I Alternativet har vi tradition for at inddrage medlemmerne i forbindelse med statsministerens spørgetime i folketingssalen.
Næste spørgetime er tirsdag d. 16 juni og Torsten Gejl vil stille tre spørgsmål til Mette Frederiksen, det tredje bliver vanen tro formuleret af jer medlemmer. Vi crowdsourcer spørgsmålene og benytter os derfor af Dialog, så alle kan se, hvilke spørgsmål, der er størst opbakning til.
I lyset af den nuværende racismedebat, forårsaget af urolighederne i USA, hvad mener du så vi skal spørge statsministeren om?
Stil et spørgsmål ved at svare på dette indlæg. Du skal være logget ind på Dialog igennem AlleOs for at systemet kan se, at du er medlem. Det gøres ved at trykke “Log Ind” og dernæst “Med Alternativet” inde på Dialog.
Giv opbakning til et spørgsmål, der allerede er foreslået, ved at ‘like’ det.
Du skal stille dit bud på et spørgsmål senest mandag d. 15. juni kl. 16, hvorefter Torsten vælger blandt et af de mest populære.
Ifølge en udsendelse i fjernsynet (“I politiets vold”, i to afsnit) forekommer der også racistisk forskelsbehandling i det danske politi, ligesom i USA. Og det er meget svært at få betjentene dømt for overgreb. Hvad har statsministeren tænkt sig at gøre ved dét?
Anerkender statsministeren at der findes “hyggeracisme” i Danmark (også kaldet “dumsmarte bemærkninger”)? Hvis ja, hvordan tænker statsministeren, at etniske danskerne får fokus på at forbedre deres adfærd over for ikke-etniske danskere?
Har ministeren kendskab til Alternativets antiracistiske handleplan, som vi lancerede kort før valget sidste år, og er ministeren enig i, at der er et behov for at integrere retten til ikke at blive diskrimineret i dansk lovgivning, samt at der er behov for at undersøge racisme og diskrimination i en national kontekst?
Hej Aneline, Jeg tænker at “ikke-etniske danskere” antyder at etniske dansker er hvide og at personer med anden hudfarve må være tilkommere. Herudover er der tilkommere, som ikke er danskere endnu. Og så er der situationen hvor 1 forældre er hvid dansker og den anden ikke. Så det kunne være fedt at kalde tingene som det er: hvide personer og personer med anden hudfarve. bh, Benét (hvid tilflytter)
Jo. Men i nogle tilfælde rammer hyggeracismen mennesker som ikke har en meget anderledes hudfarve, men som stadig er fremmede for den som opfatter sig selv som etnisk dansk. Min iranske eksmand har ikke en brun hudfarve fx. Og jeg er ikke hvid, mere over i pink.
Enig - men er jeg (gulig hvid…) en ikke-etnisk dansker når jeg kommer fra USA født af irsk forældrer? Jeg mærker ikke diskrimination og det gør mine hvide børn heller ikke. Det er en forudindtaget holdning til en person kun på grund af hudfarven der er racistisk. At man tror, at fordi man er brun, så må man være utilpasset muslim ud på at indføre Shariia. Det er det meget uhyggelig racisme. Og så synes jeg at det vil være fedt hvis alle os som bor her bliver kaldt borgere og ikke en eller anden form for dansker (fordi det er ikke alle som har statsborgerskab). Undskyld hvis jeg virker pernitten, men sproget kan også være racistisk uden at man vil det. Jeg er glad for at racisme som emne bliver taget op i spørgetimen!
Jeg forstår godt hvad du mener. Vi skal altid sikre os at der er styr på meta. Men vi skal også have et sprog for at kunne tale sammen om dette vigtige emne. Når jeg diskuterer med småracistiske typer (sikkert også en forkert label), så omtaler jeg alle som mennesker. “Hvorfor hader du de mennesker, og ikke de mennesker?” “De mennesker der er flygtet, det kunne have været dig“ osv. Man opdager at det ofte er irrelevant at kendetegne folk med hudfarve, hårfarve (det er det vi mest gør i Danmark), eller det land de engang kom fra.
Du har ret i at der ikke er noget etnisk dansk. Det handler om hvor langt man går tilbage.
