Der er en længere baggrund for dette, som jeg vil opsummere, da den er vigtig for forståelsen af regeringens forslag:
I 2006 blev der i EU vedtaget et kontroversielt forslag, som krævede, at teleselskaberne for alle deres kunder skulle gemme såkaldte metadata om, hvem der kommunikerer med hvem, samt hvor og hvornår. Direktivet bestemte at de gemte data skulle gemmes i mindst 6 måneder, og højst måtte gemmes i 2 år, samt at politi og myndigheder skulle gives adgang til de gemte oplysninger ved mistanke om terrorisme eller alvorlig kriminalitet. En gang om året skulle EU medlemslandene så rapportere om brugen af de loggede data. Mange mente, at direktivet var i strid med de europæiske menneskerettigheders bestemmelser om privatlivets fred.
Her i landet valgte den daværende regering at overimplementere direktivet, så man krævede logning af omkring 10 gange flere data end direktivet krævede, og man bestemte at de loggede data skulle gemmes i et år. Det gav teleselskaberne udgifter på flere hundrede milioner - udgifter som vi forbrugere har måttet betale i form af dyrere teleregninger.
Nogle år senere viste det sig ved de årlige rapporter til EU fra regeringen, at der blev brugt flere år gamle loggede data, selvom den danske implementering af direktivet kun sagde de loggede data skulle gemmes i et år, og direktivet krævede at de ikke måtte gemmes mere end to år. Her var undskyldningen fra regeringen, at de loggede data kunne bruges hvis der opstod strid om teleregningen, og at de derfor i henhold til regnskabsloven skulle gemmes i mindst fem år.
I 2014 blev direktivet kendt ugyldigt af EU-domstolen. Baggrunden var, at domstolen ikke fandt der var proportionalitet i den vidtgående overvågning af alle borgere i EU.
Nogle måneder senere ophævede Justitsministeriet reglerne om sessionslogning (den del af logningen, som vedrører kommunikation på internettet). I deres pressemeddelelse begrunder de ophævelsen med at “[…] ministeriet finder det tvivlsomt, om reglerne om sessionslogning er egnede til at opnå deres formål”. I samme pressemeddelelse skriver justitsministeriet at de er uenige i EU-domstolens konklusion, og de fastholder derfor al den anden telelogning.
Nu stiller regeringen så forslag om at genindføre sessionslogningen. Ikke i samme form som tidligere, men i en udvidet form, som indebærer at der skal logges 500 gange så mange data. Det vil efter al sandsynlighed påføre teleselskaberne (som ikke er blevet hørt) udgifter på over en milliard om året - udgifter som vi forbrugere så kommer til at betale i form af dyrere teleregninger.
Vi har altså en regering, som med vold og magt vil indføre masseovervågning af alle borgeres færden på nettet. Skidt med de store udgifter. Skidt med, at overvågningen ikke nytter noget. Skidt med, at EU-domstolen har afgjort, at en langt mindre omfattende overvågning er i strid med vores grundlæggende frihedsrettigheder.
Søren Pind har som begrundelse for genindførelsen af sessionslogningen udtalt: “Logning er et helt centralt redskab for politiet og PET. Det var det for eksempel i sagen om dobbeltdrabet i Tusindårsskoven. Derfor har vi brug for tidssvarende logningsregler. Det har vi ikke i dag. I dag logges oplysninger om, hvilke telefonnumre der har ringet til hinanden på hvilket tidspunkt, men hvis parterne bruger internetbaseret telefoni som for eksempel Messenger, Skype eller iMessage, bliver oplysningerne ikke logget. I den tid vi lever i, nytter det ikke”.
Det viser tydeligt hvor lidt styr regeringen har på dette emne, for det forslag de har fremlagt indebærer ikke nogen meningsfuld logning af Messenger, Skype eller iMessage. Det eneste logningen vil kunne vise er, at disse tjenester er blevet brugt, ikke hvem der kommunikeres med.
Samtidig er det let at omgå sessionslogningen, hvis man vil. Det ved terrorister og kriminelle naturligvis, så de kan let undgå overvågningen. På den måde kommer overvågningen til at blive formålsløs, og vil kun ramme almindelige lovlydige borgere.
