Reminder! Ekstraordinært Årsmøde i Alternativet Odense - suppleringsvalg

Kære medlem af Lokalforeningen i Odense.

Dette er en reminder om vores ekstraordinære Årsmøde på torsdag.
Du indkaldes hermed til ekstraordinært Årsmøde i Alternativet Odense.
Mødet afholdes torsdag den 17. august 2017 fra kl. 19-21 i vores lokaler i Nørregade 71, 2. tv.

Vil du stille op?

Vi har en god stemning og dialog blandt de nuværende medlemmer i tillidsgruppen og vi glæder os meget til at byde nye velkomne. Det ér unægteligt lettere at løfte i flok, og derfor håber vi du kunne have lyst at stille op. Der kræves kun lysten til at være med og lysten til at arbejde for Alternativet i Odense. Vi er bevidste om, at vi ikke skal slå mere op end vi kan magte, og derfor tilpasser vi løbende aktivitetesniveauet til hvad vi hver især har energi til.

Som medlem/suppleant i TG har du mulighed for at bidrage på flere måder;

  • du kan komme med idéer til arrangementer og være med til at stable dem på benene
  • du kan være med til at byde nye medlemmer velkomne
  • du kan være med til at engagere frivillige
  • du kan være med til at stå for vores kommunikation udadtil og indadtil
  • du kan være med til at holde styr på de praktiske rammer (økonomi, lokaler mm).
    Og først og sidst kan du komme med dit input til hvad Alternativet kan gøre for Odenses borgere, og hvordan vi skal gøre det!

Alle disse opgaver er i øvrigt åbne for alle medlemmer i Odense, men som medlem af TG har vi et særligt ansvar for både at Alternativet er aktivt i Odense og at der er styr på sagerne.

Vi håber mange medlemmer i Odense vil deltage til det supplerende valg.

Kalender

Onsdag den 16. august er der “Game Ån” vi møder Uffe Elbæk til en politisk snak og en gang brætspil på Papas Papbar i Sankt Knuds Kirkestræde kl. 15.30.
Den 27. august deltager vi i “Danmarks længste loppemarked” på Sadolinsgade.
Den 2. september deltager vi i Fynsk Folkemøde.
Den 23. september søsættes vores lokalpoltitik med et stort event i mosen med presse og by indbudt. Kandidaterne præsenterer politikken.
Den 8. november: Uffes KV17-tour rammer Odense. Vi vil bruge dagen til at skabe maksimal eksponering af vores KV17-kandidater.