slmeyer
(Steen)
14. Maj 2015, 19:55
1
Fortsætter debatten fra Alternativet - en bæredygtig skattereform. Gennemsigtig, grøn og i social balance :
Skat på arbejde og formue. Lavere skat på arbejde og fair skat på formue og ejendomAlternativet arbejder for et mere lige samfund og et mere enkelt og gennemskueligt skattesystem. Samtidig ønsker Alternativet at sænke skatten på arbejde, og øge den på formue, som eksempelvis fast ejendom.En forenkling af skattesystemet er en forenkling af et system, der griber dybt ind i danskerens hverdag, og vi er ydmyge overfor denne opgave. Vi anerkender fuldt ud, at gennemgående reformer kræver en gradvis indkøring, og åben kommunikation om mål og midler.Alternativet vil arbejde for og prioritere skattelettelser for de mennesker der ligger lavest på indkomstskalaen højest. Det vil sige de lavtlønnede, iværksættere samt mennesker på pension, kontanthjælp, dagpenge, SU og andre overførselsindkomster.
Alternativet vil arbejde for en forenkling af din selvangivelse og gennemskuelighed i skattereglerne. Som et led i dette arbejde vil vi gennemgå samtlige fradrag med et kritisk blik og afskaffe dem, hvis der ikke er afgørende gode argumenter for at beholde dem. Manglende fradragsret kompenseres ved at grænsen for topskat hæves tilsvarende samt ved forhøjelse af bundfradrag.
Alternativet vil derefter arbejde for, at formueafkast beskattes højere end det gør i dag, og Alternativet vil arbejde for en formueskat der tager udgangspunkt i værditilvækst og transaktioner.
I sammenhæng med Alternativets ønske om et andet vækstbegreb, ønsker Alternativet at formuebegrebet fortsat deles i tre. En opsparing, et løbende afkast, og fortjenester/tab på køb og salg af værdipapirer.
Løbende afkast på obligationer og aktier beskattes i dag i takt med, at der betales renter eller udbytte. Endvidere beskattes fortjeneste ved salg af værdipapirer. Alternativet ønsker at øge beskatningen på afkast og fortjenester.
Udover dette vil Alternativet arbejde for, at retssikkerheden styrkes for den enkelte dansker, så tilliden til SKAT som offentlig myndighed styrkes. Det kan eksempelvis være i forhold til bevisbyrden i skattesager, eller adgangen til privat ejendom.
2.4 Alternativet arbejder for en udbredelse af grønne og skattefri personalegoder i både offentlig og privat sektor. Det kunne være flere skattefrie månedskort til offentlig transport, eller det kunne være solpaneler til hjemmet.
Mener dette forslag skal slettes - det er i min optik socialtskævt. Vi skal betales for vores arbejde og beskattes derefter. Hvis vi gennemføre det her, vil det betyde at vi alle kollektivt er med til at betale de fåes frynsegoder.