Skal et årsmøde kunne dispensere fra vedtægterne?

Kære Alle
Når man først dykker ned i vedtægterne, er der utroligt mange sjove problemstillinger, der melder sig. Problemstillingerne opstår jo i høj grad, fordi vi jo ikke skriver et komplet regelsæt, men kun de overordnede linjer, som så helst skal være så tilstrækkelige og entydige, at de ikke giver anledning til diskussion (vi vil jo hellere bruge vores tid på politik, right?).

Netop fordi vedtægter ikke er perfekte - eller vi mennesker, der skal anvende vedtægterne ikke er perfekte - oplever man sommetider, at man ville ønske, at man kunne gøre noget andet, end det vedtægterne giver lov til. Sommetider ønsker man, at man bare kunne dispensere fra de vedtægter, så man kan gøre det, der lige er belejligt og virker hensigtsmæssigt i situationen.

Der er nogle af vores foreninger, der har en passus om at årsmødet kan dispensere fra vedtægterne, og der er andre foreninger, der har fravalgt denne passus.

Fordelene ved at bevare den er naturligvis, at uhensigtsmæssigheder af formel karakter kan man se bort fra hvis forsamlingen er enig.

Ulempen er, at man måske ikke er enig om, hvad “uhensigtsmæssigheder af formel karakter” er, og man måske synes at noget er strengt principielt, mens andre fejer det hen.

At opretholde passusen betyder derfor, at alle de medlemmer, der valgte at blive hjemme, reelt ikke ved, hvad der foregår på mødet, fordi de ikke har kunnet se det i materialet på forhånd.

Men hvad synes I - skal et årsmøde i en lokalforening, storkredsforening, landsforening kunne dispensere fra vedtægterne undervejs i årsmødet, uden det har været forberedt og varslet på forhånd?

Nej… Heller ikke selv om det er varslet !

Det var et kort svar, Ivan - hvorfor ikke?

Det kræver vel bare et kort svar… Men skal jeg uddyber så

  1. Rent forenings retslig ville det aldrig holde i byretten.
  2. Det giver for meget uro i baglandet.
  3. Alt gemmesigtighed gå fløjten.
  4. Der er en årsag til at der normalt skal kvalificeret flertal til at ændre vedtægter (typisk 2/3)
  5. Alt gemmesigtighed gå fløjten.
  6. Alle former for "checks and balance"er væk = lig manupulering.
  7. Alt gemmesigtighed gå fløjten.
  8. Et Sæt vedtægter er et jurisk dokument på linje med en kontrakt, det er jo som en aftale mellem medlemmer og foreninge som jurisk person.
  9. Vedtægter definer jo netop hvad man kan og ikke kan i en forening, er det næste at man dispencer for hvem der tegner foreninger ? Altså kan hæve alle penge ?, købe en rejse?
    10 Det her er alternativet. Vi løber ikke om hjørner med vores ideale, og slet hvis det handler om åbenhed og gemmensigtighed!!

Tro kun der et tilfælde hvor det til nød kunne accepteres og det er det tilfælden hvor det handler om foreningers overlevelses, altså hvis ens vedtægter siger 5. Bestyrelse medlemmer og 4 suppleanter og man så kun kan finder 2supplanter, så kan man dispencer for antallet af suppleant ene og alene fordi det ellers ville betyde at foreningen måtte lukke …

Tusinde tak for et meget gennemsigtigt og uddybende svar :slight_smile: Man er i hvert fald ikke i tvivl om dine argumenter længere :slight_smile:

Og du har ret - et kort svar er da fint, men hvis vi ønsker at have et dialogisk forum, er det jo lidt mere inspirerende med lange svar, som man kan - ja, blive inspireret af :wink:

tak igen :slight_smile:

Enig …:stuck_out_tongue_closed_eyes:

Fik jeg sagt det med gemmesigtighed?:smirk:

Jeg tror faktisk det står helt tydeligt, på trods af at det er gennemsigtigt :wink: Godnat Ivan :slight_smile:

1 Synes om

Som supplement til Ivans udmærkede svar, et lidt juridisk:

  • Det giver simpelt hen ikke mening at skrive, at årsmødet kan dispensere fra vedtægterne generelt. Så er de ikke længere vedtægter, men retningslinjer …
  • Det som kan give mening er at skrive i konkrete punkter, at årsmødet kan dispensere fra en vedtægt - fx antal suppleanter, kønskvotering eller lignende. Så har man et sæt regler, der gælder med mindre andet besluttes eksplicit.
  • Årsmødet kan faktisk altid beslutte at dispensere fra vedtægterne. Spørgsmålet er udelukkende, om beslutningen er gyldig. Hvis der ikke er nogen der gør indsigelse, vil beslutningen stå ved magt. Er der blot een person der klager, kan det ende i byretten - hvor man vil kigge på substansen i sagen - er der nogen der er stillet ringere ved beslutningen, end de ellers ville være.

Jeg er i tvivl om, hvilke slags situationer der er tænkt på i de nævnte paragraffer. Har du et eksempel på formuleringerne? Eksempler på hvordan de har været brugt?

Det kunne være fordi en kandidat først melder sit kandidatur på selve mødet, eller nogle materialer bliver sendt ud for sent.

Jeg har set dette konkrete forslag til formulering:

a. : Dispensation.
i. Stk. 1: Der kan dispenseres fra disse vedtægter såfremt 9/10 dele at et lovligt indkaldt årsmøde stemmer herfor.
ii. Stk. 2. Så fremt HB efterfølgende underkender de under dispensationen vedtagne forslag, falder disse og et ekstraordinært årsmøde skal indkaldes.

Det er ikke en dispensation hvis det stå i vedtægterne, så det jo netop en del af vedtægterne, det må være en afvigelse… :slight_smile:

ER forøvrit imod muglighedden det giver for meget ævlekævle…