Kære medlem
Tak til dem, som deltog i vores politiske laboratorium om kultur og fritid! Det var en spændende aften med gode ideer, og fællesspisningen før gjorde heller ikke skade. Vi har allerede planlagt den næste, som bliver lørdag den 16. september med deltagelse af Christian Poll! Emnet er natur og miljø. Mere info følger, men hold gerne dagen ledig i kalenderen.
Det er lidt med kort varsel, men på lørdag (d. 17) kl. 12 i Kulturhuset holder vi møde i valgkampsudvalget. Udvalgets opgave er at planlægge valgkampen i november, og alle medlemmer er velkomne til at deltage. Man kan også stille sine praktiske evner til rådighed, da der er nok af opgaver. Hvis man gerne vil bidrage, men ikke kan komme til mødet, er man velkommen til fremtidige møder. Man kan også e-maile bestyrelsen og forklare, hvordan man gerne vil være involveret, så husker vi på jer.
Hvis man tager til mødet, kan man lige kigge i den korte vejledning om valgkamp, men det er slet ikke obligatorisk for at deltage: AlleOs // Alternativet (punkt A)
God sommer!
Sommergrøn hilsen fra bestyrelsen