Bestyrelsesmøde 26. Maj 2016-05-26
- Konyali Café Nørrebrogade 22, Alle er tilstede
Indledende; Alle fortæller lidt om, hvordan de har det.
Løse emner vendes, lokal forankring af valgkampen, der vendes muligheden for at deltage i intromøder hos Alternativet hver 2. Torsdag, og Borgerlaboratoriet
-
Mødeplan. Fast dag hver måned. Sidste onsdag i hver måned bliver fast mødedato!
-
Intern kommunikation. Hvordan gør vi? Vi kommunikerer internt via facebook –- men vi ringer til Annie Hjort, da hun ikke er på de sociale medier. Filer og dokumenter linker til google Drive fra Facebook. (Theis undersøger hvordan). Theis kigger på mulighederne ved ”ALLE OS” siden hos Alternativet. Vi ser på besvarelse af Nørrebromailen. Formandskabet har administratorrettigheder til og ansvaret for lokalmailen og sørger for, at alle henvendelser bliver besvaret. De videresender mails til den resterende bestyrelse. Større ting tages op i bestyrelsen.
-
Forretningsorden. Kan videreudvikles hen ad vejen. Vi arbejder ud fra den, der blev vedtaget ved sidste møde. Ingen tilføjelser på nuværende tidspunkt.
-
Vedtægter. Vedtægter og referat blev ikke vedtaget sidste gang pga. beskrivelserne af bestyrelsen. Disse er nu rettet til. Vedtægter og referat er nu vedtaget og underskrevet. Der mangler at blive rettet, at det er en 2-åig periode i vedtægterne. Disse underskrives næste gang. NB: Alle skal udfylde deres egen profil på Alternativets hjemmeside inden næste møde
-
Aarsmoede. Mads, Johnny og Jonathan tager af sted.
-
Formandskabet . Se bilag 1.
-
Fokusområder. Disse diskuteres
Heidi. Folkeskoleområdet. Kvoter. Interaktionspolitik i international kontekst. Vi har ekspertviden her, vi kan bruge til noget.
Jonathan. Miljøområdet. Her er nogen udfordringer og han har viden på området.
Johnny. Trafik og miljøplanlægning. Færdes meget i byen og har forslag til hvordan man også kunne gøre. Også gerne med borgerinddragelse via kommunalgruppen. ’Theis arbejder meget med sundhedspolitik. Lighed i Samfundet og lighed i sundhed. Social politik og klimadebatten. Hvordan passer vi på kloden. Lokalt vil han gerne arbejde med sundhedshuset på Folkets Plads. Synes også, at området omkring Folkets Hus er interessant. Der findes mennesker, der ikke har det godt,
På EU-holdet. Vi skal integreres meget mere. Vi skal løse problemerne i fællesskab. Arbejder med fusionsenergi. Vil se, om Nørrebro kan komme mere med alternativ energi. Er god til pressemeddelelser.
Mads: Interesserer sig for udenrigspolitik. Taxø Gruppen, som skulle lave en samlet plan men ikke gjorde det. Det bedste land for verden – er et suverænt slogan. Beskræftigelsespolitik interesserer ham ogsaa. Lokalpolitisk kan vi få mere indflydelse. Eksempel p[ kontanthjælpsmodtagere i Aarhus, der har fået stukket 50.000 i hånden. Fokus p[ tillidsbaseret beskæftigelsespolitik. Mere kontakt mellem lokalt og offentligt plan.
Der diskuteres løst alle imellem. Hvad skal vi beskæftige os med?
De globale udfordringers løsninger skal findes lokalt. Tænk globalt handel lokalt.
Heidi vil gerne have, at vi tænker i de uorganiserede – vi skal huske dem. Har arbejdet med det igennem idrætsarbejde på Nørrebro. Har lært meget af det i det lokale. Der er stor uenighed på EU-området. Der sker så meget spændende udenom EU. EU er godt på klimaområdet, men det tager også penge fra folk på andre områder. Vi skal være bevidste om det.
Jonathan: Vi skal diskutere lokalt som udgangspunkt . Klimaomstilling skal fungere lokalt. Det kan vi arbejde med.
Vi diskuterer tre emner:
MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED
- PR-manden. Einstein type havde fundet ud af at man kunne få energi uf af en maskine. Det var spændende. Jeg arbejder meget med fusionskraft. Der bliver postet mange penge i at redde verden. Se en mand rode med noget i gartnergade og en stor produktion i Sydfrankrig. Kan man starte værksted lokalt og fremelske flere af den slags typer som ham i Gartnergade.
Jonathan: Hvordan vi energieffektivisere og isolere. Få folk til at få en forståelse af, at der er noget energi der skal produceres.
Heidi: Solceller på tagene er skudt ned af DONG.
