Skal den politiske leder have personlige ambitioner om at stille op til folketinget?

I forbindelse med valget af ny politisk leder for alternativet mener jeg, at det kan være interessant at udfordre gængs tankegang om politisk engagement og den traditionelle hierarkiske opfattelse af politisk proces, nemlig den, hvor folketinget er det øverste og det sted, hvor politisk engagement udspiller sig.

Et spørgsmål kunne være: Skal den politiske leder have personlige ambitioner om at blive valgt til folketinget?

Jeg har listet en række fordele ved at en politisk leder ikke søger opstilling til et valgt erhverv:

  • Det vil gøre det tydeligt, at vi udfordrer spillets regler og at vi er andet og mere end bare et parti.
  • Det gør det tydeligt at politisk engagement findes i mange former og farver
  • Det giver krop til ny politisk kultur.
  • Det frisætter den politiske leder til at ikke at behøve at sige og gøre ting primært med det formål at forfølge en personlig ambition
  • Det flytter fokus fra person til projekt.
  • Det er mod fordi ingen anden har gjort det før
  • Det er generøsitet fordi det gør den politiske leder til en, der giver sin opmærksomhed til de andre kandidater fra partiet.
  • Det er gennemsigtigt, fordi en stemme så ikke bliver på personen med på projektet.
  • Det er ydmyghed fordi den politiske leder ikke skal sætte egne personlige ambitioner om at blive valgt i spil.
  • Det gør at ingen kreds bliver forfordelt frem for andre – den politiske leder kan dele sin opmærksomhed ligeligt imellem kredsene
  • Den politiske leder kan stadig være en del af Christiansborg-forhandlingerne og endda have en ministerpost – det vil medføre en hårdt tiltrængt debat om den grundlovsdefinerede tredeling af magten – hvorfor har vi den og virker den efter hensigten?

Jeg er helt klar over, at der er en masse ulemper også. Dem må I gerne komme med – det her er mest for at sætte gang i samtalen.

Jeg kunne især godt tænke kandidaternes tanker om at have en politisk leder, der ikke søger opstilling til folketinget.

4 Likes

Spændende tanker! Og jeg synes igen det bliver klart at vores politiske leder bør have den løn, som svarer til at sidde i Folketinget (så man ikke behøver stræbe efter det for at få en fornuftig løn). Det håber jeg snarest muligt at vi kan tillade os. Mit håb er at vi får endnu flere medlemmer og især endnu flere mandater næste gang, da det kan føre til øget kapital, så vi kan lønne politisk leder på en ordentlig måde. Ud over de andre gode fordele der er ved at få mange mandater _heart::green_heart::green_heart::green_heart:

6 Likes

Hej Thor

Det er et virkelig spændende forslag!

Min første kommentar er, at dit forslag har fået mig til at reflektere over, om jeg ville ønske at stille op til posten som politisk leder, hvis det betyder, at jeg ikke kan fortsætte med at stille op til Folketinget.

Lidt til min egen overraskelse er jeg faktisk ikke i tvivl om, at det vil jeg faktisk gerne. Jeg brænder for ledelse, og for mig vil det ikke være afgørende, om jeg vil kunne komme til at stemme i Folketingssalen eller ej.

Det er ikke det samme som, at jeg er tilhænger af dit forslag - det er jeg nødt til at tænke lidt nærmere over!

Jeg har selv tænkt meget over fordelene ved at have et delt politisk lederskab, hvor den ene af de to kunne være medlem af Folketinget og den anden være uden for Folketinget. I dit forslag vil der reelt også blive en slags delt lederskab mellem folketingsgruppens politiske ordfører og den politiske leder.

Forskellen mellem dit forslag og mine tanker er, at de to i et delt lederskab vil være ligestillede, mens det ikke vil være tilfældet med en politisk leder og en politisk ordfører. I praksis er det ikke sikkert, der vil være den store forskel (om nogen), men der er også mulighed for, at der kan være stor forskel - nemlig hvis de to ikke kan finde ud af at samarbejde godt nok.

