Regler laves og forældes. I dette emne kan vi skrive når vi støder på regler, der unødigt forhindrer og forsinker omstillingen, samt argumenter for hvordan og hvorfor de bør ændres.
Det er ikke så meget en regel, men afgifter, der ikke præcist afspejler, hvad ting koster for samfundet (heri miljøet) gør, at de ting bliver subsidieret og dermed incentiveret.
1 Synes om
REGNVAND: Jeg ville mægtig gerne udvide regnvands-genbrug fra wc-skyl/tøjvask/havevanding med opvaskemaskine, brusebad mm. Som reglerne nu er må man ikke gøre det. En død fugl på taget kan i værste fald give legionella, som indåndes via det varme vand i bruseren (i hvert fald teoretisk). Ved at indbygge nogle forskellige metoder, inklusive et filter med tre trin, kan vandet sagtens blive renere end vandet fra vandværket. Dertil er der ikke kalk i, så der kan spares en del afkalker i vaskemaskiner, WC’er, armaturer, rør, vægge mm. Regnvand er allerede en mægtig god ide, både for individuelle husstande, men også for hele samfundet: Kloaknet, oversvømmelser og lokal mangel på grundvand.
LUFTSKIFTE i bygninger: Der er meget firkantede krav ifm luftskifte. Der ses kun på antal skifte per time - uanset hvor tør eller fugtig luften er. Der bør være fleksibilitet sådan at et system der præcist styrer ikke kun temperatur, men også fugtighed, skal kunne nedsætte kravet til hvor mange gange i timen luften skiftes.
ISOLERING: Der er enorm fokus på tykkelse af isolering i nye bygninger (og ændringer/tilbygninger), kravene er meget strikse og firkantede. Men der er ikke nogen krav til f.eks. at genanvende varmen som hælde i afløbet, via spildevand. Øger man isoleringen fra 600 til 800 mm f.eks., sparer man utrolig lidt energi - samtidigt med at varmen bogstaveligt talt går lige i kloakken. Et hus med en stor indre masse som indgår i selve varmesystemet behøver ikke den samme tykkelse isolering, som et moderne “paphus”, som ikke kan holde temperaturen særligt længe. Der bør være mere fleksibilitet som ser på det samlede eksterne energiforbrug (af f.eks. fossile brændsler).
2 Synes om
M.h.t. genanvendelse af regnvand er der relativ store muligheder for private så længe det ikke tilsluttes det offentlige net. Reglerne er fornuftige da inficering med bakterier i drikkevandet kan få vidtrækkende konsekvenser.
Forsøg med genanvendelse af regnvand er gjort, men fik ikke den store tilslutning da udfordringerne er mange og besværlige.
Vaskemaskiner kræver et vist vandtryk for at fungere tilfredsstillende. Desuden kræves rent vand for at eliminere lugtgener. Udgifter til pumpe og filtrering overstiger langt besparelserne på vandet.
Regnvand til bad, drikke og madlavning byder på endnu større udfordringer, så der ville jeg anbefale at afvente den teknologiske udvikling til omkostningerne er mere spiselige.
Regnvand er derimod oplagt til toiletbrug, men kræver en del opmærksomhed. Moderne toiletter har en del bevægelige dele i cisternen der er sårbare for “snask” i vandet. Desuden er ventilen der styres af flyderen i cisternen også et af de svage punkter
.
Udskylning v.h.a. vakuum har derimod den fordel, at de vitale dele ikke kommer i berøring med vandet. Vandet løber i en fleksibel slange som ikke er påvirkelig af “snask”.
Ventilen der styrer vandindtaget til cisternen kan for den fingernemme let modificeres til at give større flow, som er nødvendig grundet det lavere vandtryk samtidig med en effektiv lukning. Bløde silikonepakninger er nødvendige, da man altid skal regne med fremmedlegemer når talen falder på genanvendelse af regnvand. Arbejdet er ikke et typisk gør-det-selv job, men kan som sagt lade sig gøre.
Opmærksomheden skal rettes mod cisternens udløb. Hullerne rundt under sædet skal være store nok til fri vandpassage. Det er tilfældet for de fleste toiletter.
Hvor får man så fingrene i sådan et “vakuumgespenst”? Italien har flere fabrikanter der anvender vakuum til udskyl i deres toiletter med varierende vandtryk, så med lidt ihærdighed kan reservedelene skaffes. Prøv at kontakte Disegno Ceramica.
