Kære Å-medlem,
Uffes “Det næste Danmark” er sat til debat rundt om i landet. Også i Helsingør. På torsdag tager vi det første emne op, nemlig nr. 5 “Nyt syn på arbejde”. Læs mere om emnet HER.
Formen er en salon, hvor vi søger for små skub, der sikrer at alle falder i snak. Du kan læse om principperne for saloner nedenfor.
Vi ser frem til en god aften og bestræber os på at starte til tiden og slutte senest klokken 21.30. Vi mødes i Lundegade 17, lokale A.
Mange hilsner
f. Bestyrelsen
Kristian
5 SALONPRINCIPPER
- Uforstyrret samtaletid
De gode samtaler er målet i sig selv. Det bliver mellem jer, hvad I snakker om. Ingen forstyrrende mobiltelefoner – kun andre samtalelystne gæster.
2.Møder med mennesker, der ikke ligner én selv
Lysten til at lytte og få indblik i, hvordan og hvorfor andre tænker og lever som de gør. Og modet til at blive udfordret på sine egne holdninger.
3.Faste rammer
Værter og spørgsmål, der sikrer, at alle finder nogen tale med – og hurtigt kommer i gang med at tale om noget interessant.
4.Alle snakker med og snakker sammen
Ingen passive tilhørere, kværulanter eller kedelige foredrag — kun nysgerrige samtalepartnere.
5.Alle mennesker er spændende samtalepartnere
Troen på, at vi hver især har en masse at sige om livets og samfundets store emner. Og at Samtalesalonerne er en god måde at øve sig i at ytre sig.