Så smuttede Uffe og Rasmus plus det løse. Rasmus ville ellers være vores politiske leder for en måneds tid siden. Nøøøj, det er så pineligt at være vidne til.
Min oplevelse er sådan cirka sådan her:
Uffe: Jeg går af og så skal vi have en dejlig demokratisk proces, hvor alle bliver hørt og…
Rasmus: Og jeg vil gerne være jeres leder…
Medlemmerne: Vi vælger Josephine Fock.
Uffe: HVA!?!?!! Fuck jer! Jeg skrider sgu. Rend mig.
Rasmus: Det Uffe sagde
Ja, demokrati er en god ting, men noget bøvl, når man ikke får det, man selv ønskede. Men man kunne jo have ventet af disse demokratiets varme fortalere, som gang på gang har talt om, hvordan vi skal have meget mere demokrati, så havde respekteret demokratiet i deres eget part - og at de mange anonyme havde spillet med åbne kort i den demokratiske proces i stedet for at vente til bagefter. Jeg skal ærligt indrømme, at Josephine Fock ikke var den jeg stemte på - ej heller Rasmus N. Men jeg respekterer naturligvis valgets resultat, for sådan er demokratiets vilkår.
Og så håber jeg, at vi kan komme til at arbejde seriøst med politik igen - og uden dickpicks og andet af den slag pladder.
Det virker ikke til at I forsøger at forstå problemstillingen fra flere sider.
En anden måde at se det på er, at Josephine først forlader partiet, grundet konflikt og samarbejdsvanskeligheder og så vælger at vende tilbage og dermed genaktivere konflikterne. Selvom man kan vinde et ledervalg er ikke sikkert at det nødvendigvis er den bedste ide.
Josephine må have været bevidst om den risiko hun påførte partiet.
I skriver en del om det med demokrati, men har samtidig en hånlig tone i jeres indlæg. Demokrati er mere end retten til at bruge sin stemme, det handler også om sindelag.
Det ultimatum som blev stillet Uffe og de andre, var ensbetydende med at de ville melde sig ud, hvis de skulle bevare deres selvrespekt. Dermed kan man påstå at der er nogen der har skabt en situation der afføder udmeldelser. Spørgsmålet er så hvem der skal bære ansvaret for det, ikke nødvendigvis de som melder sig ud.
I omtaler jer selv som erfarne mæglere, underforstået at I må vide bedre, men det tyder nu ikke på at I har evnet at bruge de konstruktivt. Måske som en form for magt, i relation til at sætte nogen på plads.
Desuden fremstå jeres indlæg som udtryk for en lang tids utilfredshed med Uffe og Rasmus, i modsat fald er jeres fremstillinger af dem præget af en voldsom mangel på “at sætte sig i deres sted”. Stemningen omkring udmeldelserne, i jeres. indlæg, fremstår som en form for ophidset stemning hvor man ligesom giver slip på det hele. Lader det hele komme ud og glemmer eftertanken.
Det lyder også til at der kun er plads til en stemme her i dialogen, hvilket jo ikke kendetegner en demokratisk organisation.
Så Josephine skulle have afstået fra at søge valg, fordi hun tidligere har haft konflikt med Uffe? Det er jo netop demokratiets væsen, at man netop skal søge indflydelse, hvis man har konflikt med magthaverne. Den oprindelige konflikt blev “løst,” ved at hun blev moppet ud. Det ultimatum storkredsen stillede Uffe, var de facto et han selv havde stillet, for hvad retræte muligheder efterlod smudskampagnen mod Josephine? Alt samarbejde var herefter umuliggjort, uanset hvor god vilje hun kunne mobilisere. Uffe har været Danmarks mest forkælede partileder. Alle omkring ham og ude i kredsene har pisket fra syd til nord, for at virkeliggøre hans ønsker. Så jeg forstår godt de sure miner rundt omkring i landet. Uffe og Rasmus’ adfærd ser ikke godt ud.
Jeg håber også formen kan blive bedre, men jeg kan også godt forstå den frustration som mange må føle (og som jeg selv gør i hvert fald). Jeg skal ikke gøre mig klog på hvilken konflikt der har udspillet sig, hvem der har gjort hvad, osv., men jeg må konstatere at det har ført til, hvad jeg selv synes, er en meget uværdig opførsel fra Uffe, Rasmus, Susanne, og Sikandar.
