Road Pricing

Vi vil gerne have road pricing, men jeg har ikke kunne finde et sted, hvor vi beskriver hvad det skal dække over. Der står lidt om road pricing i vores trafikudspil, men ikke særligt detaljeret.

I vores trafikudspil er der mange gode takter:

Som jeg ser det er den store udfordring forskellen på land og by - eller rettere, adgang til effektiv offentlig transport. Der er mange borgere der ikke har et alternativ til bilen i dag. Det kan være fordi de både bor og arbejder på landet. Det er ikke unormalt at have fx. 15 km. til arbejdet, men turen med det offentlige vil tage mere end 2 timer, da borgeren først skal ind til byen og derefter ud igen. Der er sjældent brugbar tværgående busser, da der ikke er passager grundlag for det.

For lige at være sikker på, at jeg ikke er helt galt på den, vil jeg dele mine tanker om road pricing.

Variable priser: For at sikre plads på fx. motorvejene, skal vi ikke udbygge dem med ekstra spor. I stedet skal road pricing fordele trafikken med variable priser. Det vil betyde at det vil koste mere at benytte motorvejen i myldretiden og være billigere udenfor myldretid. Der vil være skiltning der tydeligt viser hvilke tidsrum det koster ekstra at benytte vejstrækningen.

Kørselsfradrag: Med road pricing vil jeg afskaffe kørselsfradraget som vi kender det i dag. For bilister ser jeg gerne at det bliver billigere at kombinere bilen med offentlig transport. For dem der i dag køber månedskort, vil jeg i stedet for kørselsfradrag gøre månedskort billigere. Det vil sige i stedet for et skattefradrag, vil månedskortet koste tilsvarende mindre. Når en borger køber et månedskort, skal det tydeligt stå på kvitteringen hvor meget der er trukket fra i “kørselsfradrag”.

For bilister der kombinere bil og offentlig transport, skal der være en gulerod i form af billigere road pricing mellem hjem og stoppested/station. I dag findes der fx. parkeringspladser der er anlagt til skifte mellem bil og offentlig transport. Det skal selvfølgeligt kunne betale sig. Her vil der også være mulighed for at give en ekstra bonus for samkørsel.

Broafgift: Jeg kan ikke se noget som helst rimeligt i, at det koster mere at køre fra Nyborg til Korsør, end det koster at køre fra Nyborg til Odense. Derfor skal omkostninger til vedligehold af storebæltsbroen indregnes i road pricing systemet. Strækningerne mellem Odense og Nyborg, Nyborg og Korsør samt Korsør og Slagelse minder meget om hinanden og burde alle koste ca. det samme pr. kilometer.

Færger: Udover broafgifter, bør det heller ikke koste mere at transporterer varer mellem øerne og fastlandet, end det koster at køre med varerne på en vej. Jeg kan ikke se det rimelige i at den lille købmand på en ø, skal have flere udgifter end købmanden på fastlandet. På samme måde skal den lille producent på øen heller ikke have ekstra udgifter i form af færgebillet for, at afsætte sine varer i resten af landet.

Erhverv: Visse erhverv skal kunne registrere deres bil og slippe billigere. Det vil fx. være håndværkere og kørende sælgere. For visse erhverv ser jeg også mulighed for at de kan få nogle af pengene tilbage i støtte til grøn omstilling. Investere en håndværker fx. i ladcykler som erstatning for varevogne, skal de kunne få en del af investeringen tilbage via et fradrag i deres road pricing.

For håndværkere kunne jeg forestille mig en model, hvor CO2 afgiften bliver lavere, jo større procentdel af kørslen sker i en elektrisk varebil. Det skal være en fordel at bruge den elektriske varebil, og ikke blot indkøbe den. Jeg tænker at det skal være mærkbart at omstille, og det tror jeg at det vil være, hvis der også gives et lille afslag på CO2 afgiften på fossile brændstoffer, jo mere virksomheden omstiller til el. Jo større procentdel af deres kørsel der foregår på el, jo billigere slipper de. Der kan være en solnedgang/udløbsdato på fx. 10 eller 20 år på denne rabat, så de ved at de skal have omstillet 100% til den tid.

