Reform af det akademiske system 2/2

((Grundet plads er teksten delt op i to. Dette er den anden del)

  1. Samfundet forstået i ét hele

Teksten herunder følger den ambition, at det er muligt at forestå samfundet i ét hele. Det betyder at alt hvad der grundlæggende står her, bør ses under denne ambition.

Det er min påstand, at denne fremgangsmåde betyder, at enhver udsagn omkring samfundet, vil kunne integreres i dette system. I og med at ethvert unikt udsagn er forskelligt, og at de grundæggende afdækker en fælles verden, så vil det også være sådan at ethvert udsagn står i relation til alle andre udsagn. Med andre ord, så er det idealt set ikke tilfældigt, hvorhenne noget i dette system står placeret.

Alle mulige fagområder behandles her, samtidig med at jeg ikke er en fagperson. Formålet ved at jeg skriver dette er primært for at markerer, hvor hvert område befinder sig i systemet. Dette område vil så efterfølgende kunne udbygges af fagkyndige personer.

Der er foretaget en opdeling her i 9 dele. Denne opdeling er foretaget primært som en hjælp under konstruktionen samt nu som en hjælp til læseren.

I starten af hver del, har jeg inkluderet et udpluk af, hvilke traditionelle discipliner der beskæftiger sig med hvad der her berøres.

4.1

Bl.a. discipliner: Arkæologi, historie, geologi

Vores samfund har sine forudsætninger for overhovedet at kunne opstå og eksisterer. Mest grundlæggende gælder dette den planet, som vi befinder os på.

Planeten har en lang historie, på mere end 4 milliarder år, og er vores hjem.

Vi kan tale omkring menneskets historie, som går tilbage nogle millioner af år.

Vi kan også tale omkring udviklingen af de første civilisationer, sammenhængen i forhold til at dyrke jorden, opfindelser af nye redskaber osv.

Fra de første civilisationer opstod til hvor vi er i dag er der foregået meget. I dette kan vi også mere specifikt se på vores egen Danmarkshistorie.

4.2

Bl.a. discipliner: Biologi, fysik, kemi, psykologi, håndværksfag, ingeniørfag

Vi kan forestå viden, som det at kunne lykkedes med noget. Det være sig at kende til sprog eller forhold eller konstruerer eller bygge noget. Viden udgår altså også fra at vi har en ide om noget som at vi gerne vil, at noget kan lykkedes.

Viden er således centralt for at kunne skabe den tilværelse man ønsker for den enkelte og det er centralt samlet set for at vi kan varetage de funktioner vi har i samfundet.

Vi kan lærer om hvad denne verden indeholder. Eksempelvis har vi forståelse for grundstoffer og kan sige meget omkring deres egenskaber.

Viden er knyttet sammen med muligheder. Har man en viden så har man samtidig mulighed for at handle på baggrund af den viden.

Denne viden angår også os selv. Vi kan tale omkring nogle grundlæggende biologiske behov der skal dækkes, eksempelvis ilt, mad drikke.

Man kan også gå videre at tale omkring tryghedsbehov og sociale behov, som er dele af hvad der kan betegnes som et godt liv.

4.3

Bl.a. discipliner: Filosofi, økonomi,

Vores planet har en hvis størrelse og de materialer der befinder sig her i et vist omfang givet. Alt efter hvordan der dyrkes kan der produceres en hvis mængde af fx mad. Der findes mange planetare systemer som også har en indvirkning på vores levevilkår, fx det globale klima. Dermed eksisterer der på et helt grundlæggende niveau begrænsninger eller rammer for vores liv.

Vores ønsker som individuelle personer er afhængige af hvad andre ønsker. Fx hvis man ønsker at spille fodbold, dette kræver et sted at spille, samt andre at spille med og imod.

Vi kan også tage et ønske som ro. Hvis man ønsker at have en rolig villavej, omhandler dette samtlige andre personers adfærd i nærheden, at ingen udøver en larmende adfærd.

Vores overlevelse som mennesker er også afhængigt af hvad andre foretager sig. På mange måder er vi på planeten forbundet i forskellige afhængighedsforhold, fx deler vi en fælles atmosfære med alle andre.

Vi kan tale omkring ting, som vi skal være fælles for at kunne. Eksempelvis et bussystem for en by, alle disse systemer er systemer af kollektive handlinger. Sin egen handling er en del af et system, samtidigt kan systemet kun fungerer ved hjælp af alle individuelle handlinger. Antallet af busser, hvor ruterne skal gå, er afhængigt af mange andre forhold i samfundet, eksempelvis hvor arbejdspladser eller anden transport er placeret.

Hvad der er muligt at foretage sig i dag er et aspekt. Samtidigt kan man sige, at hvad vi faktisk gør, er en forudsætning for, hvad der bliver muligt. Vi lever igennem tid. Hvad vi gør i dag påvirker mulighederne i morgen. Derfor også et behov for langtidsplanlægning af visse forhold.

Mening og værdi er noget som mennesket selv tillægger/oplever. Fra naturens hånd er der ikke givet nogen mening eller noget, der er således mange grundlæggende ting vi mennesker selv må finde ud af.

