Påkrævet: Investeringer i uddannelsernes faglige kvalitet!

Jeg synes, at Alternativet skal arbejde for, at uddannelsessystemet - og herunder ikke mindst universiteterne - skal tilbage til at satse på høj faglig kvalitet, faglig stolthed og tilfredshed, tilegnelse af viden samt formidling, nyskabelse og videreudvikling af viden og gode idéer.

Vi skal satse massivt på langsigtede investeringer i uddannelsessystemet, herunder navnlig de videregående uddannelser, og vi skal fjerne de hovedløse besparelser på området.

Vi skal have fagligheden tilbage og de kortsigtede løsninger og tidstyranniet til livs.

Se fx følgende links:
http://www.forskeren.dk/statsministerens-aabningstale-hva-med-din-2-pct-groenthoester/

https://piopio.dk/fagligheden-er-i-frit-fald-paa-gymnasier-og-universiteter/

https://www.facebook.com/groups/318374315205962/permalink/502482563461802/

Alle er velkomne til at komme med input, så vi kan formulere et egentligt politisk forslag.

På forhånd tak!

Se også:

Andre forslag til ændringer i universitetslovgivningen:

Jeg synes, at Alternativet skal afskaffe de mange besparelser på universitetsuddannelserne.
Især er det helt ude i hampen, at der afsættes kortere og kortere tid til specialeskrivning, specialevejledning og specialebedømmelse. Hvor er den faglige kvalitet blevet af?

Burde specialet ikke være den allervigtigste del af uddannelsen og den del, der bør ofres flest penge og mest tid og energi på?
Fremdriftsreformen har betydet, at universiteterne bruger de fleste penge på 1. år af B.A.-uddannnelserne. Fokus er ikke længere på faglig kvalitet, men på kvantitet.

Hvordan får vi ændret systemet, så specialet igen bliver en selvstændig videnskabelig afhandling, hvor der er afsat tid og penge til ordentlig og rigelig specialevejledning af høj faglig kvalitet, en konstruktiv og opbyggelig specialeskrivningsproces og en genindførelse af den skriftlige specialebedømmelse, der sikrer den studerendes retsstilling og en retfærdig og velargumenteret bedømmelse?

Jeg vil også gerne vide, hvad I mener om et forslag om at genindføre muligheden for ekstern specialevejledning, specialeafmelding, sygeorlov i specialeskrivningsperioden og anden form for handicapkompenserende tilpasning for specialestuderende med svære funktionsnedsættelser, herunder indførelse af specialekontrakter med obligatorisk handicapkompenserende tilpasning samt fordeling af specialevejledningssessionerne over den tid, som den funktionsnedsatte studerende har brug for.

På forhånd tak for jeres input!

Se fx

Bliver mit speciale sparet væk?,
KU må ændre specialeregler for at få studerende igennem på normeret tid,
Universitet vil forlænge tiden til at skrive speciale - politiken.dk,
http://medie.cbs.dk/fremdriftsreformen-aeder-af-din-specialetid,
Bliver mit speciale sparet væk?