1 Like

Jeg har bare et par indspark …

Roadpricing kan ikke stå alene. Der skal være nogle gode og anvendelige alternativer - først og fremmest i den kollektive transport. Og det handler ikke alene om alle der skal på arbejde, men også studerende, skoleelever, gymnasieelever m.fl. som skal have mulighed for at bo tyndt befolkede steder, og stadig deltage i et udviklende og socialt liv (også om aftenen), uden at mor eller far skal køre dem. Også ældre og handicappede skal kunne bo andre steder end midt i en by de ikke kan bevæge sig rundt i (eller på en institution).

Roadpricing kan ikke alene gøre noget ift. CO2 - men også ift. trængsel og mulighed for bedre livskvalitet i byerne - børn kan måske cykle, ældre kan gå mere trygt, mulighed for byer med mere grønt etc. hvis roadpricing får flere over i den kollektive transport (eller op på cyklen).

I en del europæiske byer har man indført “park and drive” - man parkerer sin bil, betaler for parkeringen og får en billet til at køre med bussen ind til byen. Nogle steder kombineret med at det faktisk er gratis at benytte den kollektive transport i byen, og meget dyrt at køre derind /parkere, for dem der ikke bor der. Der kan roadpricing og en betalingsring være en løsning.

Vedr. befordringsfradraget kan jeg ikke forstå at man uden videre giver det alene på et afstandskriterie - hvad med at give det på baggrund af f.eks. dokumenteret udgift til kollektiv transport (hvis jeg skal fra Hillerød til København for at arbejde, kan jeg få et fradrag svarende til togkortet hvis jeg dokumenterer køb af et personligt togkort /rejsekort. Fradrag for bilkørsel kan man kun få hvis der ikke er en reel mulighed for at benytte kollektiv transport. = Det skal ikke gøre mindre omkostningsfuldt at tage bilen, med mindre der IKKE kan tilbydes en reel transportmulighed med den kollektive transport.

Helt generelt synes jeg at vi på transport og trafikområdet skal gøre lidt mere ud af at tale om det vi vil skabe af muligheder for dem der ikke har / vil have bil, end at tale om hvordan vi vil gøre det dyrt og besværligt for dem der har en bil (de fleste af dem nok anskaffet fordi det var den bedste/mest enkle/billige løsning på nogle logistiske udfordringer).

3 Likes

MEGET ENIG!

Jeg kan især godt lide:

a) I en del europæiske byer har man indført “park and drive” - man parkerer sin bil, betaler for parkeringen og får en billet til at køre med bussen ind til byen. Nogle steder kombineret med at det faktisk er gratis at benytte den kollektive transport i byen, og meget dyrt at køre derind /parkere, for dem der ikke bor der. Der kan roadpricing og en betalingsring være en løsning.

b) Helt generelt synes jeg at vi på transport og trafikområdet skal gøre lidt mere ud af at tale om det vi vil skabe af muligheder for dem der ikke har / vil have bil, end at tale om hvordan vi vil gøre det dyrt og besværligt for dem der har en bil (de fleste af dem nok anskaffet fordi det var den bedste/mest enkle/billige løsning på nogle logistiske udfordringer)

Jeg er enig i dit skriv, men især disse to a) og b).

<3

Mvh Line

2 Likes

Tak for input Peter.

Jeg er sådan set helt enig i, at vi ikke skal straffe dem, der ikke har et alternativ til bilen, når de skal på arbejde. Her vil det også være muligt at indregne rabatten direkte i road pricing systemet. Køres der til eller fra arbejde, kan det have en anden takst. Dermed vil borgerne også slippe for at skulle tælle dage på selvangivelsen.

Og der skal være en ekstra gulerod, der hvor det er muligt at kombinere den sidste del af turen med offentlig transport.

2 Likes

TAK for at tage hul på denne vigtige samtale om transportområdet.

Supercykelstier - skal være en løsning - det gør os sundere og gladere:
Jeg synes at transportområdet er SUPER VIGTIGT, men rigtigt svært at løse i praksis, netop fordi mange af os bor langt fra en større by. I en større by bør det være nemt at komme rundt på cykel og med offentlig transport. På landet er det sværere. Jeg synes at god offentlig transport ville være mega godt, fx. tog på hovedstrækninger, og så GODE supercykelstier - så kan man faktisk cykle ret langt på en elcykel. Men det skal være trygt at cykle, derfor mangler der på landet cykelstier, og gerne gennem et smukt grønt område.