Men som sagt synes jeg, det er et meget interessant forslag, som er helt klart er værd at debattere videre.

Mvh Rasmus

1 Like

Rigtigt godt og velformuleret emne.
Jeg synes det er relevant, ikke kun pga timingen, men fordi det ville sætte skub i det politiske liv udenfor Christiansborg. Med en politisk lederrolle der ikke er bundet til en taburet i Folketinget, vil fokus højst sandsynligt lægges på politisk arbejde. Og der vil vel, forudsat at den alternative (:-)) lederrolle bidrager med en vis strategi og indlejret fremdrift i Alternativets arbejde, teoretisk set frigøres politisk ressourcer til at løse flere opgaver.
Her tænker jeg på:

  • Bevægelsen. Ville den kunne styrkes strategisk og på den kreative bane tilsat et lederskab med øgede ressourcer?
  • Ny politisk kultur. Vil det gavne den nuværende status på udviklingen af ny politisk kultur og medlemsarbejde? Og hvordan?
  • Forvaltning og administration. Vil det betyde flere ideer og projekter til søsætning, og dermed resultere i øget administration centralt og decentralt? Og hvordan løses det?

Ligemeget hvad, synes jeg dine tanker er spændende og relevante, Thor. Deling af lederrollen åbner for en værdipolitisk debat som Alternativet kun vil vokse af, såfremt dilemmaet om det personlige aspekt ved at ville være politiske leder, løses på en saglig måde.

Jeg tænker videre.
Kh Johannes

1 Like

Super fedt at du har reflekterede tanker omkring at have personlige ambitioner om at komme i Folketinget, det vil jeg gerne honorere ved at deltage i debatten med, hvad der i al ydmyghed har sat gang i tanker hos mig.

Jeg ser det som en kæmpefordel at en politisk leder har ambitioner på vegne af vores parti og ikke sig selv. Derfor synes jeg, der er helt fint at vedkommende også sigter mod Christiansborg, hvis vedkommende har mod og lyst til det. Det gode er vi får indgående kendskab til vores politiske leder og at vedkommende derfor kan vælges med et bredere mandat til Folketinget.

Den politiske leder er og skal være vores bud på en statsministerkandidat. Det er ikke realistisk at vi kommer i nærheden at den post, men derfor skal vi alligevel have et troværdigt og godt emne til posten.

Vælges den politiske leder så til Christiansborg? Ja, så synes jeg, hvis vi skal tage konsekvensen af valget fra landsmødet forleden og konsekvensen er at den politiske leder skal give fanen videre og en ny person fra “mellemkødet” kan så pudse sine vinger og se om, de kan bære! Jeg vil ikke bryde mig om at stække nogens vinger og dermed deres ambitioner for partiet. Vi er kvikke mennesker, vi kan sagtens vurdere bringes der lys fra vores vision
gennem virket - eller skinner lyset blot på dem selv?

For mig vil det skabe dynamik og fortsat holde os i en position, hvor medlemsdemokratiet er i højsædet og en åbenhed, som er en nødvendig ramme for vores kreative tankegang.

Kære @thor.jonasen

Dejligt at du som så ofte lige ryster posen endnu engang. Tak for det!

For mig sætter dit spørgsmål spotlys på en vigtig ting i processen om valget af politisk leder. Netop at der er mange versioner af, hvad vi forestiller os den politiske leder skal, hvilke opgaver det indebærer og også hvor vi skal hen herfra.

Som @hanneclemens skriver længere nede, synes jeg det er vigtigt at en politisk leders ambitioner er for Alternativet og ikke personlige. Til det vil jeg føje, at det skal være for hele Alternativet.

Jeg vil ikke tale imod dine tanker, men udforske lidt mere her :smiley:

Selv titlen hedder ‘politisk leder’ og ikke forperson. Det tror jeg er vigtigt at have in mente i denne diskussion. Jeg har set nogle der har talt om at MF’ere allerede har politisk legitimitet qua at de er valgt til folketinget. Ja, det har de. Men det er befolkningens valg, og ikke Alternativets valg. Derfor er det vigtigt, at det bliver os medlemmer, der sætter vores egen retning og standard.

