Referat af bestyrelsesmøde den 15. april 2025

Link til referat (https://docs.google.com/document/d/1n2ZX-YjyWBt8QEM55g1CixpkTbsuI1WtIKQGKUp-VNk/edit?usp=sharing)

Den fulde tekst:
16. april 2025

Referat af bestyrelsesmøde den 15. april 2025, kl.19

Storkreds Sydjylland, Alternativet hos Amalia, Ellega rdsparken 15, Bredstrup, 7000 Fredericia

Ad 1)Valg af mødeleder og referent

Gunhild valgt til begge funktioner

Ad 2)Godkendelse af dagsorden

Punkt om valgforbund blev tilføjet dagsordenen, som punkt 13.

Ad 3)Konstituering af bestyrelse:

Gunhild er forperson, Olav er næstforperson, Edvard er kasserer

Ad 4)Opdatering af UNIO - tag mit id med (Edvard)

Punktet blev udsat til sidst i dagsordenen pga. tekniske ”drillerier”.(Endvidere i realiteten udsat til dagen efter, altså i dag den 16. april)

Ad 5)Skift til anden bank (Edvard)

⮚ Edvard gjorde rede for, at Merkur Bank tager gebyr på 470 kr. i kvartalet! Og i forhold til en årlig indtægt på ca. 13.000 kr. er det en relativ stor udgift. Edvard anbefalede derfor, at vi skifter til Arbejdernes landsbank. Det koster 1.500 kr. i oprettelse og ca. 150 kr. halvårligt! Resten af bestyrelsen bakkede op om den anbefaling.

⮚ Punktet gav os anledning til drøftelse af den spærrede konto med ca. 7000 kr. i den ikke aktuelt fungerende lokalforening i Fredericia. Plan A er, at Edvard igen tager kontakt for at gøre endnu et frigørelsesforsøg. Plan B er, at Amalia, Astrid og Gunhild, som alle hører til Fredericiaområdet, inviterer til et lokalmøde, hvor vi gør vores holdning tydelig mht., at de økonomiske midler skal bruges i tide førend de blot står og bliver ”spist op” af høje bankgebyrer.

Ad 6)Håndtering af Storkredsmailen (opdatering af modtagere/videresendelsesadresser)

⮚ Edvard opdaterer mailadresser.

Herefter er det kun de nuværende storkredsbestyrelsesmedlemmer, som modtager mailpost fra: storkreds.sydjylland@alternativet.dk.

⮚ Vi hjælpes alle fem bestyrelsesmedlemmer om håndtering af henvendelser til ovenstående mailadresse.

Ad 7)Valg af bestyrelsesdeltager til elektronisk bestyrelsesforum en gang om måneden frem til KR-valget hver onsdag, næste gang, 7. maj kl. 18.55 til 21. (Se på Alle Os/kalenderen)

⮚ Olav vil gerne være ”forbindelsesofficer” mellem det elektroniske forum og sydkredsbestyrelsen: Eksempelvis ”hvordan er det at være i baglandet”. Olav fortæller, at han og Lars Therkelsen fra Vejleområdet planlægger at lave en podtcast i forbindelse med kommunalvalgkampen op til valget i november.

⮚ Amalia vil også gerne deltage i det elektroniske forum – i første omgang som lytter.

⮚ Edvard har allerede deltaget i tidligere møder. Alle tre deltager fremover og melder sig til på ”AlleOs”.

Ad 8)Valg af kontaktperson til pressehåndtering i forbindelse med valgkamp

⮚ Edvard fortæller, at Ane Line fra Fanø tidligere har udført denne koordinerende rolle godt i forbindelse med planlægning af debatter, altså hvem deltager hvor og hvornår i diverse valgdebatter. Han forventer ikke, at hun ønsker tjansen i år. Edvard vil gerne lave en beskrivelse af opgaven.

⮚ Olav meldte sig på banen og ønskede sig samtidig Amalia som sin væbner. Amalia vil gerne øve sig i forhold til Fredericiaområdet. Olav kontakter Ane Line med henblik på opsætning af et online møde mellem hende, Amalia og Olav.

Ad 9)Drøftelse af mulige debatemner til besøget af Karin Liltorp. Og drøftelse af, hvordan vi bedst styrker vores kandidater (KR-valg) i Sydkredsen

⮚ Edvard anbefalede at spørge Karin Liltorp om, hvad hun politisk brænder mest for og fortælle om det til de af sydkredsens medlemmer, som dukker op i Snoghøj – sædvanligvis en 16 - 17 mennesker.

