Sidste landsmøde-udkald!

Kære medlem

Nu er det ved at være absolut sidste chance for at få købt din billet til landsmødet den kommende weekend – så du igen år kan hygge dig med alle dine søde med-alternativister. Se hvordan du køber billetten HER, og husk nu også at tilmelde dig den digitale afstemning HER.

Vedhæftet i denne mail finder du både Alternativets nye strategi og samværspolitik. Så har du lidt vigtig læsning til Kristi Himmelfartsferien, og du kan blive helt skarp til landsmødets punkter om disse to nye dokumenter. Landsmødematerialet bliver løbende opdateret på AlleOs HER.

Som en lille ekstra teaser kan vi løfte sløret for en kunstnerisk nyskabelse i landsmødesammenhæng, idet vi har en inviteret en kunstmaler ved navn Leah Robb op på scenen til at live-male vores landsmøde i løbet af hele lørdagen.

Leah er især kendt for sine aktivistiske kunstprojekter b.la. ude på Christiansborg Slotsplads, hvor hun ofte sætter fokus på vigtige politiske budskaber eller råber op om næstekærlighed. Leah udtaler: ”Jeg ønsker ikke magt men indflydelse – og så synes jeg, det er sejt, at Alternativet gerne vil udfordres af kunsten”.

Kom til landsmødet og mød Leah med sin pensel i hånden, handling i hjertet og hjertet i kunsten.

Vi glæder os så meget til at se dig og sammen fejre Alternativets ti-års jubilæum.

På vegne af Alternativet, Mark Desholm (sekretariatschef)

Alternativets strategi 2023-2026 Endelig.pdf (1.1 MB)
Alternativets samværspolitik godkendt 4 maj 2023.pdf (486.2 KB)