Hvad med ibrugtagningstilladele? Her ligger den største udfordring. Nogle forvaltninger er visionære og lytter gerne til nye løsningsforslag. Andre er regelryttere, så her må de diplomatiske evner i spil, men forudsætning for overhovedet at blive hørt, er en fuldstændig separation af regn- og ledningsvand.
Udledning til offentlig kloak giver normalt ingen større problemer såfremt eksisterende tilslutninger anvendes.
Backup systemer ved mangel på regnvand kræver ubetinget involvering af autoriserede VVS folk. Valg og vedligeholdelse af korrekt tilbageløbsventil er ikke et gør-det-selv arbejde.
1 Synes om
Det er overhovedet ikke problemer med “snask” eller urenheder i regnvand til brug for toiletskyl og tøjvask. Laves anlægget korrekt mht. opsamling, lagring og sug af vandet er det fuldstændig rent uden partikler og snaks. Bakterier kan forekomme, og derfor er der fornuft i, ikke at bruge til til bad, opvask m.v.
Men alt det andet med ventiler osv. du skriver om, er det ingen problemer med overhovedet, når tingene laves rigtigt, og det vil sige:
- Filtrering for større emner f.eks. blade ved opsamlingen
- Opbevaring mørkt og under 13 gr. C.
- Vandet suges midt i tanken når det skal bruges.
Der er når disse enkle regler følges ikke brug for opnærksomhed omkring toiletternes mekanik. Regnvand er som destileret vand mage gange renere end det meste af vores grundvand, idet det er helt fri for okker, kalk m.v. Så det er noget sludder du skriver der.
1 Synes om
Det er nu ikke mere sludder end hvad der virker i praksis.
Derimod har du ret i at korrekt udført anlæg fjerner mange problemer, men det er rasende dyrt og egner sig ikke til almindelige parcelhuse.
Det er lodret forkert at påstå at regnvand er som destilleret vand. Det gælder kun for okker, kalk og andre mineraler som du nævner, men bakterier og alger trives ganske glimrende i regnvand med mindre man tager omkostningstunge forholdsregler. Du forveksler det med demineraliseret vand, og det er noget helt andet.
Der er lavet adskillige forsøg, og resultater er hver gang det samme. Det er for dyrt og for usikkert til brug i de vandinstallationer der er til rådighed for private.
Nå, det var ærgerligt.
Jeg har ellers haft regnvand installeret i et rækkehus siden 2012. Det forsyner både det her rækkehus samt naboens, til toiletskyl og tøj-vask, samt diverse ting som havevanding, vand til at pudse vinduer med (hvor det virker super godt, uden sæbe eller noget).
Der er hverken kalk i toilet eller i vaskemaskine, så man sparer afkalker. Det er dog stadig almindeligt vand der er i bruseren, så her må desværres stadig bruges eddike og knofedt.
JA, der skal forskes i det, men det er lidt svært sådan som reglerne er, de er ret firkantede så de beskytter bredt - men uden hensyn til ny teknologi.
Adskillelse, ja selvfølgelig! Og det kan ikke klares med en “tilbageløbsventil”, men via en cisterne (kan også gøres ved at pumpe vand i tanken når den er næsten tom, og bruge den som “cisterne”). Ventiler kan fejle, men vandet kan ikke løbe baglæns i en cisterne, tilbage i tilløbet.
Overløb → faskiner, dvs det bliver til grundvand i stedet for at blive ledt ud i havet, og/eller oversvømme lavtliggende områder.
Vandet tages fra overfladen af tanken, dvs via en flyder lidt under (f.eks. 20 cm). Derved undgås evt overfladeskidt, og bundslam. Når niveauet kommer tæt nok på “tom” til at suget rammer bunden, så skiftes der til vandværksvand. Med en 7500 liter tank sker det dog meget sjældent.
https://dl.dropboxusercontent.com/u/18397/Vandforbrug2009-2015.png
Her er et billede over vandforbruget, efter installation af regnvands system. Besparelse på ca 2500 kr per år.
