I Alternativet vil vi genoprette tilliden mellem borgerne og det offentlige. Det skal ske ved at lave nogle grundlæggende strukturændringer.
01: Minimumsstandarder i forhold til gyldne håndtryk og direktørlønninger i det offentlige. Vi har i de senere år set en eskaleret og fuldstændig vanvittig brug af de offentlige midler til blandt andet meget høje direktørlønninger samt de famøse gyldne håndtryk, hvor folk, uanset kvaliteten af deres arbejde, lige pludselig stikker måske 10 millioner eller mere i lommen, inden de hopper over i et nyt job. Vi har (Som Per Stig Møller så fint sagde i “Debatten”) fået en elite, der har sine egne regler og kun spiller med sig selv. Dette skal stoppes - både af hensyn til de offentlige midler, men så sandelig også af hensyn til folkets retfærdighedsfølelse.
Forslag:
a) Indfør et loft over direktørlønninger i det offentlige. Når institutionen skal spare, skal der være en solidaritetssænkning af direktørernes lønninger.
b) Sæt en minimumstid på hvor hurtigt gennemgribende forandringer på en offentlig arbejdsplads må gennemføres, af hensyn til de ansatte. Der er for mange, der springer fra direktørpost til direktørpost og laver gennemgribende forandringer, inden de farer videre til nye jobs, uden at tage hensyn til de ansatte.
c) De gyldne håndtryk skal ikke længere ligge udenfor demokratisk rækkevidde. Alternativet vil lægge et loft over hvad der er tilladeligt at give ledere i det offentlige i gyldne håndtryk. Vi foreslår et loft på max 2 millioner - Et gyldent håndtryk skal bortfalde helt, hvis ikke arbejdet er gjort godt nok. Vi har set for mange eksempler på at ledere i det offentlige ikke har løftet en given opgave godt nok, og så alligevel får x antal millioner i gyldne håndtryk, og det ophører ved dette forslag.
02 Minimumsstandarder for frikommuner: Frikommuner må ikke gradbøje internationale love, konventioner eller grundloven blot fordi de har frikommunestatus.
Der står således i bekendtgørelsen om frikommuner:
§ 1. Efter denne lov kan frikommuner, jf. § 2, indtil den 31. december 2015 gennemføre forsøg med det formål at forbedre kvaliteten af den kommunale service over for borgerne, øge det lokale selvstyre, understøtte en bedre ressourceudnyttelse i kommunerne eller øge effektiviteten af den kommunale opgaveløsning.
Det betyder selvfølgelig ikke at kommunerne har carte blanche til at undvige fx FN’s handicapkonvention og tvangsflytte “dyre” handicappede fra deres egne boliger til institutioner mod de handicappedes vilje, ligesom vi har set det i bla. Favrskov kommune.
LæsFN’s handicapkonvention
Artikel 19
Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet
Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre:
a) at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform,
b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet,
c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov.
Dette er bare et eksempel ud af flere, på at kommuner har udnyttet deres frikommunestatus til at lave massive og altså ulovlige besparelser på nogle områder.
Alternativet foreslår følgende:
a) En offentlig leder, der tilsidesætter, negligerer eller bevidst bryder med gældende love og regler (Eksempelvis en menneskerettighedskonvention) skal kunne afsættes fra sit embede med øjeblikkelig varsel og formenes adgang til lignende høje embeder i det offentlige.
b) Mennesker eller institutioner, der har lidt under tilsidesættelse eller gradbøjning af gældende regler skal kompenseres af staten krone for krone. Dette leder os til
c) For at undgå at kommuner laver ulovlige besparelser og sender regningen videre til staten, skal forslag a) selvfølgelig håndhæves stramt.
03 Ledige skal kompenseres ved fejl. Kommunerne skal IKKE kunne spekulere i dårlig eller forfejlet sagsbehandling, men sørge for, at det er borgeren der kommer først, og borgeren skal mødes der hvor han/hun er i sit liv og efter gældende regler og konventioner.
Hertil er det selvfølgelig vigtigt at se på om Grundlovens paragraf 75 stk 2 bliver overholdt, på lige fod med gældende regler i serviceloven, samt selvfølgelig de internationale konventioner. Folk med funktionsnedsættelser skal selvfølgelig behandles værdigt og efter reglerne, uanset regeringsbestemte sanktionsmuligheder overfor samfundets svageste.
