POLA-proces er gennemført - 2 POLA’er (Gilleleje og Kattesundet). Tak til alle for deltagelse !
Resultat er sendt til POLA’team til behandling på Politisk Forum 15. november (POFO)
Nu er det op til politikerne at bruge det på den rigtige måde.
Det fremsendte resultat til POFO:
Strandbeskyttelseslinjen
- Strandområdets 300 m beskyttelseslinje skal fortsat opretholdes, for at beskytte strand- og klitområdet imod væsentlige ændringer.
(Der ønskes fortsat en meget høj grad af oplevelse af uspoleret natur og landskab. Lovgivningen fører tilbage til 1937, og har haft stor betydning for naturbeskyttelsen) - 300 m beskyttelseslinjen skal gøres helt færdig.
(flere steder er den pga. historiske forhold endnu ikke oprettet i kort og matrikler). - Lovgivningen skal have et servicetjek, og evt. strammes op.
(der ses mange dispensationer, som giver indtryk af en uigennemsigtig praksis) - I forbindelse med servicetjek skal det overvejes at tillade mindre væsentlige ændringer, med midlertidig karakter, der vurderes at kunne indgå i et område uden at områdets uspolerede natur- og landskabsværdier minimeres væsentligt.
(Ikke-varige konstruktioner, fx en op til 10 cm høj terrasse af træ, løst udlagt, som ikke kan ses i landskabet, og ikke giver en væsentlig forandring. Beton mm kan ikke tillades: Det er et ”varigt” materiale)
Kystnærhedszonen
- Kystnærhedszonen opretholdes som 3 km zone fra kysten.
(der ønskes fortsat en kystzone med begrænset mulighed for at bebygge, hvor de åbne kyststrækninger bevarer deres karakter og fortsat kan udgøre landskabelige helheder med væsentlige natur- og landskabstræk.) - Kystnærhedszonen kan på udvalgte steder indskrænkes eller udvides, efter fornyet kvalitativ gennemgang, gerne med deltagelse af lokale repræsentanter.
(udvalgte områder uden havudsigt kan fx indskrænkes lidt, og omvendt. En statslig-kommunal koordination bør være grundlag) - Der kan tillades en begrænset mængde byggeri, placeret bag større bebyggelse. Ny bebyggelse må ikke ses som en væsentlig forandring af landskabet (se pkt. 1).
(placeres fx bag landsbyer med mere end 50 ejendomme (set fra havet). På denne måde opretholdes grønne visuelle kiler ned mod havet) - Helårsboliger i nedlagte landbrugsbygninger tillades, hvis det sker med et udvidet høringssystem fra flere naboer mm, end praksis er nu.
(det giver en nem mulighed for flere beboere i landzonen uden nyt byggeri)
Kystnære havvindmøller
- Kystnære havvindmøller placeres generelt 12 km fra kysten som minimum, og længere ude ved følsom natur, såsom sammenhængende og uberørte landskabelige områder og havområder. Fundamenter bør udformes som levesteder for havdyr, for øgning af biodiversiteten.
- Ved større byer kan møllerne placeres i en naturlig sammenhæng med større bygninger på land, eller broer, hvor de visuelt ikke virker forstyrrende.
(Storebæltsbroens 7 møller (21 MW, 2009) - Middelgrundens 20 kystnære havvindmøller (40 MW, år 2000) i tilknytning til B&W hallerne, Amagerværket og Øresundsbroen.
Der tales om ”Middelgrundseffekten” ‐ 89 % af københavnerne bakker op om, at der bliver bygget vindmøller i København (Epinion, 2011)) - Borgerinddragelse ved det konkrete projekt - og høring som ved land-vindmøller. VVM skal medinddrage vandmiljøet og følsom natur generelt; sæler og marsvin mm. skal vurderes (beskyttes); bilag IV arter og Natura 2000 områder.
(det er først muligt at vurdere projekterne når de er der, og der vil være større folkelig opmærksomhed og dermed accept, når de er etableret) - Udvalgte landområder kan udnævnes til “Energizoner” med mange og store, vindmøller.
Landmøller kan måske placeres ved motorveje ?
(fx i ikke-værdifulde områder, tyndt befolkede) - Mere forskning i energiinfrastruktur.
(andre energikilder, og videreudvikling af den nuværende el-infrastruktur) - OG: spar på energien !
(flere sparekampagner, og måske ”præmier” for nedsat el-forbrug ? )