Overvej om de mest racistiske mennesker er dem som 3-4 generationer tilbage blev udsat for fremmedhad. Der kan ligge gamle gemte frustrationer og hævnmønstre i en familie. Arvet had. Jeg tror også det er derfor de mennesker i USA reagerer mere voldsomt end folk kan forstå. Der er vrede flere generationer tilbage.
Både Danmarks Statistik, lovgivning og politiske debattører har de senere år i stigende omfang brugt begrebet ‘ikke-vestlig’, som begreb for al indvandring og efterkommere af indvandrer fra størstedelen af verdens lande. I den almene debat og forståelse er denne gruppering ofte blevet lig med arabisk eller muslimsk baggrund. Udover at skabe et misvisende grundlag for offentlig debat, forplanter denne grov-sorterings urimelige skelnen sig også i vores lovgivning, når det gælder almennyttige boliger, modersmålsundervisning og andre rettigheder. Her har mange borgere og organisationer rejst bekymring om, at det giver indtryk af Danmark som et land, der diskriminerer på baggrund af etnicitet.
Vil Statsminsteren være med til at overveje, om vi som politikere og stat har et med-ansvar for – både i lovgivning og retorik – at skabe grobund for racisme i Danmark, og ændre den kategorisering?
TIL BAGGRUND (OG ISÆR DET OM NORGES PRAKSIS KAN BRUGES SOM EFTERFØLGENDE SPØRGSMÅL)
Paula Larrain skriver grundigt om emnet her i et debatindlæg fra 2016 – bl.a.: "I Norge lader man til at være mere bevidst om, hvad begreber skaber. Her har Statistisk Sentralbyrå undladt at rubricere indvandrere efter andet end geografi og regioner.
Det er ikke så svært. Så kan brugerne selv definere, om de synes indvandrere fra dette eller hint land, er vestlige eller ej.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at nyhedsmedierne holder op med at bruge indvandringsstatistikkerne ukritisk til at forklare noget som helst om de individer, der er kommet hertil af vidt forskellige årsager og med vidt forskellige baggrunde - og som tackler mødet med danskerne på hver deres (vores) måde."
Er Stasministeren indforstået med, at Regeringen udøver forskelsbehandling pga. handicap/sygdom, og alder (ældre) med den seneste aftale om at give førtids- og folkepensionister kr. 1.000.
Hvad er Stasministerens begrundelse for, at 1/5 af landets befolkning (førtids- og folkepensionister), ikke må bidrage til, at der kommer gang i økonomien igen på lige fod med resten af befolkningen.
Kr. 1.000 vil på ingen måde kunne opveje de omkostninger det har haft - og for nogle stadig er - at være isoleret fra verdenen uden for pga. at denne målgruppe er den sværeste gruppe med risiko for at blive smittet med corona.
Folkepensionisterne har trods alt ældrechecken, hvor førtidspensionister ingenting får udover pensionen.
Jeg er med på, at der ikke er lang tid til at tænke over retorikken under spørgetimen, men vil gerne have svar på om Statsministeren, virkelig mener det hun sagde.
I spørgetimen den 9. juni svarede Statsministeren på tanker om nedsat arbejdstid: “Der er en stor gruppe, især med ikke-vestlig baggrund, som ikke i tilstrækkelig grad, gør sig den umage, at gå på arbejde”
I samme svar var Statsministeren inde på, at andre grupper kunne have behov for mere rummelighed for at opnå beskæftigelse.
Her kommer spørgsmålene:
Mener Statsministeren, at mennesker med ikke-vestlig baggrund, ikke går ind for at man skal arbejde og forsørge sig selv? Mener Statsministeren seriøst, at mennesker med vestlig baggrund ikke også har brug for rummelighed? Og er Statsministeren af den opfattelse, at ledige med ikke-vestlig baggrund ikke har vilje / evne til at gøre sig umage?
Jeg håber at Statsministeren svarer:”Nej,nej,nej det mente jeg ikke!” For ellers vil jeg mene, der var tale om den slags hverdagsracisme, som trives så godt og ubemærket herhjemme, og det ville jeg da være ked af!