Handicak- flygtninge- og børnekonventionerne er selvfølgelig ikke til diskussion, og ligeledes skal kommunerne være opmærksomme på, om eksempelvis ressourceforløb er i strid med konventionen om tortur og anden nedværdigende behandling.
Alternativet foreslår:
a) Hvis en borger uberettiget er blevet skåret i ydelse, har fået frataget et nødvendigt støtteredskab eller andet lignende, skal borgeren både kompenseres for det økonomiske tab, men også for andre tab. Har borgeren eksempelvis måttet fraflytte sin bolig pga en uberettiget økonomisk sanktion, SKAL kommunen genhuse den forulempede borger omgående, uanset omkostningen. Statslig refusion kan være nødvendigt, men kommunerne skal (Som nævnt højere oppe) IKKE kunne spekulere i dårlig og fejlbehæftet sagsbehandling.
b) Der skal være en bagkant på borgeres klager over kommunal sagsbehandling på max 2 måneder (Som eksempel). Kan dette ikke imødekommes, får borgeren medhold i klageskriftet og skal kompenseres - ikke af kommunen, men af staten.
04 Ledere i det offentlige (Og også private virksomheder) skal have et ledercertifikat. Et ledercertifikat skal vise hvorvidt en leder kan lede hensigtsmæssigt, ligesom det skal vise hvad han har af indsigt i de nyeste ledelsestrends og metoder til at skabe gode arbejdsmiljøer. Det må til enhver tid være en leders fornemmeste opgave at sørge for, at mennesker længere nede i arbejdspladsens hierarki trives - især i en offentlig virksomhed, som ikke skal tjene penge.
Endvidere skal virksomheder have en stress/angst-handleplan for sine medarbejdere. Dette skal også gælde private virksomheder. Forslaget med ledercertifikatet, skal ikke gælde med tilbagevirkendekraft, men fra den dato hvor forslaget træder i kraft.
05 Kommunerne skal sikre at eventuelle nyttejobs IKKE er konkurrenceforvridende.
Ledige i nyttejob må under ingen omstændigheder blive en ny underklasse af dårligt betalte slaver, der arbejder fuld tid til en lav offentlig ydelse.
Alternativet foreslår:
a) Hvis en ledig sættes til at lave eksempelvis havearbejde, som en privat spiller på markedet ellers skulle kunne lave, så skal den ledige kompenseres og betales den løn, som den private spiller skulle have haft - dette beløb må under ingen omstændigheder modregnes i ydelsen.
b) Private virksomheder, der har nyttejobbere, må max have fire nyttejobbere før de skal ansætte en, ellers ophører aftalen med jobcenteret. Virksomhederne skal altså ansætte minimum een ledig for hver gang de har haft fire i nyttejob.
c) Nyttejobs og aktivering skal aftales med borgeren og skal selvfølgelig tage højde for hvad en ledig borger eventuelt måtte have af funktionsnedsættelser. Borgeren skal altså kunne sige “nej” til “tilbud” (Læg mærke til ordet Tilbud - ikke påbud)
06 Sagsbehandlere skal ikke kunne sanktionere i folks ydelser. Hvis der oprigtigt er en mistanke om socialt bedrageri, bør dette være en sag for domstolene. Folk skal ikke frygte at blive sat på gaden, fordi de ikke er mødt til tiden i et givent aktiveringstilbud.
Endvidere skal kommunerne forpligtes på at tænke på borgerens ve og vel, inden en eventuel sanktion føres ud i livet. Hvis en borger ikke er mødt op i et aktiveringstilbud, så skal sagsbehandleren sikre sig, at årsagen er illegitim, inden en eventuel sanktion føres ud i livet. Man kan ikke kræve af en maniodepressiv, at vedkommende skal møde stabilt. Det samme gælder for eksempelvis misbrugere eller demente. Hvis en sagsbehandler sanktionerer en borger uden først at have rådført sig med borgeren, og uden at have tjekket op på borgeren tilstand etc, skal borgeren kompenseres, og er det en hyppig fejl hos denne sagsbehandler, dvs sker det mere end fx 3 gange, at sagsbehandleren sanktionerer uberettiget, skal denne fjernes fra jobbet med øjeblikkelig varsel, og formenes adgang til jobs som sagsbehandler.