Jeg tænker at vi vil blive sundere som nation, hvis flere cyklede, så det kan måske tjene sig ind i forhold til sundhedsudgifter. Og så skal vi til at måle bnp i trivsel fremfor i økonomisk aktivitet. Når vi måler i økonomisk aktivitet, så er det jo mange ting, vi gerne vil undgå, som regnes med som 'en god ting for nationaløkonomien. Hvordan kan man måle udgifter på sundhedsområdet som en positiv ting, når man ikke har målt, og folk har det bedre. Det må være nummer et i BNP.

Vi kan ikke bede folk betale ekstra på motorvejen, hvis der ikke er et alternativ.

Mange vil meget gerne tage toget/bussen, hvis det er billigt og behageligt samt praktisk og pålideligt.

Mvh. Line

3 Likes

Hvor jeg bor på Djursland er det almineligt at køre 30 - 65 km til arbejde - og samme afstand hjem igen. Der findes ikke gode offentlige løsninger.

De der har en afstand på 10 - 12 km ml hjem og arbejde kan ofte cykle, hvis der er en cykelsti. Men det er der ikke altid.

2 Likes

Tak for input Line.

Ja, vi skal have fokus på park and drive. Det er en god idé, og i hovedstadsområdet er S-togsnettet anlagt til det. Men der er ikke den store besparelse i at kombinere bil og tog. Det skal der selvfølgeligt være.

I hovedstadsområdet er jeg dog ikke helt tilhænger af 100% gratis offentlig transport. Hvis der var det, ville jeg være en af de mange tusinde, der ville tage det offentlige på en regnvejrsdag og lade cyklen stå. I hovedstaden så jeg hellere at vi droppede zonerne og kun havde en billet og et månedskort. Hvor månedskortet i dag koster 410 kr. for to zoner eller 1330 kr. for alle otte zoner, burde det bare koste 410 kr. for alle zoner. En enkelt billet vil koste 24 kr. og ikke helt op til 84 kr. Det vil gøre det attraktivt at benytte park and ride. Og på samme tid også sikre at det er attraktivt at cykle. Jeg tror dog at det er muligt i resten af landet, måske med undtagelse af Odense og Aarhus? Jeg er lidt i tvivl om Odense og Aarhus.

Jeg er kæmpe fan af Super Cykelstier. Desværre var det kun de første, der var ægte super. Siden da er det gået lidt ned af bakke. De er dog mange gange bedre end almindelige cykelstier. De første blev anlagt, så der ikke var stop for cyklisterne. De nyere har i bedste fald lyskryds.

Og der er mange steder i landet, hvor der mangler cykelstier. Sågar fortorve er en mangelvarer. En del steder ville det være muligt at anlægge kombineret cykelsti og fortorv. Mange veje ville med fordel kunne blive omlagt, så bilerne køre i midten (mod hinanden) og trækker ud på cykelsti/fortorv, når de møder en anden bil. Og ja, det betyder så at bilisterne skal nedsætte hastigheden, når de møder en modkørende bil. Og det kræver udsyn. Samt tilvænning for bilisterne. Men det vil gøre det langt mere trykt at cykle samt gå.

Vi skal også se på, hvordan det bliver muligt for mange ældre at blive i deres bolig i længere tid. I dag afgøres det ofte af, om de selv kan køre bil eller ej - alle de steder, hvor der ikke er god offentlig transport.

En idé som jeg ikke har gennemtænkt endnu, kunne være en eldrevet “London taxi” der vil have en fast holdeplads i en landsby. Det er vigtigt at der er nem ind og udstigning, da en del af brugerne vil være ældre personer. “London taxien” vil blive kørt af lokale borgere, fx. pensionister, der gerne vil hjælpe deres medborgere i landsbyen. Det kunne være ved at have en fast aftale hver tirsdag med Fru. Jørgensen og Hr. Jensen, hvor han henter dem og kører dem ind til byen, så de kan handle ind, hvorefter de bliver kørt hjem igen. For at drive den service, vil der være en lille bonus oveni pensionen, ikke en kæmpe timeløn men en anerkendelse. Dog må der ikke være tale om dumping. Jeg ser det som en “delebil” med faste chauffører, der sikre at ældre kan blive boende i deres hjem. Udover indkøb vil den også kunne bruges til familiebesøg eller kørsel til og fra offentlig transport. Som sagt ikke gennemtænkt endnu.

