Skal vi radikalisere Alternativet?

Jeg har svært ved at beslutte mig til hvem jeg skal stemme på. Jeg synes at de seks kandidater siger nogenlunde det samme. Der er ikke den store forskel. Desuden har debatten været kedelig. I hvert fald den del af debatten, som jeg har hørt. Den har ikke handlet om de ting, som interesserer mig. For mig er det altoverskyggende spørgsmål til kandidaterne: Vil du radikalisere Alternativet? (”Radikalisere” lyder måske lidt negativt, men det var det bedste ord jeg kunne finde).

Der er en ganske bestemt grund til at jeg stiller spørgsmålet: Jeg mener at Alternativets største problem er at vi har sejret os ihjel. I dag er næsten alle folketingets partier kommet med på den grønne bølge, og så er der tilsyneladende ikke længere brug for os. Derfor er vi nødt til at blive ekstra ambitiøse, hvis vi vil overleve som parti. Det er dét, som jeg kalder ”en radikalisering”.

Men hvad ligger der mere præcist i ordet? Hvad er det helt konkret, vi skal gøre? Ja, det er netop dét, som jeg godt kunne tænke mig at spørge kandidaterne om. Eftersom de ikke siger noget om sagen, så får det mig til at tro, at ingen af dem ønsker at radikalisere partiet. Men kan det virkelig være rigtigt? Kan ingen af dem se, hvor vigtigt det er for at vi skiller os ud fra de andre partier? Man undrer sig.

Det kan godt være at det ikke er vores politiske leder, som fastlægger partiets politik. Men det kunne alligevel være rart at høre, hvad han eller hun mener om sagen. Den politiske leder har trods alt en temmelig stor magt, så jeg vil gerne stemme på en kandidat, som jeg er enig med.

For mig at se er vækst-kritikken det afgørende nye skridt vi må tage for at blive et mere ambitiøst og radikalt grønt parti. Der er ingen tvivl om at det er den økonomiske vækst, som er det grundlæggende problem. Uden væksten ville vi ikke have haft nogen miljøproblemer i dag. Hvis vi vil gribe om problemets rod, så er det væksten, vi skal tage fat på.

Jeg siger ikke at vi skal vende tilbage til stenalderen. Men på den anden side kan væksten ikke fortsætte i det uendelige. Verdens BNP er allerede i dag alt for stort, hvilket kommer til udtryk ved at det økologiske fodaftryk er alt for stort. Menneskeheden forbruger hvert år hvad der skal 1,8 jordkloder til at producere. Eftersom BNP i forvejen er alt for stort, så er det hul i hovedet at fortsætte med at vækste. Det kan ikke undgå at forværre miljøproblemerne. Og dette er netop hvad vi er vidne til, ikke mindst i forbindelse med den globale opvarmning. I stedet for at falde, stiger de globale udledninger af drivhusgasser for hvert år der går.

Vi må finde en middelvej, hvor vi stopper væksten og udvikler et nulvækst-samfund, samtidig med at vi bevarer et rimelig højt velstandsniveau.

Alternativet har lige fra starten haft elementer af vækst-kritik, og der står også lidt om det i vores partiprogram. Det var faktisk derfor jeg meldte mig ind i partiet, såsnart det blev dannet i 2013. For mig udgør vækst-kritikken forskellen på et ægte grønt parti og et pseudo-grønt parti. Desværre har vores politikere ikke haft mod til at tale om det, af frygt for at virke fanatiske, og dermed skræmme vælgerne væk. Måske har deres frygt været berettiget. Men nu går den altså ikke længere. Det er på tide at vækst-kritikken kommer frem i forreste linie. Vi kan ikke længere leve højt på at foreslå grønne tiltag, som ikke gør det dyrere at være dansker, og som ikke kræver nogen større samfundsændringer.

Mod er en af vores værdier. Nu er det på tide at vi ikke bare taler om at være modige, men også lever op til det. Vores overlevelse afhænger af det.

9 Likes

Vækstkritik og et mere økonomi/ressource-baseret fokus i vores profilering, er jeg helt med på. Faktisk har vi meget længe haft en virkelig god økonomisk politik, som på flere punkter er meget vildere end noget andet dansk parti, selv Enhedslisten. Nogle husker måske også hvordan Uffe i juli 2016 var temmelig meget igennem mediemøllen pga. et forslag om en skattereform der ville afskaffe indkomstskatten og i stedet fokusere på at beskatte ressourcer og forbrug. Den blev så trukket tilbage, men tankerne var der, og de ligger stadig og ulmer hos mange (i hvert fald hos mig).

Det er desværre min oplevelse at det er de færreste, der faktisk kender vores økonomiske politik, endda også de fleste medlemmer. Jeg har faktisk oplevet mange, der tror at vi nærmere er på linje med Radikale Venstres økonomiske politik, og såmænd også flere medlemmer af Alternativet (især tidligere radikale), der nok er meget grønne og humanistiske, men i deres argumentationer ofte er meget langt væk fra Alternativets økonomiske politik. Prøv at dykke ned i partiprogrammet og læs hvad vi faktisk har af vedtagen økonomisk politik. Der ligger allerede meget af det, jeg tror du efterspørger. Det er bare ikke kendt i den brede befolkning.