Johnny: Apropos energiforbrug. Hvad bruger vi energien på. Hvordan kan vi nedbringe vores forbrug.
Theis:
Svært at tvine folk til at gøre noget. Meget optaget af mad. Mindre kød. Hvordan spilder vi mindre mad.
Maja: Selina Juul – stop spild af mad /Fødevarefællesskabet/Miljøpunkt Nørrebro. Kampagne. Nørrebro skruer ned for forureningen/energiforbruget. Bilfri dag. Hvem sparer mest? Sponsor på præmie.
Mads: Stort potentiale for disse arrangementer. Christian Poll er pissedygtig. Nørdet.
Jonathan: Nærværende. Folk skal kunne føle det. Energi/klima er abstrakte emner. Vi skal inddrage de frivillige grupper. Offentligt og privat skal snakke sammen.
Johnny: Alternativ spiseklub på Vesterbro - overskudsmad. Det kunne mand også tænke i på Nørrebro.
Heidi: Har været glad for at være med i debatterne. Stop Spild af Mad er ikke bæredygtigt, da det ikke stopper merproduktionen. Nogen er imod, at man støtter for meget. Vi skal have det ned i øjenhøjde. Få gjort klima interessant.
Jonathan. Hvide tage i NY / det projekt kan overfoeres til Noerrebro. Når isen smelter på nord og sydpolen bliver der færre områder der reflekterer solens stråler. Fedt projekt! I byerne er der to grader varmere pga. asfalten.
SOCIAL BÆREDYGTIGHED
Theis: Meget optaget af, hvilke muligheder man har i sit liv. Alle har potentiale. Fedt at hjælpe folk til at realisere det.
Saxe. Med Theis – Socialancen koncept. Meget spændende med foreninger, der popper op for at styrke boligområder. Eks. fædregruppe, der laver aktiviteter med og uden børn. De uorganiserede. De samme grupper. Løst tilknyttet til samfundet. Mangler fokus på dette.
Jonathan: Gymnasielærer: De familier hvor forældrene ikke har gået i gymnasiet. Typisk indvandrere. De skal være jurister eller læger. De knækker nakken og bliver vanæret i familien. Kan man lave noget rådgivning for forældrene_ Det starter med forældrene.
Johnny: Snakkede med Josefine, som er 17 år. Hun var en af to, der havde gået en præmie for ikke at græde i timen.
Jonathan: Hvad står vi op for om morgenen. Vækst? Jeg har alt. Jeg har ikke brug for mere. Nørrebro. Bedste bydel for verden. Hvorfor er der så mange forskellige organisationer? Skab en vision for Nørrebro.
Saxe: Den positive historie. Dem der er nu er negative. Alle er glade for at bo på Nørrebro. Billedet udadtil er forskruet og negativt. Vi skal fortælle de gode historier, der har en fed effekt. Ud &Se med DSB har billede med kort tekststykke.
Mads: Hvordan taler vi socialpolitik uden at tale beskræftigelse. Hvordan taler vi socialpoltik uden at tale beskæftigelse. Hvordan behandler vi folk, der ikke kun har ledighed som problem. Min far har været ledig i 10 år og der er intet galt med ham. Vi fordrer modstand i systemet.
Heidi: Følelse af at være turist. Jeg begynder at kede mig, hvis det kun er hvidt det hele. Vi har problemer. En mand blev skudt 200 meter fra min dør. Det rygtedes, at han var ISIS-kriger. Han har intet sted at bo. Røget ind i det forkerte område. Ved at banderne har våben på sig. Gider ikke våben i gaderne. Vi sender ikke vores børn ned i klubber, hvor der er våben. Det skyldes ikke altid sociale problemer. Vi værner meget om hinanden. Vi gider ikke trusler og våben.
Saxe: Vi skal ændre narrativet og vise de 99,8% der opfører sig ordenligt . Vil gerne ændre fokus. Tal det op i stedet for ned.
Jonathan: Diskutere børgerløn. Forsøgsprojekt på Nørrebro.
Maja: Forslag: Samarbejde med Mandag Morgen inspireret af Sustainia og Happiness Research Institute omkring et bæredygtigt Nørrebro. Noerrebro Den Bedste Bydel For Verden er genialt!
Helbred og helhed:
Saxe: Arbejder med området. Mange komme ikke til tandlægen. De skal bevæge sig ud af lejligheden. Lave indsats for at komme ind i hjemmene. Komme ud med hjælpen.
Theis: grunden til at jeg synes Alternativet er fantastisk, Antonowski: vi har alle vores styrker og vi skal se mennesker og det levede liv i os alle sammen. Vi snakker for lidt om den psykiske del af os.
Jonathan: Kører en serie på DR – en syg forskel. Livskvalitet i gode og dårlige områder. Nogen har ikke nogen venner. Ingen familie. Sidder bare derhjemme. Giv dem et alternativ. Vision for Nørrebro – hvordan kan de mennesker blive en del af noget større.