2 Likes

Tak for dit initiativ, Martin!
Ud over de andre områder (fx supercykelstier) vil jeg skrive lidt om mine overvejelser over roadpricing.
For at gøre det nemmere forståeligt (virker kun for de lidt ældre), kunne man sammenligne roadpricing med gammeldags tlf-abonnement.
Priserne varierede med område, afstand og tidspunkt på dagen.
Og ringede man til de forskellige servicetelefoner fra fx KTAS, var det til (helt) andre takster. Osv.
Overført til i dag kunne man udregne prisen efter belastningsgrad:

  • a.
    Et fast grundbeløb (abonnement)
  • b.
    Under “1.000” biler i døgnet => 0 kr. pr. km.

    Mellem “1.000” og xx biler i timen => xy kr. pr. km.

Mit store problem er, hvis det bliver nødvendigt at skulle give en eller anden form for rabat til pendlerne i landdistrikterne for at undgå fraflytning/favorisere tilflytning.

Som jeg forstod Peters gennemgang på Sommerhøjskolen, ville det virkelig batte noget, hvis man fik en samkørselsordning.
Ifm. roadpricing kunne man dertil have en app, der tillod passagerer at logge sig på et køretøj, fx via nummerpladen og fungere i retning af fx Midtrafiks app.
Antallet af passagerer ville så reducere bilistens km-pris.
Det kunne måske imødekomme lidt af mit ovenstående dilemma.

Jeg synes, at bro- og færgeafgifter også skulle være en del af roadpricing. Derved bliver det muligt at ensrette priserne til kun at indbefatte belastende transport (miljø, trafikmængde osv.). Prisen for at køre fra Odense til Nyborg skal være den samme som Nyborg/Korsør.
Dette provenutab kan være en del af abonnementsprisen.

Gulerødderne bliver/kan fx være, at

  1. Kun moms ifm. bilkøb, på brændstof m.v.
  2. Meget billig at køre i områder u. off. trafik.
  3. Samkørsel giver rabat

Og TURISTERNE!
De skal naturligvis også betale. Nu er det gennem benzinafgifterne.
Jeg ved ikke, om det er realistisk, at de skal aktivere en app, når de passerer en af grænserne? (I lighed med betalingsanlæg v. Storebælt.)

MEEENNNN:
Staten skal have det samme provenu!!!
Jeg tror dog, at roadpricing kommer til at betyde store besparelser for staten, som de nuværende systemer nødvendiggør: bla. inddrivelse af skatter og afgifter; beregninger af størrelsen på disse; den generelle adm.

Og endnu et MEN:
Når regningen er betalt, skal registreringen have foregået på en sådan måde, at det ikke længere bliver muligt at kontrollere bilens rute. No Big Brother!

1 Like

Tak for input Carsten!

Meget god pointe med samkørsel. Det skal tænkes ind, og det skal også være muligt uden brug af app. 25% af borgerne over 18 år har problemer med IT, så det skal tænkes godt igennem.

Hvis jeg skal gå lidt længere, så forestiller jeg mig at alle biler skal have en GPS-boks. Den logger data internt og henter data fra en styrelse, til at udregne prisen. Alt vil foregå lokalt på den boks, så der ikke bliver rapporteret tilbage til nogen, hvor bilen har kørt. Den vil dog rapportere tilbage, hvis der er huller i kørslen - altså at den muligvis har været afbrudt i perioder. Det kan være en god grund til at politiet skal stoppe bilen og tjekke om systemet er aktivt eller ej. Jeg kunne også forestille mig at boksen vil rapportere til systemet, når bilen kører og så igen, når turen er slut. På den måde vil politiet altid kunne tjekke om road pricing systemet er aktivt, blot ved at tjekke nummerpladen.

Jeg tænker også at det vil være muligt for bilisten at tjekke antallet af passagerer ind ved start samt tilføje og fjerne personer under kørslen. Med en live-rapportering, vil politiet kunne tjekke nummerpladen og se om der også er det antal passagerer i bilen.

Systemet skal dog designes med privatlivet i fokus. Det skal derfor ikke automatisk rapportere om bilens lokation, det vil blive beregnet af selve boksen og lagret i en kortere periode (en til tre måneder). Stoppes en bilist på et tidspunkt, hvor boksen er slået fra, skal det være muligt for politiet at få udleveret data til efterforskning for snyd.