Hvis det var tilladt, ville jeg installere et trevejs filter (partikel - aktiv kul - UV) og rense vandet så det kunne bruges til bruser/varmt vand og opvaskemaskine. Ja, det ville være renere end vandet fra vandværket som jo indeholder en masse små dyr og ting vi ikke kan se (men som - normalt - heller ikke slår os ihjel)
Det er ikke kun et spørgsmål om det kan betale sig for MIG, nogen skal jo gå forrest og prøve det af, og gøre processen nemmere/billigere så alle kan være med.
I sidste ende er det et spørgsmål om det kan betale sig IKKE at leve bæredygtigt. Det kommer selvfølgelig an på hvor lang frem i tiden man regner “bæredygtig”. Hvis det kun inkluderer ens egen forventede livscyklus, så kan man jo komme afsted med meget.
I øvrigt så er regnvand stort set som destilleret vand: Det fordamper og fortættes så igen.
At vi ikke lige kan sammenligne det med destilleret vand, som det man kan købe på flaske, er at det rammer atmosfæren, derefter taget og andre overflader, hvor det kontamineres med hvad der nu måtte være.
Det meste af regnvandet er ikke kogt men fordampet ved en lavere temperatur, men det har samme effekt som hvis det havde været kogt.
Hvis partikler sorteres fra igen, og bakterier slåes ihjel (f.eks. med UV lys, som nu kan fåes som LED - lavt strømforbrug og “evig” holdbarhed), så kan vandet gøres renere end vandværksvand. Der ville ikke være noget til hinder for at forsyne 95% af al vandforbruget i en husstand med regnvand.
“Rasende dyrt” - for mit hus er det altså en god forretning, ved ikke hvilke erfaringer du har dig med regnvand.
For samfundet er det også en god forretning:
- Der bruges mindre grundvand
- Der udledes mindre vand til kloaknettet under skybrud
- Der kommer derved færre oversvømmede kældre (hvis ellers der var mange huse der havde “regnvand”)
- Der spares på forsikringen, pga færre skader
Ulemperne er selvfølgelig at der bliver mindre at lave for håndværkerne, ifa reparation/udbedring efter oversvømmelser.
Værsgo:
Endnu en grund til at opsamle regnvand. JA, det hjælper måske ikke når et hus har en regnvandstank på 5-10 m3 plus en faskine. Men det ville ha hjulpet hvis det var i mange huse! Når kloakkerne flyder over tager de jo først det meste - vi behøver ikke opsamle ALT regnvand, men bare så meget som muligt.
Det er rigtig ærgerligt at der ikke er national lovgivning på området, vedr tilskud, regulering, afgifter mm. Det er op til den enkelte kommune at fastsætte regler for f.eks. afregning af regnvand. Ja, i nogle kommuner skal man betale for det regnvand man opsamler, med plomberet vandmåler! Men sådan en mentalitet kommer vi ikke nogen vegne.
Nogle regler som står i vejen er regler for et lille dyrehold - du må i landzone have f.eks. 10 får med lam uden anmeldelse men du må kun have 30 høns - overstiger du reglerne for det som kaldes ikke erhvervsmæssigt dyrehold skal du have en erhvervsgodkendelse - og så skal du overholder regler med afstand til naboer - ca. 300 meter. Reglerne med naboer har værdi når vi taler om det industrielle landbrug men næppe for 40 høns med kyllinger - man sætter hindringer i vejen for de små tiltag. Støj kan heller ikke tolereres i landzone. Selvom det er landzone - her har man en gummiparagraf som siger at dyrehold ikke må være til gene for naboer - og det er jo relativt og til skade for de små enheder - her har Alternativet da en opgave at gå ind og sige at reglerne er urimelige og skæve. Børn og andet godt gamle som mig har stor glæde af dyr i vor nærhed de giver lidt æg som vi giver til gode venner og naboer og dejlig gødning til en have og en kylling som har levet godt og frit smager nu bedst.
Unge mennesker, der gerne vil oprette et bofællesskab med måske en 4-5 familier på en landejendom, oplever en begrænsning i at man (ifølge planloven?) på en landejendom kun må indrette 2 lejligheder, altså 2 køkkener og 2 badeværelser - det er ligesom det er en outdated regel, der er tiltænkt en landmandsfamilie og en aftægtsbolig.
Det fik jeg at vide på netværksmøde på land.skab i lørdags.
http://videles.dk/start-et-faellesskab/netvaerksmoede/
Hilsen Louisa Bisgaard
Du oversælger mulighederne Kåre Lohse.
