Jeg har svært ved at beslutte mig til hvem jeg skal stemme på. Jeg synes at de seks kandidater siger nogenlunde det samme. Der er ikke den store forskel. Desuden har debatten været kedelig. I hvert fald den del af debatten, som jeg har hørt. Den har ikke handlet om de ting, som interesserer mig. For mig er det altoverskyggende spørgsmål til kandidaterne: Vil du radikalisere Alternativet? (”Radikalisere” lyder måske lidt negativt, men det var det bedste ord jeg kunne finde).
Der er en ganske bestemt grund til at jeg stiller spørgsmålet: Jeg mener at Alternativets største problem er at vi har sejret os ihjel. I dag er næsten alle folketingets partier kommet med på den grønne bølge, og så er der tilsyneladende ikke længere brug for os. Derfor er vi nødt til at blive ekstra ambitiøse, hvis vi vil overleve som parti. Det er dét, som jeg kalder ”en radikalisering”.
Men hvad ligger der mere præcist i ordet? Hvad er det helt konkret, vi skal gøre? Ja, det er netop dét, som jeg godt kunne tænke mig at spørge kandidaterne om. Eftersom de ikke siger noget om sagen, så får det mig til at tro, at ingen af dem ønsker at radikalisere partiet. Men kan det virkelig være rigtigt? Kan ingen af dem se, hvor vigtigt det er for at vi skiller os ud fra de andre partier? Man undrer sig.
Det kan godt være at det ikke er vores politiske leder, som fastlægger partiets politik. Men det kunne alligevel være rart at høre, hvad han eller hun mener om sagen. Den politiske leder har trods alt en temmelig stor magt, så jeg vil gerne stemme på en kandidat, som jeg er enig med.
For mig at se er vækst-kritikken det afgørende nye skridt vi må tage for at blive et mere ambitiøst og radikalt grønt parti. Der er ingen tvivl om at det er den økonomiske vækst, som er det grundlæggende problem. Uden væksten ville vi ikke have haft nogen miljøproblemer i dag. Hvis vi vil gribe om problemets rod, så er det væksten, vi skal tage fat på.
Jeg siger ikke at vi skal vende tilbage til stenalderen. Men på den anden side kan væksten ikke fortsætte i det uendelige. Verdens BNP er allerede i dag alt for stort, hvilket kommer til udtryk ved at det økologiske fodaftryk er alt for stort. Menneskeheden forbruger hvert år hvad der skal 1,8 jordkloder til at producere. Eftersom BNP i forvejen er alt for stort, så er det hul i hovedet at fortsætte med at vækste. Det kan ikke undgå at forværre miljøproblemerne. Og dette er netop hvad vi er vidne til, ikke mindst i forbindelse med den globale opvarmning. I stedet for at falde, stiger de globale udledninger af drivhusgasser for hvert år der går.
Vi må finde en middelvej, hvor vi stopper væksten og udvikler et nulvækst-samfund, samtidig med at vi bevarer et rimelig højt velstandsniveau.
Alternativet har lige fra starten haft elementer af vækst-kritik, og der står også lidt om det i vores partiprogram. Det var faktisk derfor jeg meldte mig ind i partiet, såsnart det blev dannet i 2013. For mig udgør vækst-kritikken forskellen på et ægte grønt parti og et pseudo-grønt parti. Desværre har vores politikere ikke haft mod til at tale om det, af frygt for at virke fanatiske, og dermed skræmme vælgerne væk. Måske har deres frygt været berettiget. Men nu går den altså ikke længere. Det er på tide at vækst-kritikken kommer frem i forreste linie. Vi kan ikke længere leve højt på at foreslå grønne tiltag, som ikke gør det dyrere at være dansker, og som ikke kræver nogen større samfundsændringer.
Mod er en af vores værdier. Nu er det på tide at vi ikke bare taler om at være modige, men også lever op til det. Vores overlevelse afhænger af det.