Ret til egne data

Forslagets tekst

Alle borgere og virksomheder skal have en konto i en informationsbank.

Vi opretter informationsbanker, hvor alle vores data opbevares, og der er fuld kontrol og gennemsigtighed, efter et veldefineret regelsæt.

Som bruger, skal der kun være en konto, til alle data. Man skal kunne se alle tilgængelige data, hvem der har læst dem, hvornår, og præcis hvad det er blevet brugt til. (Lidt ligesom transaktioner på en bankkonto. Dog med væsentligt bedre værktøjer for overblik. )

Selskaber ejet af udenlandste virksomheder (uden for EU) er ikke juridisk sikre opbevaringssteder, for borgernes data.
Man kunne derfor oprette informationsbanker som selskaber, hvor staten ejer mindst 51% og virksomheder resten. Banken skal så hvile i sig selv.

Statens rolle skulle være at garanterer, at alle forhold behandles efter et veldefineret regelsæt, mens virksomhederne står for alt anden, inkl. det praktiske ved driften.
Incitamentet for virksomhederne, er at de har teknisk hurtig adgang, til at sammenfatte og bruge de data, de har tilladelse til.

Google, Facebook, Amazon, Apple mfl. Kunne være gode partnere.

Der skal lovgives om hvem der ejer data, og hvilke regler der skal gælde for informationsbanker. Herunder hvordan de må benyttes af efterretningstjeneser, myndigheder og private aktører.

Perspektivet i dette er, at vi som borgere og virksomheder, kan lukke op (eller af) for alle de spændende muligheder, den digitale overvågning giver os, uden at skulle indtænke komplicerede og bøvlede procedurer.

Der er desværre ikke plads til detaljerne i forslaget her.

Udfordring forslaget skal løse

Data er vores egne. Men der opsamles umådelige mængder af informationer om os. Det kan misbruges, men rummer også et enormt potentiale til gavn for os.

Manglende tillid, til den der opbevarer og bruger vores data, er den største forhindring.

Potentielle ulemper ved forslaget

for at have tilstrækkeligt incitament for virksomhederne til at deltage, må man i mange tilfælde som udgangspunkt, antage samtykke til deling af data.
Dette kan blive en udfordring for mindre IT stærke borgere.

Der er en fare for at nogle lovgivere, kunne have ideologisk interesse i at markedsgørere vores data, ved at tillade at sammenkæde værdien af information med penge, således at der kan handles med bankens data. Det sker i stort omfang dag. Dog uden borgerens viden.
Information bør ikke være en omsættelig “valuta”
Sammensat (aggregeret) ikke personlig information, bør være tilgængelig for alle.

Hvis man mister kontrollen og udenlandske efterretningstjenester eller andre aktører infiltrerer banken, er man meget sårbar.

Hvordan forslaget er udarbejdet

Tanken er udsprunget i en intern diskussion om offentlige IT projekter, og om forslag til en IT politik for Alternativet.

Hvem har været inddraget

informationsbanker findes ikke endnu. Denne diskussionen er fortrinsvis mellem IT folk.
Kom gerne med alle mulige andre input til dette forslag

Forslagsstillere

  1. Simon Rigét

Status på forslaget

Status: Idéer til forslag

Forslaget er under udvikling. Når det er færdigudviklet, kan forslaget skrives færdigt og komme i høring. Du kan debattere og følge forslaget på Dialog.

Jeg er betænkelig ved en central løsning (som jeg forstår den præsenterede ide om informationsbank) – ikke mindst i lyset af de seneste års bevægelse i retning af voksende (accept af) totalitarisme (”hvad der er godt for samfundet …” defineret af politikere og teknokrater).

Jeg kan dog se urimeligheder i vanskeligheden i at give de parter, man ønsker, adgang til specifikke informationer. Fx er det besværligt at bringe behandlingsresultater videre imellem private og offentlige behandlere på sundhedsområdet (noget så simpelt som et røntgen billede).

Der er endvidere nogen usikkerhed om hvem, der ejer data – fx kan en sundhedsklinik, vel godt eje en del data, som handler om måden, de opgaven løses på (hvordan virker forskellige behandlinger på hvilke problemstillinger).

Jeg er nok nået til at hælde til at jeg selv bærer rundt på en boks, - men adgangen skal jo kunne skræddersyes til specifikke anvendelser, uddelegering til bestemte formål skal muliggøres – sikring af at aftaler om anvendelse respekteres (hvordan undgås at data kopieres af anvenderen og hvordan returneres ”nøglen”/adgangen). Kompleksiteten kan næppe undgå at blive stor - overblik over hvem, man har givet adgang til hvad og, i hvilken periode vil være yderst kompliceret – tror jeg.