Hej Tine
Jeg vil gerne svare på dine spørgsmål. Jeg håber, det er OK, det bliver lidt kortfattet, da jeg har ret meget at se til i disse dage
- Hvordan vil du medvirke til at revitalisere politikudviklingen i Å
Vi skal gøre det nemmere at gennemskue, hvordan man kan få vedtaget politiske forslag, som ikke er visioner. Idékataloget forpligter ikke de folkevalgte, og hvis man ikke ved, om de folkevalgte vil arbejde aktivt for et forslag, er det ikke motiverende at bruge tid på at udarbejde dem.
Jeg synes også, vi skal i gang med at “efterspørge” politik fra POFO og folkevalgte. Ikke i stedet for at politik udvikles nedefra, men som supplement. Hvis man ved, at eksempelvis folketingsgruppen ønsker få udviklet politik på et område, kan det give større motivation for at gøre det.
Desuden skal vi også videre med at udvikle visioner for det samfund, vi ønsker at skabe. Der er allerede gang i planlægningen af en række politiske laboratorier om det, og dem glæder jeg mig meget til.
- Hvad ser du som de væsentligste politiske udfordringer for Å pt
Overordnet set mener jeg den største udfordring handler om at få mange flere til at engagere sig mere i samfundet og demokratiet - og det må selvfølgelig meget gerne være i regi af Alternativet.
Hvis du tænker på det rent parlamentariske i Folketinget er det nok dilemmaet mellem at indgå kompromisser for at få konkret indflydelse og at stå uden for og sige nej, når de andre ikke er ambitiøse nok. Jeg mener, vi skal gøre begge dele, afhængig af situationen, men det er bliver svært at finde den helt rigtige linje.
- Hvordan vil du arbejde for at Å’s politiske ståsted igen bliver nærværende og så relevant at den igen bliver væsentlig for vælgere, presse og ngo` er
Vi skal vende mere tilbage til at være alternative i vores måde at være politiske på. Vi er ikke “bare” et parti med en anden politik end de andre. Det handler om også at se ud over arbejdet i Folketinget, byråd og regionsråd. Jeg tror, det kan ske blandt andet ved at opbygge mange flere handlingsfællesskaber i regi af Alternativet.
- Hvordan vil du vægte dit lederskab, så du også bliver tydelig på Christiansborg og blandt dem der bliver dine kommende politiske lederkollger.
Hvis jeg bliver valgt, vil jeg starte med at tage en åben drøftelse med folketingsgruppen om, hvordan de synes, vi kan få et godt samarbejde - for det er meget vigtet for mig at få et godt samarbejde med dem. Heldigvis kender jeg dem alle fem, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan samarbejde rigtig godt.
Jeg vil indtil videre blive boende i Aarhus. Jeg vil som udgangspunkt være til stede på Christiansborg ca. 3 dage om ugen, så jeg kan deltage i folketingsgruppens gruppemøder mv. og være tæt på sekretariatet. Resten af tiden vil jeg bruge på komme så meget som muligt rundt i landet - og nogle uger vil jeg måske også være mere ude i landet end i København.
Jeg vil også fortsætte i regionsrådet i Region Midtjylland, så de dage, der er møde i regionen, vil jeg være i Jylland. Når jeg taler om at komme rundt i landet, tænker jeg både på vores lokalpolitikere, hvoraf mange sidder meget alene, og på at komme rundt til lokalforeninger og storkredse - og selvfølgelig politiske laboratorier.
- Hvad er dine vigtigste politiske mærkesager
Det vigtigste for mig er den grønne omstilling. Derudover mener jeg, den stigende ulighed er et stort problem, og jeg ser blandt borgerløn som et middel til at skabe et mere lige, frit og trygt samfund. Det er også vigtigt for mig, at Danmark tager et større global ansvar. Endelig har jeg også en stor interesse for sundhedsområdet, hvor særlig mental sundhed er et vigtigt område at sætte fokus på.
Mvh Rasmus