⮚ Astrid vil gerne sætte fokus på psykiatriområdet. Hun fortalte også, at Hans Fonsbøl og Astrid samt en tredje person sammen har lavet en messenger-gruppe - som start på et tæt samarbejde om emnet i forbindelse med kommende valgkamp, hvor både Hans og Astrid er kandidater. Gunhild refererede i den forbindelse til en aktuel telefonsamtale med Ole Dupont Kofod fra Fynkredsen om, at han håbede på, at Astrid også ville stille op som Regionskandidat, som han selv gør. - Gunhild oplyste, at Karin Liltorp er ordfører for: sundhed, psykiatri, social, bolig, ældre, civilsamfund, erhverv, iværksætteri, landdistrikter og øer.

⮚ Amalia har to spørgsmål til Karin Liltorp: 1) Hvilket område af Alternativets politik var mest medvirkende til, at hun skiftede parti fra Moderaterne (efter en løsgængerperiode) til Alternativet? 2) I lyset af Voxmeters seneste måling på 2,9 % til Alternativet, hvilke emner kunne så være mest relevante at fokusere på i næste valgkamp ud fra Karins perspektiv?

⮚ Olav ville gerne have fokus på, hvordan civilsamfundet kan skabe bæredygtighed i Danmark, fordi han oplever, at fx skolebestyrelser bliver syltet pga. alt for store skoler, som forvaltninger så styrer i stedet for skolebestyrelserne. En debat om for lidt folkelighed, og hvad gør vi ved det? Astrid supplerede med de store fødevarekæder, som kan hindre danske økologiske varer på hylderne, som bliver fortrængt af udenlandske økologiske varer.

⮚ Edvard brygger en mødeinvitation sammen på baggrund af ovenstående. Mødeaftale med Karin Liltorp:

Gunhild henvender sig til sekretariatet igen for at komme Karin Liltorp i møde angående et mandagsmøde.

Mødeforslag: Mandag aften 2025 i Snoghøj, den 26. maj eller den 2. juni? Ad 10)Drøftelse og håndtering om suspendering af medlem X i Sydkredsen (Edvard & Gunhild)

⮚ Edvard gjorde rede for sit forslag til fremsættelse på landsmødet om at få bragt suspenderingen af et sydkredsmedlem til ophør. Han har allerede opnået tre medstillere og Olav samt Astrid gav derudover tilsagn om at være med stillere. Så herefter er det muligt at stille forslaget, som Edvard sender inden fristen, den 19. april

  1. Mikael Hertig er ifølge Edvard indforstået med, at forslaget stilles på landsmødet.

⮚ Gunhild sender svarbrev om suspenderingen til hver enkelt medlem af hovedbestyrelsen, så de alle har mulighed for at læse vores svarbrev samtidigt. Svarbrevet påføres alle fem bestyrelsesmedlemmers navne under Storkredsen for Sydjylland som afsender.

Dermed arbejder vi ad to spor med samme mål: Ophør af suspenderingen så hurtigt som muligt.

Ad 11)Tilbagemelding fra Arrangementet ved Vejle Fjord, den 6. april 2025 ❖ Amalia udtrykte begejstring for arrangementet med tre ord: ”Orden, Ro og Kontanthed”.

❖ Hun fremhævede især professor Stiig Markagers indlæg.

❖ Også virkelig stor ros til arrangørerne Ida Waage Nielsen og Hans Biering Fonsbøl. ❖ Der var mellem 50 og 60 mennesker til arrangementet.

Ad 12)Drøftelse af om vi skal sende regionale nyhedsbreve til Sydkredsen med koordinerende formål - i givet fald med hvilken frekvens?

⮚ Amalia siger nej tak for nuværende for at undgå for mange og måske stressende mails til medlemmerne, som i værste fald gør, at medlemmerne lukker af.

⮚ Olav foreslog et udviklingspunkt på vores næste bestyrelsesmøde, der drejer sig om lokalpolitik, og hvad berettigelsen er for vores parti. Og så kunne det måske godt være en god ide med kordinerende info til den tid. (Olav sagde: ”Jeg har en plan”)

⮚ Edvard vil gerne bruge tre aftener på at ringe til sydkredsens medlemmer for at spørge om:

❖ Hvad får du ud af at være medlem af Alternativet?

❖ Hvad vil du evt. gerne have fra Alternativet?

Ad 13) Om valgforbund

⮚ Gunhild fortalte, at Ole Dupont Kofod fra Fynskredsen aktuelt har ringet for at have en kontaktperson fra Sydjyllandskredsbestyrelsen. Ole vil gerne, at vi gør endnu et forsøg på at få Slesvigsk Parti med i et valgforbund udover Kristendemokraterne, som vi talte med i januar 2025. Og måske også et valgforbund med Moderaterne.

⮚ Gunhild er kontaktperson til Ole. Gunhild vender tilbage til Sydjyllandskredsens samlede bestyrelse, hvis der er noget, som skal drøftes inden beslutning om evt. valgforbund på reginalt niveau.

Ad 14) Evt.

Næste møde i bestyrelsen forventes efter sommeren. Sandsynligvis bliver det nødvendigt med korrespondance via mail eller telefon inden da.