RETTET: Hvad vil du spørge statsministeren om?

Kære medlem af Alternativet

Knappen til Dialog manglede, så I får den igen – beklager!

I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.

Næste spørgetime er tirsdag d. 8 december og Torsten Gejl vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen, det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi crowdsourcer spørgsmålene og benytter os derfor af Dialog, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der er størst opbakning til.

Stil et spørgsmål ved at svare på dette indlæg. Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved at trykke “Log Ind” og dernæst “Med Alternativet” inde på Dialog.

Giv opbakning til et spørgsmål, der allerede er foreslået, ved at ‘like’ det.

Du skal stille dit bud på et spørgsmål senest mandag d. 7. december kl. 9, hvorefter Torsten vælger blandt et af de mest populære.

Vi glæder os til at modtage dit spørgsmål.

Grønne hilsener
Alternativet

Minkavlerne fik en tempobonus for at slå deres mink ned inden 19. november og endnu en for at slå mink ned inden 12. november. Det satte minkavlerne i det svære dilemma at de kunne vælge at slå minkene ned uden tid til at få en juridisk vurdering af deres egen situation, men til gengæld få denne bonus. Set i det større perspektiv var hverken det videnskabelige eller det juridiske grundlag for sådan et hastværk tilsyneladende på plads. Derfor kunne det være interessant at vide hvad baggrunden for denne tempobonus var.
Hvorfor blev der givet en sådan tempobonus?

5 Synes om

Jeg vil gerne høre statsministeren om, hvilke planer regeringen har for, at udbygge den offentlige transport. Hvilke planer er der for bedre og billigere offentlig transport. Eller er det kun privat bilismen, der skal til gode ses?

7 Synes om

I Danmark har vi en dagtilbudslov, som med sit indhold, nøje beskriver hvad formålet er med dagtilbud og hvad børnene har krav på, den tid de er der.
Loven om minimumsnormeringer skal senest gælde i 2024, men hvad med alle de børn, der ikke får gavn af de øgede normeringer, i årerne op til? Der er børnehaver hvor man som leder må planlægge med alenetid så en pædagog må stå alene med en børnegruppe på ex 20 børn?

Mener vores selvudnævnte børnenes statsminister, at de normeringer som er en del af vilkårene pt for både pædagoger og børn, lever op til dagtilbudsloven?

Og hvad vil statsministeren gøre for at sikre at dagtilbudsloven overholdes?

Mvh Nanna
Vuggestuepædagog

5 Synes om

Det kunne være rart at vide, om statsministeren vil være med til, at der skal være en uvildig borgerrådgiver-funktion i alle kommuner, med baggrund i den manglende retssikkerhed på de sociale områder, så mennesker der f.eks. har en komplet sag, kan få hjælp.

En borgerrådgiver-funktion, der besøger opholdssteder mv. så f.eks. mennesker med udviklingshæmning evt. uden pårørende, ikke bare mister hjælp uden videre, hvilket vi desværre har set for ofte.

Det er max. 1-2 borgerrådgivere i hver kommune, så det er ikke en stor udgifts-post for kommunerne, men det vil gavne rigtig mange borgere.

På trods af kommunernes selvstyre, så bør Statsministeren faktisk reagere på den manglende retssikkerhed, som jo gælder for flere fagområder.

Det vil jeg gerne spørge statsministeren om :crossed_fingers::green_heart:

4 Synes om

Hej alle
Jeg synes, at et emne der trænger sig på er transparens.
Offentlighedsloven bør tages op - så den bliver til gavn for offentligheden og kan hjælpe beslutningstagerne til at tænke sig om.
mvh Leif Andersen

6 Synes om

Der er åbenlyst sket forskellige fejl eller svigt i forbindelse med minkhåndteringen i form af manglende lovgivning mv., muligvis og formentlig i embedsmandsværket. Der er sket udflytninger af berørte styrelser, bl.a. Miljøstyrelsen. Mange erfarne medarbejdere har forladt styrelserne ved disse udflytninger. Kan svigtene i minkhåndteringen skyldes decentraliseringen af styrelsen, hvorved uerfarne medarbejder har erstattet erfarne der har forladt styrelserne?

3 Synes om

Regeringen synes at forestille sig at de 70% Co2 reduktion først er mulige og nødvendige tæt på 2030. Kan Statsministeren indikere den forventede reduktiionsudvikling i tiden indtil da?

5 Synes om

Når nu folketinget langt om længe endelig har besluttet af droppe oliejagten, må det samtidig betyde at forligskredsen sammen med klimaministeren er klar til sammen med det øvrig folketing inklusive Alternativet, at arbejde for at den elektricificerede transport øges markant. Derfor vil det være en naturlig forlængelse af spørge statsministeren hvor regeringen står i forhold til en total fritagelse for afgifter på de biler der kører på grøn energi, samt hvordan regeringen vil sikre en reel grøn omstilling af hele transportsektoren

4 Synes om

Børnenes statsminister
Giver det ikke anledning til genovervejelse vedr. hjemtagning af de danske børn i den syriske fangelejr, når udenrigsministeriet vurderer at børnenes tilstand er kritisk og at de risikerer at få alvorlige mén?

2 Synes om

Mange sårbare elever og elever med corona-sårbare pårørende har i denne tid brug for retten til fjernundervisning . Især folkeskolens afgangsklasser har brug for denne ret for ikke at miste en ordentlig afslutning og eksamen på deres folkeskoletid.
Kan der tilføres skolerne de nødvendige ekstra midler til denne fjern undervisng i coronatiden, så det kan lade sig gøre for skolerne, at give eleverne denne mulighed?
Mange elever har oplevet at fjernundervisningen har været en effektiv læringsvej og netop disse positive erfaringer bør bruges til at etablere fjernundervisning for landets 9.klasser. Vi mener, at der bør tages særlige hensyn til de sårbare elever nu.

Beskedannullér

« skjul for

1 Synes om

Hvordan sikrer vi at de gravide ikke mister 1 års optjeningsret til dagpenge?

  1. Coronaen tog dem ud af arbejdsmarkedet som særlig sårbar gruppe.
  2. den generelle kønsdiskrimination har længe gjort det sværere at optjene Akasseret, hvis man er kvinde og gravid.

En ung mand bruger ca 1 år på at optjene akasseret.
En ung gravid kvinde bruger let 3,5 år på det samme.

Især i år: 2020 har det været endnu sværere pga Corona.

Hvorfor tæller barselsdagpenge ikke bare som indtægt?
Hvorfor tæller sygedagpenge under graviditet ikke bare som indtægt; graviditeter er jo ikke en sygdom.

To fluer med et smæk;
Fuld ligestilling for kvinder og mænd,
Og Coronasikring for fremtiden; for alke gravide og barslende i 2020-2021 ?
For ellers ender de gravide/nybagte mødre i kontanthjælpssystemet, blot fordi de har fået børn.

3 Synes om

Dette emne blev automatisk lukket efter 3 dage. Nye svar er ikke længere tilladt.