Skive Kommune - Mekka for handikappede (evt. tema i KV17)

For mig ville det være skønt, om vi i hele kommunen satsede på at blive et Mekka for handikappede. Vores egne handikappede borgere ville få glæde af det, og som den (vistnok) første kommune kunne vi tilltrække gæster/turister med sådanne tilbud/muligheder. Og hvad der er godt og glædeligt for handikappede tilføjer lige så vel en ekstra dimension for alle andre!
Eksempler:
Jeg tænker på udstillinger som fx på det snart nyrenoverede Skive Museum - det åbner foråret 2018, så det skal i givet fald snart tænkes ind i de ny udstillingsplaner.
Men jeg forestiller mig i lige så høj grad, at vi lægger op til en kultur, hvor alle vore gårdbutikker, gallerier, cafeer, spisesteder, badestrande, legepladser, park-/haveanlæg…som noget naturligt tænker det ind i deres planer:
Der skal være noget for alle sanser, noget for ALLE mennesker.