Det bedste argument for at bruge regnvand er som du ganske rigtigt nævner kalkproblemer. Både varmelegemer i vaskemaskiner og andre husholdningsmaskiner ville holde betydelige længere foruden energiforbruget ville være lavere.
Som jeg husker det er der godt og vel tilsluttet 400 godkendte anlæg i Danmark. Der er sikkert væsentligt flere gør-det-selv anlæg der fungere tilfredsstillende, men du er på vildspor når du hævder der kun er mindre problemer der kan løses med et teknologifix.
En forudsætning for at komme i dialog med forvaltningerne er at have styr på begreberne. Forvekslingen med demineraliseret og destilleret vand er et dårligt udgangspunkt. Allerede her er du bagud på point.
De andre argumenter du nævner vidner om manglende indsigt.
*. Der er ingen problemer med at bruge grundvand så længe der tilføres tilsvarende mængder som der forbruges. Her spiller nedsivning af regnvand hovedrollen.
*. Kompetente kommuner arbejder seriøst på separation af regn- og kloakvand, men ikke alle kommuner har samme prioritering eller udgangspunk. Eksempelvis prioritere Københavns kommune IT fatamorganaprojekter langt højere end de problemer der skal løses her og nu.
Selv bor jeg i en kommune der forstår betydningen af “Nice to have” og “Need to have”. Som borger er det ens pligt at vride armen om på byrødderne når de bliver for virkelighedsfjerne.
*. De oversvømmede kældre er den enkeltes ansvar. Det er den enkelte husejers ansvar ikke at købe hus med hovedet under armen. Hvad havde du forestillet dig ved at købe hus med fuld kælder på adressen Mosevænget?
*. Man kan ikke forsikre sig mod dumhed.
Jeg har ikke din modvilje mod håndværkere, og har ingen problemer med at betale kompetente folk for kompetent arbejde.
Du nævner også andre anvendelsesmuligheder for regnvand - bilvask. Miljømæssigt er det bedre at vaske bil på en godkendt vaskeplads hvor vandet bliver opsamlet, renset og flere steder genanvendt.
Regnvand til vanding af køkkenhaven er ikke uproblematisk. Rester af zink og kobber fra tagrender, asbestrester fra gamle eternittage og udvaskning af tjærestoffer fra tagpap kommer aldrig på tale i min køkkenhave.
Nu bor jeg på landet og undrer mig stadig over at byfolk slår græs i tørkeperioder. Lad græsset gro i tørkeperioden så græssets energi bruges på at rødderne vokser ned efter vandet i stedet for ny bladmasse.
Skift rotorklipperen ud med en cylinderklipper der ikke flår græsset over med en større fordampningsflade til følge.
Simple foranstaltninger der sparer på ressourcerne.
John Søndergaard du tilhører som jeg, en udryddelsestruet art.
Årsagen til de urimelige betingelser om dyrehold du nævner skal findes i Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, kapitel 4. Baggrunden for urimelighederne skal findes tilbage da Svend Auken var miljøminister. Da han ikke selv kunne blive regeringsleder, samlede han mest mulig magt i sit ministerium som siden voksede til et bureaukratisk monster.
Bemærk at miljøministeriet udsender bekendtgørelser, og ikke love som kræver vedtagelse i folketinget på normale demokratiske betingelser.
Svend Auken var et venligt og sympatisk menneske med mange gode egenskaber, men som politiker var han en katastrofe der blev et dyrt bekendtskab for samfundet med et betydeligt demokratisk underskud til følge.
Kapitel 4 er bedst kendt som bekendtgørelsen om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, men bemærk §8 der omtaler landzone som ikke ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig og erhverv.
I planloven er der ingen faste regler for hvornår lokalplaner skal udarbejdes. Det afgørende er om en ny aktivitet er en større ændring i forhold til de eksisterende lovlige forhold på stedet. I landzonen har ændring af dyrehold eller besætning aldrig været større ændringer af eksisterende praksis ad hensyn til de lokale beboere som lokalplanen var tiltænkt.
Bemærk at en lokalplan er noget de berørte beboere kan kræve. Det er ikke noget byrådet skal beslutte.
