Kære medlem
Så er vi landet på den anden side af folketingsvalget og en god, lang sommerferie.
For første gang i lang tid behøver vi ikke at tænke på valgkamp, sådan som vi har gjort siden sidste efterår, da man begyndte at spekulere på, hvornår Løkke ville trykke på “valgknappen”.
Vi har et efterår og en vinter foran os, hvor vi kan lave præcis hvad vi har lyst til!
Vi kan lave aktivisme, vi kan lave hyggelige sammenkomster, vi kan gå på gaden (bare fordi vi måske får lyst til det), vi kan have politiske diskussioner og arrangementer og meget mere. Vi kan også opruste vores engagement på vores lokale hjemmebane, kommunalpolitikken. Der er først kommunalvalg i november 2021, men det kunne være spændende, hvis Alternativet blev mere synligt lokalpolitisk allerede nu.
FÆLLESSPISNING
Men lad os begynde med at mødes og spise (vegansk) aftensmad sammen! Vi kan hyggesnakke med hinanden, og samtidig kan vi forhåbentlig finde ud af hvad vi har lyst til at fylde vores lokalforening med i tiden frem til næste årsmøde i marts 2020.
Vi laver “Aftensmad og årshjul”-aften torsdag den 26. september kl. 19 i partilokalet.
Kom glad, det er gratis, og din familie er også velkommen!
Du skal bare tilmelde dig senest 24. september på begivenheden, enten på AlleOs eller på Facebook.
AlleOS: AlleOs // Alternativet
Facebook: Aftensmad og årshjul
Skulle du have lyst til at hjælpe med forberedelserne må du meget gerne kontakte Mikkel eller Anne-Marie.
Mikkel: 30 26 82 97
Anne-Marie: 25 11 49 84
Du kan hjælpe med alt fra at dække bord, hjælpe med oprydning m.v. til at lave noget af maden. Anne-Marie laver vegansk gryderet à la Mia Sommer, men en salat, noget brød eller måske en kage til kaffen ville være skønt. Du får ingredienserne betalt, så gem bon’erne
GENERALSTREJKE FOR KLIMAET 27. SEPTEMBER
Dagen efter vores fællesspisning er der “Break for Climate”-aktion over hele verden, også i Aalborg. Konceptet er at man tager en (forlænget) frokostpause og går på gaden kl. 12-14. Du finder link til begivenheden her:
OMKONSTITUERING I BESTYRELSEN
Peter van Hauen har trukket sig som kasserer i både lokalforening og storkreds. Derfor har bestyrelsen i lokalforeningen omkonstitueret sig, så Mikkel er ny kasserer og Anne-Marie får comeback som forperson. Vi kommer dog fortsat til at køre så kollektiv ledelse som muligt.
NEDSLAG TIL INSPIRATION
Vi låner her til sidst en idé fra Uffes - nu folketingsgruppens - nyhedsbrev og giver jer et par anbefalinger:
Aktionsgruppen “Egholm-motorvejen - nej tak” er i den grad værd at følge. De kæmper energisk for at forhindre planen om Egholm-forbindelsen til at blive til noget. Blandt ildsjælene er vores eget medlem, Christian Gade Bjerrum. Aktionsgruppen har lige arrangeret en meget velbesøgt og utrolig hyggelig musik- og bæredygtighedsfestival på Egholm sidste lørdag. De har altid brug for aktivister, men man kan også bare følge med i deres aktiviteter. Find dem på Facebook:
Vi har ikke læst den endnu, men vi tør alligevel godt anbefale Jørgen Steen Nielsens nye bog “Som gjaldt det livet” om klimakrise og håb. Den kan sikkert fås i vores lokale boghandler, men ellers kan den købes f.eks. her:
Det var alt for nu, vi håber at se RIGTIG MANGE af jer til fællesspisningen 26. september
Kærlig hilsen
Bestyrelsen