Priser opstår, når vi har et marked, som består af købere og sælgere, og hvor der er et fælles anderkendt betalingsmiddel, penge. Priserne bliver fastsat efter udbuddet og efterspørgslen.

4.4

Bl.a. discipliner: Lingvistik, journalistik, kommunikation,

Hvilken aktivitet har vi gang i lige nu? Vi reflekterer over os selv, over et samfund, forholder os til sig selv eller andre. Denne bevidsthed er i sig selv noget der har udviklet sig. Vi kan forholde os til vores egen livsførelse. Denne evne gør mennesket unik iblandt alt levende på Jorden.

Med en bevidsthed om os selv og vores adfærd kan vi reflekterer over, kan vi reflektere over hvordan vi ønsker at agerer fremadrettet.

At vi har det blik, at vi gør ting, at vi forårsager ting, er også specielt. Siden at vi har denne bevidsthed omkring os selv og kan forholde os til ting, så kan vi også sættes til ansvar for hvad vi faktisk gør.

Vi har alle som menneske mulighed for at udtrykke sig selv og lytte til andre.

Vi kan tale omkring et offentligt rum for ytringer. At have sådant et rum er essentielt for et borgernes samfund, at der på et øvre plan, er mulighed for at lytte derfra, og at deltage deri.

Et grundlæggende karakteristika ved et frit samfund er et frit offentligt rum. Dette er tæt knyttet til også at kunne påtage sig et kollektivt ansvar.

Et aspekt af dette rum er evnen til at kontrollerer, at forhold i samfundet går sådan, som det var meningen. Skulle forhold gå anderledes kan der ved hjælp af dette rum gøres opmærksom på dette og tages affære.

Rummet kan rumme drømme, ønsker, konkrete forslag til forandringer osv.

Der er imidlertid nogle generelle forhold, som gør sig gældende ved fænomenet et samtale rum, om dette er et rum for 5 personer eller 500.000 personer. For det første kan der i udgangspunktet kun være en stemme ad gangen. For det andet kan der i udgangspunkt kun behandles et emne ad gangen.

Derfor er det også værd at spekulerer over hvad formålene er for forskellige offentlige rum, og have nogle retningslinjer, som gør at disse mål på bedst måde kan opnås.

Eksempelvis kan det være godt at have nogle kriterier til det grundlag, hvorved der træffes beslutninger på i samfundet. At dette grundlag er så vidt muligt sandfærdigt, at vi ikke umiddelbart kan se nogle fejl og mangler ved det. At det er en kollektiv opgave at varetage grundlaget for vores beslutninger.

4.5

Bl.a. discipliner: Filosofi, psykologi, ideologi

Et grundlæggende princip, hvorpå vi bygger vores samfund, er personlig autonomi.

Ved personlig autonomi forstår vi den voksne, myndige person, som har en forståelse af omverdenen og sig selv. Dette gør personen i stand til at leve sit liv og træffe beslutninger der bunder i ens egen fornuft, og en villighed til at leve med de konsekvenser ens valg medfører.

At kunne sætte grænser for sig selv og andre er en del i autonomien.

Dermed er det en grundlæggende værdi for samfundet, at indrette samfundet på en sådan måde, at vi får autonome personer.

Personlig integritet handler omkring at stå ved hvad man gør og siger.

Integritet er forudsætning for tillid og samarbejde der går udover den blotte umiddelbare situation.

4.6

Bl.a. discipliner: Filosofi, pædagogik

Samfundet har det formål, at være den ramme, der bedst muligt gør udfoldelsen for de autonome personer mulig, både de nuværende generationer og de næste.

Samfundet har et generationsmæssigt formål ved at skabe kontinuitet.

Beslutninger kræver derfor et kendskab til vores historiske erfaringer, samt overvejelser om betydningen for fremtiden.

Vi har alle holdninger til ting omkring os. Hvordan vi mener at forhold er, burde være og hvordan at ting bedst lykkedes.

Det kan eksempelvis være holdninger til andre borgere, som befinder sig i forskellige situationer i livet, børn, unge, ældre, arbejdsløse, syge, osv.

Vi kan holdninger til hvad der bør gøres, hvem der bør gøre noget og hvordan. Sig selv, familie, virksomheder, kommune, stat.

Holdninger til moral, etik, forpligtigelse og ansvar.

De helt grundlæggende syn på individ kontra fællesskab, hvor ansvarlig er man for sin egen eksistens.

Holdninger til hvad der angår den private sfære, og hvad der er det offentliges anliggende.

Vi kan som mennesker have en holdning til, om det er rart eller ej at leve, men ultimativt er det op til os selv at fortsætte hvad vi har gang i. Her kommer menneskelig handling og ansvar og vigtigheden i at selv vælge ind i billedet, nemlig at det er op til den voksne befolkning at finde ud af, hvilket liv som vi ønsker at leve. Det kan ikke gøres udefra. At selv vælge. Vælge ud fra hvad man vil. Føre det videre. Og så muligheden for at de næste kan gøre det på deres måde.