Indenrigsministeriet har samtidig bestemt offentlig høring ved selv mindre lovændringer eller dispensationer fra samme, herunder naturbeskyttelsesloven som udspringer fra miljøministeriet. Den offentlige høring gælder bredt. Det betyder at også private organisationer med egen staniolhat har indsigelsesret.
Hvem leder disse Ngo’er der har tilegnet sig denne magt uden om normale demokratiske procedurer? En afdanket forfatter, en livstræt folkeskolelærer og en falleret teaterdirektør hvis eneste faglige kompetencer stammer fra selvstudier i Anders And & Co. Til gengæld er de gode til at spille grønt teater.
Administration af bekendtgørelserne har miljøministeriet pålagt de respektive byråd, som igen har overladt udførelsen til forvaltningerne under hensynet til kommunalplanen. Undervejs er det blevet fast praksis i mange kommuners forvaltninger, at private organisationer har fået indsigelsesret selv om det ikke er præciseret i loven. Hvilken risiko det indebærer, har jeg tidligere beskrevet om Det Økologiske Råd der i praksis virker som lobbyvirksomhed for særinteresser der ligger langt fra intentionerne bag lokalplanerne.
Hvordan er vi havnet i den suppedas? Som nævnt gav Svend Auken startskuddet selv om jeg ikke tror han kunne forudse det morads vi nu sidder i. Desværre konstaterer jeg en udbredt vilje i Alternativet til at følge samme slagne spor forklædt som nye tanker med national lovgivning, tilskud, regulering og afgifter. Alternativet er gennemsyret af mistillid til deres medmenneskers evner, viden og vilje.
Kun Venstre har forsøgt at bryde miljøministeriets diktatoriske magt. Ikke altid lige elegant og ikke altid med lige godt resultat, men hvor der er en vilje er der en vej.
PS. Virker mit indlæg provokerende, er det helt bevidst. 
Tak for dit indlæg - meget udføreligt og grundigt dog er mit ærinde egentligt ikke lovgivningen bag men hvem som har oplevet noget surt og hvordan vi kommer videre med en bæredygtig udvikling i det små begyndende med os selv. At interesseorganisationer har udtaleret og en indflydelse på lovgivningen finder jeg kun godt, da de på et plan virker for de borgere som ikke har mulighed for at påvirke lovgivningen - at man så ikke kan lide hvad de kommer med, ja det er en anden sag. Fjerkræ og økologiske haver er det vi alle nemt kan starte med hos os selv, hvis vi har en have - lovgivningen skal bare være rimelig
Det er ikke så interessant at samle eksempler på hvem der har oplevet noget surt. Det er mere interessant at forstå hvordan trakasserierne opstår.
Som udgangspunkt ønsker embedsværket at gøre deres arbejde så godt som muligt. Derfor forsøger de også at tage højde for alle eventualiteter. Bivirkningen er, at de gode intentioner ofte stivner i juridisk cement.
Tag lokalplanerne som eksempel. De findes udførligt på nettet. Læs de enkelte punkter hvor indholdet i over 90% af tilfældene omhandler forhold uden om formålet, som er nye aktiviteter omfattet af lokalplanen. Du nævner det selv. Hønsehold, men falder himlen ned hvis du en overgang har en håndfuld kyllinger mere end hvad der er fastsat? Næppe, men for de fornuftige der i hverdagen uden problemer navigerer i samfundet, føles det som en utidig indskrænkning i den personlige frihed.
Interesseorganisationerne bidrager hverken til den demokratiske eller økologiske proces. Retorisk formuleret, kan man eksempelvis spørge om beskyttelseszonen langs vandløb skal bibeholdes for at beskytte vandløbet mod udledning af næringsstoffer, eller skal de nedlægges for at forhindre vilde minks udbredelse i Danmark som forårsager stor skade på den lokale fauna?
Svaret er ikke ligetil, men det er helt sikkert, at jeg som bosiddende på Sjælland ikke får større indsigt i de lokale forhold i Vestjylland ved at melde mig ind i Danmarks Naturfredningsforening. Sagt mere bramfrit: Den der står med lorten i hånden ved hvordan den lugter.
Beskyttelseszonerne, som er udformet i miljøministeriet, er den perfekte biotop for mink. Min umiddelbare tanke var, at eksemplet skyldes for meget skrivebord og for lidt gummistøvler.
