Jeg har hurtigt kigget igennem det politiske katalog og ser ingen decideret beskrivelse omkring skove selvom mange af emnerne derinde indeholder elementer deraf.
Denne tråd er lidt tænkt som en forespørgsel om der er nogen der kunne være interesseret i at deltage i en “langsomt/grundigt-arbejdende arbejdsgruppe” der omhandler skov.
En af mine helt store personlige interesser er skove, skovbrug og at forsøge at blive klogere på hvordan skov fungerer i mange forskellige sammenhænge, ikke mindst i forhold til samspillet med klimaet hvor de er en af de absolutte nøgler på alle mulige planer.
Der er mange delemner jeg personligt har forsøgt at blive klogere på men hvor jeg ikke har kunnet finde ordentligt svar på selv hos den danske fagvidenskab, noget jeg selv har gået og tænkt meget over hvordan skovbunden spiller ind i forhold til CO2 lagring, hvad jeg har kunnet finde ud af om emnet er det betraget som en mindre faktor, men når jeg selv går i skoven og arbejder der ser jeg noget andet, især i skov med store mængder ædelgran.
Emnet omkring skove er voldsomt stort og det bliver en udfordring at indskrænke tingene til at blive noget der kan skrives ind i et politisk katalog, men jeg tænker måske er det heller ikke det nødvendigvis behøver at være målet.
I denne sammenhæng kan processen hvor vi tilegner os viden og undersøger tingene på egen hånd muligvis være langt vigtigere end resultatet som eventuelt kunne blive et indspark til et politisk katalog eller lignende.
Jeg tænker det kunne være spændende at komme ud af mødelokalerne og komme ud og se og arbejde med tingene i praksis i stedet for, nogle ideer til hvad man kunne gøre for at blive klogere og samtidig måske også gøre en positiv forskel undervejs i processen om hvor vi lærer:
Deltage i nogen skovplantning som frivillig arbejdskraft, gerne sammen med folk der har fagkundskab om emnet og på den måde få noget viden herom.
Besøge nogle af de gamle godser rundt omkring og få viden om deres historie og tankerne bag deres skovbrug.
Lære om naturnær skovdrift i praksis
Undersøge den voldsomme omskiftning til biobrændsel på den danske (kraft)-varmeværker der sker for tiden, meget gerne forsøge at få erfaring fra skovdrift i de lande øst for østersøen som vi henter meget af den biobrændsel fra og forsøge at forstå bedre hvordan dette påvirker disse skove.
Undersøge skove og klimaforandringer
Skove og grundvand
Skove og biodiversitet
Jeg tænker det er oplagt at forsøge at inddrage Verdens Skove (tidligere Nephentes), Skovdyrkerforeningen, nogen form for godsejere, landbrugsorganisationer, Danmark Naturfredsningsforening og lignende på et eller andet plan.
Ovenstående er sådan lidt forskellige tanker “from the top of my head” forsøgt sat ned på punktform.
Jeg selv har en hel del praktisk erfaring med skovarbejde og bruger motorsavsarbejde som mit primære fitnesscenter (naturnær skovdrift), jeg har så længe jeg kan huske været dybt fascineret af træer, har også beskæftiget mig en del med træer på et mere sprituelt plan og har i perioder forsøgt at forstå Viktor Schaubergers arbejde og er i den sammenhæng endt med at være stadig mere forundret, men stadig dybt forvirret.
Jeg er videnskabeligt uddannet som geofysiker og arbejder har eget firma inden for feltet, hvor jeg på nogen områder har en meget specifik specialviden og andre emner inden for geofysikken nok nærmere er mere end almindeligt velorienteret, men på ingen måde er ledende ekspert.
Meld jer gerne i denne tråd eller fang mig via “bargheer(snabela)gmail(punktum)com” og giv mig gerne en melding om hvordan i tænker det kunne være interessant at arbejde med skove. Jeg har begrænset tid til dette men vil gerne forsøge at samle trådene lidt med mindre andre melder sig på banen til at stå for dette. Hav gerne lidt tålmodighed med mig, jeg er i perioder helt koblet af omverdenen når mit arbejdsliv er mest intenst.