Vi har allerede et delt lederskab og har en hovedbestyrelse, hvor der ikke kan sidde folkevalgte. Hvis vi ryster ledelsesposen meget, så mener jeg det er vigtigt at tænke på alle dele af organisationen. Jeg tror ikke vi kun kan justere et sted.

Du taler om mod og om at udfordre spillets regler. Det gør vi i min optik allerede med dette valg vi har gang i. Mange udenfor Alternativet er allerede udfordrede :stuck_out_tongue: Vi skal blive ved med at udfordre. Både os selv og at rykke ved den gamle politiske kultur. Jeg ved, at du lige som jeg arbejder med mennesker. Vores erfaringer er nok forskellige, men tester lige noget her. Min erfaring er at når man skal udfordre nogen (både strukturer og individer), så er det godt at gøre det svært for folk, men ikke så svært at de ikke kan magte/overskue/fatte opgaven. Vi er simpelthen nødt til at øve os, træne og tage det i etaper.

Her siger jeg ikke at dit forslag ikke kan være et af skridtene, men hvis vi nu samtidig vil lave fx dobbelt lederskab, gøre det lokal arbejde langt mere selvstyrende osv. så tror jeg vi rykker på for mange ting på en gang. Så skal vi overveje, hvilke skridt der vil være bedst at tage først. Både som at rykke ved os selv, og ved de gamle strukturer vi må og skal rykke for at komme i mål med det samfund vi gerne vil skabe.

Tusind tak fordi du åbner den her!!

Gode hilsner
Sascha

2 Likes

Hej Thor

Vores bundlinjer er omdrejningspunktet for mine personlige og politiske ambitioner, og mine personlige/politiske ambitioner går på at sprede budskabet om Alternativets politik set ud fra ALLE 3 bundlinjer.

Om dette sker som politisk leder eller folketingsmedlem er op til medlemmerne. Sagen, partiet og bevægelsen er vigtigere end den personlige titel.

Kh Mette

Rigtig gode, klare forslag til eftertanke, når vi taler om ledelsen…
Nu har jeg andetsteds talt om en delt lederopgave… I hvertfald en opgave som jeg fordeler på to personer. En til det politiske og en til bevægelsen. - Beskrivelsen her står for mig som et fint oplæg til opgaven som leder af bevægelsen… Men jeg kommer i tvivl, når vi taler om den politiske leder. Jeg tænker det kan blive besværligt med en politisk leder uden rod i Folketinget…???

1 Like

Jeg er helt med på, at det er en god idé med et delt lederskab - det virker for de grønne i tyskland, så hvorfor ikke for os. Om det er besværligt med en politisk leder uden rod i folketinget? Tjah - jeg synes jo i forvejen, at folketinget er noget rod :P. Ej. Nu har vi valgt at i gå i op til tre år uden. For mig at se kunne det være godt med en politisk leder og en parlamentarisk leder. Sidstnævnte skal selvfølgelig sidde på tinge. Førstnævnte skal ikke. Og det ville nemlig være en meget klar markering af, at politik er meget mere end det, som foregår på Christiansborg (og i regionsrådene og byrådene): Det er noget, som foregår ude i det levede liv.

Kært barn kan som bekendt have mange navne. Din opgavefordeling mellem lederne er jeg enig i, så er det bare hvad vi skal kalde dem.
Vigtigt tror jeg også det er at holde HB udenfor netop disse roller. HB ser jeg helst som den samlede organisations ledelse, med ansvar for det organisatoriske maskineri.
Du har en god pointe med at kalde lederen udenfor borgen for den politiske leder og lederen af bevægelsen for politisk leder…

Jeg er helt enig i, at HB og dermed forpersonen skal holdes ude af det. Det her er kun den politiske ledelse vi taler om. Der mener jeg, at det giver mening at dele den op i parlamentarisk politisk ledelse og overordnet politisk ledelse. Også som signal om, at politik er så meget mere end det, der foregår i de parlamentariske fora.