Det demokratiske islæt består i at man forveksler høveder og hoveder. Her har Ngo’erne og Alternativet indgået en fæl alliance hvor mistroen til deres medmennesker er det fremherskende element. De har stadig ikke fattet at national lovgivning, tilskud, regulering og afgifter ikke er medicinen men selve sygdommen.
Økologisk forvaltning er ikke altid så rosenrødt som Alternativet bilder sig ind.
Mine frugttræer bliver om vinteren hjemsøgt af råvildt. Det forsøger jeg afhjulpet bedst muligt med fodring som erstatning, og så ellers tåle et vist tab. Forhåbentligt går regnskabet så nogenlunde i balance under forårets bukkejagt.
Anderledes forholder det sig med mosegrise. Der findes lovlig bekæmpelsesmidler baseret på antikoaguleringspræparater hvor skadedyrene dør af indre blødninger, men ingen kan svare på om midlerne også skader rovfuglene, som gerne æder ådsler, fordi det er umuligt af beregne hvor stor mængde af bekæmpelsesmidlet mosegrisen har indtaget før den skvatter om. Hvilken påvirkning har midlerne på rovfuglenes yngel når de forgiftede mosegrise slæbes hjem i reden?
Det er imponerende hvor kreativt vildtet er når det gælder om at få fat i foder. Jeg har ingen tiltro til de gængse afskærmninger som markedsføres som sikre mod utilsigtet skader på vildtet.
Løsningen for mig er min faste makker, hunden. Med den og en skovl indledes et raid mod skadedyrene en tidlig morgen ved solopgang. Hunden kender proceduren, så den er tændt. Uger i forvejen har jeg lagt tagplader mellem træerne. Med et snuptag fjernes pladerne, og mosegrisene myldrer væk i alle retninger. Hunden tager de fleste, og er der en enkelt der forsøger at undslippe, får den et klask med skovlen.
Kadaverne samles i en trillebør og hældes ud til naturens skraldemænd uden risiko for forgiftning.
… Så er det træls at hattedamerne fra Dyrenes Beskyttelse klager over hundens brutale måde at pille motoren ud af skadedyrene.
I Lejre Kommune opstod et cirkulært flow, hvor et spisested fik æg fra en gård, og retur fik de organiske rester til hønsene.
DET måtte de ikke, og nu søger de om dispensation fra reglerne, for at få lov alligevel.
Det er da ikke heldigt, at når nogen endelig tænker cirkulært, at det så forhindres af reglerne.
Jeg har idag været på besøg på Borup Varmeværk, hvor jeg talte for, at de skulle udnytte den spildvarme der er i jernstøberiet lige ved siden af dem. … De oplyste mig, at de ville skifte fra ikke at skulle betale skat, til at skulle betale skat, hvis de gjorde det???
Reglerne giver ikke plads til miljø-fornuft?
Kommunerne er forpligtet til at afregne affald hver fraktion for sig i et hvile-i-sig-selv-regnskab.
I Køge Kommune førte det til, at pap var 2,5 gange så dyr til sammenligning med dagrenovationen.
SKULLE man endelig tage sig besværet, at sortere pappet fra, så straffes man økonomisk???
Det burde være muligt at lægger flere omkostninger over på de brændbare fraktioner, så det i afregningen bliver muligt at motivere økonomisk i retning af mere sortering.
1 Synes om
Osted Mælk belærte mig om, at hvis jeg hentede mælk direkte fra en landmand, så var det tilladt til eget brug, men tog jeg med til naboen, så var det ulovligt.
Vi bør forsøge at ændre reglerne, så dem som kan og vil handle emballagefrit ind på denne måde med mælken, kan gives mulighed for at tage med til andre også. Flere vil måske gerne drikke emballagefri mælk leveret direkte fra landmandens køletank … men langt fra alle af dem, gider at opsøge landmanden og køre ud og hente det selv.
Fællesskaber forhindres i at bedre mere end de gerne vil.
1 Synes om
Per, det tror jeg helt ærligt er vejen frem.
Ligesom der er større afgifter på oliefyre som forurener meget, som giver incitamentet til at finde grønnere og renere alternativ…
Så det bør der helt sikkert også være indenfor sortering!!!
Det burde være dyrere at smide ting i dagrenovationen og den pris skulle gøre det billigere at srotere pap og andet.
1 Synes om