Dem der tages i at snyde, fx. ved at slå boksen fra i perioder eller indtaste flere passagerer end der reelt er i bilen, skal selvfølgeligt straffes så det kan mærkes. Det skal ikke kunne betale sig at snyde.

For turister skal det være muligt at låne en boks, som de nemt kan tilslutte cigaretstikket i bilen. Hvis turen blot går gennem Danmark, skal det være muligt at betale et beløb for at køre turen og undgå boksen.

Dem der bor i grænselandet, skal selvfølgeligt også kunne få udleveret en boks, som de kan have fast i deres bil. Og selvfølgeligt kun betale for kørsel i Danmark - det sørger GPS’en for.

Vedrørende turister …

I både Østrig og Schweiz, kan man købe en selvklæbende plakette ved grænsen (man kan også købe den hjemmefra) som giver ret til at køre i landet i 2 uger eller et år (forskellig pris, men ikke bare ganget op). Den sættes i vinduet, og pilles af når den er udløbet. Meget enkelt.

Og der er stor bøde hvis ikke man har den.

Der findes enkle løsninger.

1 Like


Selv tak!
Jeg er 70!
Mange jævnaldrende har ligesom jeg ikke svært ved at finde ud af installere og bruge apps.
(Og jeg tror ikke vi er undtagelser!)

Lige for en god ordens skyld, så påstår jeg ikke at det kun er de ældre der har udfordringer. Det var en undersøgelse, der pegede på 25% af alle over 18 år. En del af dem er unge, der ikke gider smartphones, men som vælger en helt almindelig mobiltelefon - god gammeldags, der holder strøm i en uge eller mere. Dem er der en del af i alle aldersgrupper. Jeg tror at det vil være langt nemmere bare at tænke det ind i systemet, så det er nemt at indstille hvor mange der er i bilen. Så vil producenterne også med tiden kunne udvikle det, så det foreslår antallet af passagerer alt efter hvor mange sæder der benyttes (samme system der bipper når selen ikke er i brug og der er vægt på sædet). I sidste ende skulle det gerne være "Tænd bilen, godkend antallet af passagerer via rattet i bilen - et enkelt tryk for at godkende eller et par tryk for at rette antallet).

Jeg tror altså, at der er for meget kontroltænkning over det :pray:t2: :ear:t2:

Hej Gunhild!
Kan du uddybe det lidt nærmere?
Med venlig hilsen
Carsten

Hejsa - jeg har nok ikke så megen fidus til alt for tekniske løsninger. Herunder hvor mange mennesker, der sidder i en bil.
Det ville være mere enkelt for mig, om man i de seks største byer i Danmark må køre 35 km i timen uanset hvilket motoriseret køretøj, man fører, herunder el-cykel. Supercykelstier burde være til gavn for mennesker, der cykler ved egen kraft og ikke behøver at være bekymrede for at blive cyklet ned/“pandet ned” af såkaldte cyklister. Det drejer sig vel også om at kunne få lov til at nyde naturen, eller byen, mens man er undervejs…
Så kan du sige, hvad gør vi mellem byerne og jo der kunne man så lave to spor, et elcykelspor og et rugbrøds-cykelspor (også til løbehjul og skøjteløbere) samt et bil spor, alt i alt tre spor i hver trafikretning på en landevej - samt busspor som det femte. Fodgængerne og løberne kan vel finde ud af det sammen på et såkaldt sjette spor.

Kærlig hilsen
Gunhild

fjerde spor er til dyrene og planterne - det er vel rimeligt :skull: :face_with_monocle:

Uha, sikker gode forslag du har. Det kunne være så godt med mere politik på dette område. Jeg synes især at det er et problem med busdriften/togdriften i områder, hvor der er brug for offentlig transport, men den der stadig er der, den er ofte med mange tomme sæder. Hvordan kan vi finde nogle gode svar på det - især udenfor de store byer? Lige nu er der skåret mange busser helt væk (ruter der nedlægges, afgange der sløjfes), der er busser der kører med få passagerer, fordi alle folk har bil - minimum 2 biler pr familie er helt almindeligt. Jeg har tænkt på om det kunne være en ide at sende opgaven i udbud. Der må være nogen kreative sjæle/iværksættere, som kunne finde en løsning - der er bæredygtig på alle tre bundlinjer.

1 Like