Yderligere syntes jeg heller ikke brevet fra Københavns Storkreds til Uffe var i orden; jeg syntes de havde en fair forventning om at Uffe ville støtte op om medlemsdemokratiet, men i stedet for at true Uffe med at trække deres støtte hvis han ikke makkede ret, så mener jeg de skulle have inviteret til dialog.
Havde en dialog med storkredsen så ændret om Uffe meldte sig ud eller ej? Det vil jeg ikke spekulere i, men jeg synes det er tydeligt at alting bare er kørt op i en spids, hvor frustrationerne får folk til at tage dårlige beslutninger. Det bedste vi kan gøre nu må være at forsøge at tilgive hinanden, komme videre så godt vi kan, og tage ved lære af de fejl der nu er begået her.
Personligt er jeg stadig håbefuld, og jeg tror på vi kan rejse partiet igen! De gange jeg har mødt Josephine har kun været positive, og hun har min fulde tillid, selvom det er en voldsom situation partiet og hun selv står i
Enig… Vi andre kan heller ikke vælge vores boss selv, hvad blev der af fine sætninger, som at “at møde politiske modstander hvor de er” og “lytte mere and man snakker” der har fra starten ikke været andet end brok og negativetet fra folketingsgruppen da de ikke fik en af de to Uffe havde udset (Theresa eller Rasmus). Nu er alternativet økonomisk tilbage til nul da vi mister alle stemmepenge, og den her gang kan vi ikke regne med investorer. Uanset hvad for et parti Uffe og de andre banditter danner får de aldrig min stemme. Folketingsgruppen mener åbentbart magten skal lægge 100 % hos dem, hvis de kom tilbage efter at have presset medlemsdemokratiet i knæ ville jeg melde mig ud.
Ja, det faktum at magtovertagelse er blevet et aspekt i Alternativets liv siger vel det hele. Både bagud og fremadrettet.
I slutningen af måneden kommer en ny bog om demokrati og dannelse af Søs Bayer. Måske den, og lignende publikationer, kan bidrage til reflektionen over demokrati, istedet for personer.
Jeg kan tydeligt fornemme at der er, eller har været, fløje der bekæmper hinanden - måske endnu. Der er nogle udfordringer omkring mangfoldighed, flerstemmighed, konflikt og demokrati som på inderlig vis er blevet et problem for alternativet, istedet for et potentiale.
Min oplevelse er at Uffe og Rasmus har trampet så meget på Alternativet, at det måske ikke kan genrejse sig. De har jo forsøgt at begå karaktermord, på den demokratiske valgte leder. Da der ingen forståelse/støtte var til denne tilgang, så skred de. Jeg synes de har opført sig så ringe overfor alle de mennesker der også har lagt en masse energi i Alternativet.
Jeg er helt med på at min udlægning er baseret på gætværk, men de kunne have gjort mine gætværk til skamme, ved at omfavne Josephine. Det ville de ikke, de ville hellere melde sig ud af partiet, hvilket fortæller mig at de stod bag karaktermordet på Josephine. Jeg har svært ved at se det på anden måde.
Hvis man så deadline igår kan man se Rasmus forsøge at forklare at han var et offer for rygter. Det var derfor han blev nød til at forlade partiet. Han har på intet tidspunkt forsøgt at gå i rette med de rygter eller mane dem i jorden ved at omfavne Josephine. Faktisk var han personligt tavs i hele forløbet.
Jeg synes egentlig at de har opført sig i modstrid til de værdier de selv har været med til at formulere. For os der er tilbage i Alternativet, er der kun side, medlemsdemokratiets side. Den valgte Uffe og Rasmus ikke at være med på.
Toke Tak. JA ! Det kan jeg egentlig virkelig godt forstå, at du føler trang til at skrive!
Men vi genrejser Alternativet sammen - jeg kan se, at du har nysgerrige interesser for det økonomiske område, måske det kunne være spændende, om du ville gå i dybden med dette område i i hjælpen til Torsten Geil og Alternativet - jeg kunne måske også gøre dette på sundhedsområdet - det vil jeg lige tænke lidt over til i morgen!
Apropos Deadline, så kan man også se Josephine i afsnittet fra i søndags. Hun taler også en del om rygter, så jeg håber virkelig at der snart kan komme fakta frem, så vi ikke behøver gætte, og ja, sprede rygter.