne af den. Alligevel er det investeringer i mennesker, som økonomen taler varmt om hele vejen over Sjælland.
»Der er ikke mange økonomer, der har engageret sig i dette område, men hvis du sætter tal på ikke alene hvor meget folks indkomster stiger, men også alle mulige andre forhold i deres liv, så er der ret omfattende fordele ved at sikre små børn en bedre barndom. Mindre sygdom, mindre specialundervisning i skolerne, bedre livskvalitet og mindre kriminalitet«, siger James J. Heckman.
SOCIAL ARV:Social arv: Forskelle i indkomst grundlægges i barndommen
I et omfattende forskningsprojekt fulgte forskerne en gruppe børn i et fattigt, primært sort kvarter i North Carolina. Børnene fik støtte, fra de var otte måneder til de var fem år, og da blev 35 år var de meget bedre stillet andre, som ikke havde fået hjælp. De havde færre vægtproblemer og var mindre truet af diabetes og hjerteproblemer. De var sjældnere involveret i kriminalitet, havde haft mindre brug for specialundervisning, forlod ikke skolen tidligt lige så ofte som børn, som ikke havde modtaget hjælp, og de havde bedre jobs og indkomster.
Jo før jo bedre
Selv om en del af Heckmans forskning er baseret på resultater fra samfund med større ulighed end det danske, er hans resultater også relevante her, mener cand. polit og phd Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens forskningsenhed.
»Professor Heckman har gjort det klart, at børn ikke bare er nogen, der skal vandes en gang imellem, og så vokser de. Vi kan se i Danmark, at selv om vi for eksempel skaber gratis adgang til universiteterne, så er det langt fra alle, der gør brug af det. Det kan tyde på, at vores indsats for at skabe lige muligheder ikke har den effekt, som vi tror«, siger Rasmus Landersø, som for nylig publicerede et studie om social mobilitet i Danmark og USA i samarbejde med James J. Heckman.
BAGUD:En stor gruppe børn er to år bagud, når de starter i skolen
Jo før man sætter ind, jo bedre og billigere kan samfundet sætte børn på den rette kurs, og det illustreres med ’Heckman-kurven’. Hjælper man de helt små ved at støtte socialt svage familier får man langt mere ud af det, end hvis hjælpen først kommer i skolen eller senere. I Danmark foreslår nogle eksperter derfor et loft over, hvordan normeringen bør være i daginstitutionerne, såsom tre børn per voksen i vuggestuerne.
»I de succesrige programmer, vi kender, har tre børn per professionelle voksen været det rette antal. Er de voksne ikke professionelle, er der behov for flere per barn. Men jeg tror ikke på en bestemt kvote, det er et spørgsmål om at have den rette interaktion med børnene og med deres familie«, siger Heckman.