Her kører jeg så lidt i selvsving og svarer på min egen post … ikke udsædvanligt for typer som undertegnede der har det med at formulere sig mere kringlet end folk i almindelighed gider at læse
Faldt over denne artikel på altinget.dk der er udgivet af folk ansat på (forskere går jeg ud fra?) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Jeg er ikke i tvivl om at de har ret i mange af de ting de trækker frem de kære forskere, men jeg er grundlæggende uenige med dem og tænker at de slår skovproduktion over en kam i stedet for at se på de mange nuancer der findes her.
Primært undrer det mig at naturnær skovdrift ikke er nævnt med et ord, nedenstående link forklarer hurtigt og fint hvad naturnær skovdrift er for noget:
Jeg vil meget gerne væk fra den her sort-hvid tænkning som lige nu præger den her debat, hvis vi betragter godser og lignende jordejere som “the bad guys” så når vi ingen veje, vi bliver nødt til at indgå i en konstruktiv dialog.
Min erfaring er at især biologer er lidt slemme til at kravle op i det her hvide “forskertårn” hvor der fokuseres udelukkende på et aspekt og helheden lidt forsvinder som jeg synes artiklen er lidt et udtryk for, i det her tilfælde med den ensidige fokusering på biodiversitet som ved gud er vigtigt, men langt fra er det eneste der er nødvendigt at tage i betragtning når man kigger på de danske skove.
Personligt har jeg aldrig brudt mig om jagt og væmmes lidt ved tanken om at folk går ud og skyder andre levende væsner “for sjov”, men jeg må også meddele at nogen af de fineste naturarealer jeg har set i Danmark er privat/kongelige arealer der er sat af til et primært formål, jagt og offentligheden så vidt muligt (noget nemmere for de kongelige end andre lodsjere her i landet) holdes ude af arealerne.
Jeg har kva mig arbejde med grundvandsbeskyttelse været inde på rigtig mange af disse arealer hvor offentligheden normalt ikke har adgang og kan meddele at naturen trives ganske fremragende der.
Hej Arne
Fedt!
Jeg er ved at lave omridset til et kommunalt skovkatalog i Storkreds Sjælland. Alternativet og @ChristianPoll lavede et rigtig godt skovkatalog for statens skove i sidste folketingsperiode i 2016. I Danmark er 76% af vores skove privatejet, 18% er statsejet og cirka 5% er offentligt ejet af kommuner eller menighedsråd (Kilde: Danmarks Statistik). Jeg håber at stable en gruppe på benene, der kan lave et kommunalt skovkatalog for de 5%. Målet er at have et kommunalt skovkatalog klart til kommunalvalg 2021, så enhver lokalforening kan håndplukke viden og politik skræddersyet til deres kommune, hvis de har lyst til det.
Send mig en mail på holbaek@alternativet.dk og så kan jeg give adgang til de links og publikationer, jeg indtil videre har researchet mig frem til. I øvrigt er der et link her, hvor Naturstyrelsen angiver, at der bindes 10 tons CO² per hektar per år i de første 100 år ved skovrejsning. Det er da et fantastisk argument!
Der lyder som om vi har mange af de samme tanker omkring de her ting!
Tror et kommunalt skovkatalog vil være et rigtig fint værktøj, har selv flere gange overvejet at få stykket noget sammen til Mette Foged der sidder i Syddjurs kommune hvor jeg selv bor … men har ikke lige fået taget mig sammen endnu, det lyder som noget der kan være noget synergi på i forhold til det arbejde du overvejer.
10 tons CO2 per hektar er i den grad noget der batter … har ikke lige fået læst teksten igennem du linkede til men i den sammenhæng er det jo vigtigt at huske at hvor meget CO2 en skov optager afhængere af rigtig mange faktorer, i forbindelse med nyplantning er især alderen afgørende.