Hvilket samfund vi ønsker forudsætter en viden og dannelse af befolkningen. Samtidigt er samfundet også et resultat af den viden og dannelse som befolkningen har. Det må være op til den voksne befolkning at have ideer omkring hvad et godt liv indeholder, og hvordan at vi kan leve på en god måde med hinanden i samfundet. Uddannelse og opdragelse bør foregå efter de idealer, som den voksne befolkning har.

4.7

Bl.a. discipliner: Jura,

Vi har muligheden for at kunne lave aftaler imellem os. At vi grundlæggende som mennesker har muligheden for at forpligte os selv, i forhold til noget, overfor andre. Med aftaler bliver nyt muligt. I forpligtigelsen er der forventningen omkring en konsekvens i en eller anden forstand, hvis at denne aftale skulle blive brudt. Det kan være fx være et dårligt omdømme, en mistet mulighed eller en økonomisk straf.

Vores grundlæggende tanker omkring ejerskab, hvilke ting kan ejes, hvilke ikke, hvad er fælles eje. Hvilke rettigheder giver det at eje noget, eksempelvis et stykke land, må man gøre som man ønsker med dette stykke land?

At behandle sin egen arbejdskraft som et gode der kan sælges på et marked.

Det at indgå og have aftaler, bør ses som noget essentielt i et stabilt samfund, idet at det skaber muligheder og forudsigelighed.

Vi kan tale omkring forskellige typer af aftaler. Aftaler imellem privat personer, aftaler stat til befolkning, lande imellem osv.

Nogle ekstra forhold gør sig gældende i forhold til børn og unge, her har man en vurdering om, at man skal nå et vist punkt i livet, før at man kan træffe bindende beslutninger på egne vegne.

Hvad skal der til for at have retfærdiggøre kontrakter? Man kan måske tale omkring at der skal visse typer af argumenter til, for at visse ting kan træde i sted? Krav til argumentationen. At vi starter med grundlæggende rettigheder, og at der skal visse typer af argumenter til for at disse kan brydes.

Man kan henføre til at ville sikre noget, undgå noget, fremme, skabe noget.

Man kan tale omkring at for at en lov kan siges at være legitim, skal der være begrundelser bag, som er klare og som henfører til nødvendigheden af loven og til det gavnlige med loven.

4.8

Bl.a. discipliner: Jura,

Vi har således aftaler på en lang række områder i samfundet.

Dette drejer sig omkring alle områder i samfundet, arbejdsmarkedet, sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet osv.

Eksempelvis kan man finde i Færdselsloven: ”§ 42. På andre veje end motorveje og motortrafikveje må køretøjers hastighed ikke overstige følgende grænser: 1) i tættere bebygget område: 50 km i timen, 2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen”.

Vi kan også tale omkring uformelle regler, kulturelle normer og forventninger, som ikke eksisterer i nogen formel form, men som alligevel er kendte af befolkningen. Et eksempel herpå kunne være hvordan man står i kø, her er der normalt en forventning om, at man laver en række, og at det herefter går på tur ifølge rækken.

En af de ting der kan skabe fælles forståelser i et samfund, er det at have forventninger til andre mennesker. Forventninger er et centralt element i et samfunds opbygning.

4.9

Bl.a. discipliner: Statskundskab, jura

Endelig gælder det de procedurer, formalia, regler osv. vi har som omhandler, hvordan at vi kan ændrer ved det eksisterende.

Her vil et normativt princip eksempelvis lyde, at for at kunne ændre noget, må man først have kendskab til det eksisterende og baggrunden for det eksisterende. Man skal så redegøre holistisk dvs. tale op imod den historie, helhed og erstatte med en ny helhed. Denne baggrund indgår i en grundlæggende historie eller narrativ, som omfatter helheden af vores samfund, hvad vores samfund handler omkring. Disse bør gå hånd i hånd med tanker om hvad der er et godt liv.

Hvilken retning bør samfundet tage? Et menneske der har sine grundlæggende behov dækket, i et samfund med mange andre ligeså, med et overskud af tid og energi til hvad man måtte ønske. En drivkraft for viden og fremskridt, er social frihed og mulighed, og at lade tingene hvile direkte på de liv som vi ønsker at leve. At vi føler vægten af vores egne valg. At vi kan mærke det samfund vi selv befinder os i. Hvis man kan hvile i det liv man fører i dag, er det ikke den bedste forudsætning for at kunne foretage opdagelser og forandringer til noget som kunne være bedre?

Hvilket samfund vi ønsker er ikke blot en privat ting men samtidig en vedvarende samtale, en styrende samtale vi altid har, som er levende som giver retning. Denne samtale er en kerne i samfundet.

I Danmark har vi et Folketinget som står bag vores samfunds love. Her er der valgt 179 medlemmer, hvor der kræves et flertal på 90 mandater for at vedtage en ny lov. Vi har en grundlov som danner baggrund for parlamentet, skal denne ændres skal der bl.a. foretages en folkeafstemning.