Heidi: Har kæmpe for alternativ behandling i mange år. Vi skal have flere alternative behandlere i vores sundhedshuse. Fokus på forebyggelse. Tage ansvaret for eget helbred. Hvilke behandlere? Nina Thomsen har ikke villet røre den alternative agenda og haft en skæv agenda. Mere fokus på forebyggelse.
Theis: Vi har en udfordring i alternativet. Evidens af en eller anden art.
Saxe: debat om alternativ medicin. En læge arbejdede som læge i et halvt år – droppede det og videreuddanner sig nu alternativt. Har arbejdet i psykiatrien. De her relationer er vigtige. En mand, der ikke havde set nogen i fere år. Begyndte at se sin bror – og fik det bedre. Nu giver det mening for ham.
Jonathan. Ja man skal kigge differentieret på tingene. Piller er måske rigtigt for den enen og ikke for den anden. Måske kan man styre det via skatter/afgifter i forhold til forbruget.
Heidi: Forstår vore parti i forhold til alternativ behandling. Nye evidens paradigmer. Væsentlig del af grunden til at jeg er i alternivativet.
PR-manden: Ikke smart ikke at have evidens.
Joanthan – smid tv væk Nørrebro. Projekt i Sverige. Bliver demente når ægtefællen dør. Når man knytter nye synopser modvirker man demens. Berøring af ældre. Man så kæmpe reduktion i antallet af demens og ahlzheimers. Måske et projekt i De Gamles By. Tage børnene med på plejehjem.
Skal vi flugte med hovedpolitiken.
Vi vender med hovedbestyrelsen, om vi skal lægge os inden for linjerne.
Theis: Vi skal tilbage til starten. Alle er venner, når vi går herfra. Vi skal ikke true med at gå fra bestyrelsen.
Eventuelt:
SF.: Johnny – byvanding – vil vi være med? En rød byvandring. De røde partier. Vi mener, at alle skal være velkomne. Hvordan skal vi forholde os til det?
Jonathan: Vi skal kigge på samarbejdet – invitere de blå partier.
Mads: det røde er et problem. AL betragter sig som det, så vi kan ikke bekende sig som rød.
Johnny: overveje om man kan lave det emnebaseret. Kan vi kalde det noget andet? Sp vi ikke cutter noget?
Heidi: Det er for tidligt at tage stilling til.
Johnny: Det er midt i juni. På Nørrebro
Mads: kan ikke se problemet, når det bare er en invitation. Vi kan selv holde noget, hvor vi inviterer alle.
Mads – velfærdsalliancens faner skal vi meldes ind i. Han holder oplæg næste gang om det.
Jonathan: Er enig.
Johnny: Henrik var tovholder. Vi kan snakke sammen med de andre partier løbende.
Mads: det handler ikke om politik Det handler om alliancer. Som AL medlem går man ind for at ændre politik og ikke hvem man gør det sammen med. Dette er en manifestation – en rød alliance. Der er ikke noget politik at binde det op med.
Max: fair pointe. Hellere sommerfest hvor alle er velkomne.
Heidi: Vi blev ikke færdige før – blev ikke forløst. Vil tilbage til hvordan man håndterer situationer, hvor én person brænder meget for et emne og føler sig modsagt.
Jonathan stopper den diskussion.
Theis: vi skal lave en grøn byvandring i stedet for en rød.
Johnny: jeg går videre med det. Sender en email til bestyrelsen om det. Finder ud af, om der er et politisk formål med rød byvandring.
Jonathan: lad os lade være med at blive enige om alternativ medicin. I dag skal vi bare lære hinanden at kende. Lad os drikke en øl.
Heidi: jeg siger bare, at det er en heftig debat. Vi skal kunne italesætte og lade være med at provokere. Formen: originaler som mig bliver tiltrukket af partiet. Vi behøver ikke evidens for alternativ medicin.
Mads: jeg synes ikke, at alternativ medicin, er kontroversielt.
Jonathan lukker diskussionen, da Heidi bliver ilter.
Maja foreslår, at vi laver pressemeddelelse etc. Så den er ude inden næste møde. Der er enighed.
Næste møde er 22. Juni 17-20
Evt. Velkomstmail og pressemeddelelse. – Theis og Maja skriver den – nævne byvandringen
Næste møde: Onsdag d. 29. Juni. Kl. 17:00 på xx
NB. Vi har lektier for til næste gang. Vi skal forberede os til næste gang omkring hvad vi gerne vil arbejde med. Lektien er både hvad man gerne vil arbejde med, og hvordan vi kan organisere det. Og hvor meget vi skal samarbejde med andre og kan samarbejde med andre.