Hvis vi kan få fjernet ren afdrift fra de danske skove eller minimeret den så er jeg sikker på der kunne laves CO2 besparelser der som virkelig batter noget, mere end hvad folk egentlig tror lige nu da jeg er ganske sikker på at der er ting vedrørende undergrunden som folk ikke får taget med i deres beregninger og som stadig er noget der mangler viden om.
Den urskov vi havde i Danmark var inden mennesker udrydede dem domineret af flere store dyr der “rydede op” og skabt lysninger, urokser og vidsvin har nok været blandt de store vigtige bidragydere her.
Når en skov efterlades nu som urørt vil den relativt hurtigt blive meget mørk og tæt og hurtigtvoksende træer vil i begyndelsen dominere, det sammen med de klimaforandringer som vi allerede stor over for ligemeget hvor mange % kilamlove vi laver, vil umiddelbart som jeg ser det skabe skov der ikke nødvendigvis er fremmende for biodiversiteten som er det store argument for de urørte skove.
Jeg er ked af at sige det, men i forhold til biodiversiteten er det allermest effektive ikke at gøre skovene urørte men at få mennesker ud af skoven, det er i hvert fald min observation at de steder hvor mennesker ikke færdes der trives dyrelivet på en helt anden måde end det gør hvor mennesker kommer, ligegyldigt hvor pænt vi så end forsøger at opføre os … men det er nok ikke noget der er mange stemmer i at stille sig op og sige
I dansk sammenhæng tænker jeg at i større skovarealer ville det give mening at gøre den inderste del af skoven et område hvor mennesker som udgangspunkt ikke må færdes, lidt ala de fuglebeskyttelses områder jeg kender til ved blandet Hirtshals og ved vadehavet samt en del øer rundt omkring, de er bare ikke skovområder.
Biodiversitet i danske skove – spørgsmål og svar af
Hans Henrik Bruun (Biologisk Institut, KU), Rasmus Ejrnæs (DCE, AU), Morten D.D. Hansen (Naturhistorisk Museum, Århus),
Jacob Heilmann-Clausen (Statens Naturhistoriske Museum, KU), Carsten Rahbek (CMEC, KU), Jens-Christian Svenning (Institut
for Bioscience, AU)
Her skriver de:
“Spørgsmål 7: Hvad er urørt skov?
Urørt skov er skovområder udpeget til biodiversitetsformål uden omkostningstung naturpleje. Urørt skov betyder, at der ikke
drives skovdrift. Urørt skov udelukker hverken mennesker, græssende dyr eller naturgenopretning.”
Faktisk ikke før Phillip sendte den til mig for et par dage siden.
Planlægger at få den læst ordentligt igennem, det er et rigtig fint dokument som det mest ærgelige ved er at det tilsyneladende ikke er nået særligt vidt omkring!
Jeg har måske nogen forslag i den sammenhæng, men tænker det er bedst lige at prøve at arbejde det ordentligt igennem først i stedet for at kaste alt for mange løse tanker ud i verden som det alligevel lykkes mig at få formuleret så tungt at meget få mennesker nogen sinde får læst det.
Det her er der alt for lidt fokus på i Danmark og endnu vigtig grund til at få stoppet renafdrift af skovarealer, desto ældre skoven er desto vigtigere
Renafrdrift har lidt den samme effekt som en skovbrand bare i mindre skala, men rigeligt alvorligt. Store mængder kulstof fra undergrunden bliver til CO2 ud over det som bliver taget ud i træmasse.
De danske (kraft)-varmeværkers flisfyring er en mindre katastrofe og hvis ellers der blev regnet rigtigt på tingene og den her slags faktorer blev taget med ville det blive tydeligt at fyring med flis fra renafdrevne skovarealer slet ikke er CO2 neutralt.
Gid *** havde de elendige regnemaskiner og regnedrenge der har lavet de elendige regnemaskiner der er udviklet i forbindelse med Parisaftaler og andet, det som lande som DK (vi er de værste med vores “biomasseomstilling”) regner som CO2 besparelser bidrager desværre til stigende CO2 niveauer i atmostfæren!