Faktisk synes jeg at Alternativet har vanvittig meget god politik på efterhånden stort set alle områder. Derfor er jeg også ret ked af at partiet har så ensidigt et fokus og en profilering. Hvis du spørger folk om hvad Alternativet eller en alternativist er, siger de altid noget med det grønne og det mere diffuse “alternative”. De ting, jeg personligt interesserede mig mest for ved Alternativet i starten, og som skilte partiet ud fra de andre, var det systemforandrende og demokratisk nyskabende.

Dengang red Alternativet med på en demokratisk fornyelsesbølge, som også ramte mange andre lande i Europa. Island blev nærmest revolutioneret af Piratpartiet, spanske storbyer blev overtaget af Podemos osv. for hvem det især handlede om at gøre op med de etablerede magtpartier, lave mere borgerinddragelse og ændre hele den måde, de parlamentariske systemer fungerer på. Og så selvfølgelig også være mere humanistiske, progressive osv. end de neoliberale eller konservative partier, der ellers altid havde siddet på magten.

Tænk sig hvis vi kunne få en tilsvarende demokratisk revolution i Danmark, så det ikke længere var de etablerede magtpartier, der skiftes til at sidde på magten. SÅ kunne vi få lavet nogle seriøse systemforandringer og et opgør med vækstøkonomien og -politikken. Der så jeg Alternativet som det fornyelsesprojekt, der kunne gøre det i Danmark. Men hvad er vi nu? En grøn vagthund? Det er sgu ikke det, jeg håbede på at partiet kunne være. Den fortælling og profilering af partiet er i mine øjne simpelthen forkert. Ja, selvfølgelig er Alternativet et grønt parti, men det er i mine øjne simpelthen ikke vores eksistensberettigelse i dansk politik at være de mest grønne. Vi skal nærmere finde tilbage til den systemforandrende fortælling.

7 Likes

Jeg er enig med jer i, at vi skal turde sige det ikke -populære. Vi skal stille skarpt ind på den syge finansielle marked. Der er flere og flere, som virkelig får øjnene op for den voldsomme magt, som ligger hos finansdrengene. Det må opgaven at være de trælse, som råber op og holder fast i vi ikke kan acceptere den sindssyge skævhed i fordelingen af verdens resurser. Vi skal have de andre med på, at fravriste narrativet om penge og magt og financering, fra den økonomiske elite.

2 Likes

Jeg er meget enig, især med dig HCMolbech. Alt hvad du skriver er helt rigtigt. Der står så meget godt i vores partiprogram og andre steder, men det ved vælgerne ikke noget om. Selv de politiske kommentatorer har en meget vag opfattelse af, hvad vi egentlig står for. Man må sige at vores ledelse og politikere har svigtet, når det gælder om at formidle de tungere sider af vores politik. Her er en stor opgave for vores nye politiske leder.

7 Likes

Og i tillæg til det, så tænker jeg at der er brug for kompetencer til at formidle komplekst stof jordnært og enkelt i sekretariatet, fx en journalist, og vi skal henvende os meget mere visuelt. Markedsføring af vores gode politik så vi når ud til hr. og fru Danmark.

3 Likes

Hej Carl

Jeg er meget enig med dig! Jeg tror, der skete det, at vi i sidste folketingsperiode var meget optagede af at vise, at vi ikke kun havde visioner - at vi kunne lave konkret, kortsigtet realpolitik. Dernæst kom vi nok et stykke henad vejen til at acceptere mediernes præmis om, at en valgkamp skal handle om, hvad man vil gennemføre i næste valgperiode.

Jeg mener, det er vigtigt, vi kommer tilbage til at fokusere på vores visioner om et bæredygtigt samfund - et radikalt anderledes samfund, hvor vi mennesker lever i balance med naturen i stedet for at udpine den.

Der er ingen tvivl om, at det er svært, når journalisterne hellere vil tale om 1.000 ekstra sygeplejersker - som jo bestemt også er vigtigt her og nu. Hvis det skal lykkes, bliver vi nødt til at træne os selv i, hele tiden at bringe vores visioner ind i samtalen. “Ja, vi har brug for 1.000 sygeplejersker mere lige nu, men grundlæggende er vi nødt til at ændre vores samfund radikalt, så vi ikke ødelægger os selv - og vores jordklode - på samme måde som i dag.” - eller noget i den stil.

Mvh Rasmus

2 Likes

Hej Rasmus.

Du har ret i at det kan være svært at få vores visioner med i det daglige politiske arbejde. Når politikerne bliver interviewet til fjernsynet, får de ikke ret lang tid til at svare. Men det er et godt forslag at slutte af med en kort kommentar, der siger noget om vores overordnede vision på området. Når vores politikere indgår et forlig med andre partier, kunne de også sige noget i retning af: “Vi stemmer for forslaget, for det er et lille skridt i den rigtige retning. Men grundlæggende mener vi …”. Theresa har også en pointe i at vi ind imellem skal lade være med at indgå forlig, som er alt for uambitiøse. På denne måde kan vi markere og profilere os.

Derudover kan vores politikere udbrede sig om Alternativets visioner i længere interviews til aviserne, i kronikker, i videoer på internettet, i valgkampmateriale, og så videre.

Vh. Carl.

3 Likes

Jeg er helt enig i, at vi også skal stå uden for forlig. Vi kommer slet ikke til at få alle vores ønsker opfyldt, og så er det vigtigt at markere vores uenighed af og til.

2 Likes

Jeg hørte for nyligt at radikaliseret blev slået i hartkorn med voldsparat. Så det ord er problematisk at anvende i sin politiske praksis - med mindre man da synes at vold er en plausibel vej til at nå sine politiske mål.

1 Like