Reminder - Ekstraord. årsmøde torsdag d. 7/12 kl. 17-19

Kære medlem af Lokalforeningen i Odense.

Du indkaldes hermed til ekstraordinært Årsmøde i Alternativet Odense.
Mødet afholdes torsdag den 7. december 2017 fra kl. 17-19 i vores lokaler i Nørregade 71, 2. tv.

Du kan være med til at skrive politisk historie!
Er du tændt på politisk indflydelse og godt teamsamarbejde, så er det nu, du skal slå til!
Vi får mandater i byrådet og har et spændende og nyt kapitel foran os.

Vi er normalt syv faste medlemmer og to suppleanter i Tillidsgruppen - lokalforening Odenses bestyrelse. Vi kommer til at mangle 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter efter valget.
For at vi kan komme godt i gang med det politiske arbejde for vores - forhåbentligt - mange nyvalgte byrådsmedlemmer, har vi brug for et friskt pust i vores Tillidsgruppe.

Jeg lader de afgående bestyrelsesmedlemmer selv få ordet:

Vi forlader Alternativet Odenses Tillidsgruppe …
… med vemod, for vi har et godt og varmt samarbejde og masser af spændende
politik forude!
Det har ganske enkelt været berigende og meningsfuldt at være del af Alternativets Odenses Tillidsgruppe.
Vi tre, der træder ud, har forskellige grunde til det:
Rasmus Guldbrandt Lindstrøm har den sjældne gave for en 19-årig at kunne se egne begrænsninger. Derfor vælger han at lægge alle sine Alternative ressourcer i ÅOU, Alternativet Odenses ungeafdeling.
Lone Hvid har været glad for sin plads i Tillidsgruppen, men flytter til en anden kommune og kan derfor ikke forblive medlem af Tillidsgruppen.
Gunvor Kappel har haft to inspirerende år, der på bedste vis slutter med et kommunalvalg! Der står yngre og politisk stærke kræfter parat til at tage over, så det er trygt og godt at slippe nu ��

Vi har desuden en forperson, Peer Locher, der kan besvare dine spørgsmål respektfuldt uden at ”indfange” dig. Derfor kan du trygt ringe til ham i fortrolighed og drøfte, om opgaven er noget for dig.
Ring til Peer på 61 65 46 75 eller mail: peer.locher@alternativet.dk

De bedste hilsner
Rasmus, Lone og Gunvor

Send gerne en meget kortfattet beskrivelse af hvem du er og hvad du brænder for, politisk, menneskeligt og hvordan du forestiller dig den alternative bevægelse i Odense.

Dagsorden:

Valg af dirigent
Valg af stemmetællere og referent
Hvad indebærer bestyrelsesarbejdet ved Peer og Gunvor.
Valg af 1 bestyrelsesmedlem og 2 suppleanter
Eventuelt.

Med de allerbedste hilsner
Peer Locher
Forperson for Alternativet Odense