Plakater, valgkamp og så videre: Vi har brug for din hjælp!

Kære Alternativister i Aarhus og omegn

Som de fleste af jer nok ved, så er valget allerede godt i gang for vores kandidaterne og her på kampagnekontoret. Og vi har brug for jeres hjælp til at få det bedst mulige valg for et grønnere Aarhus!

Herunder kan du læse om, hvordan du blandt andet kan hjælpe til; der skal sættes plakater op, tælles stemmer på valgdagen. Og så kan du nederst også se, hvordan du virkelig kan hjælpe os, helt uden at rejse dig fra sofaen!

Plakater

Lørdag d. 23. oktober kl. 12 går det store startskud – der skal vores plakater hænges op rundt i hele kommunen! Det vil vi rigtig gerne have din hjælp til!

På dagen kommer vi til at mødes først på formiddagen til en bid brød og en briefing om regler for plakatopsætning. Efterfølgende vil alle i hold blive sendt ud til en rute, med pakkede og stripsklar plakater i bagagerummet, så vi er klar til at sætte plakater op, når klokken slår 12.
Efterfølgende, når den sidste plakat er sat op, samles vi til pizza og fyraftensøl og -vand.

Vi har brug for hjælp i mange former. Har du fx. en trappestige vi må låne, eller et sæt knibetænger, der kan klippe i strips? Så vil det være en stor hjælp.
Vi har også brug for frivillige til at gå på stigerne og hænge plakaterne op. Hvis du har lyst til at hjælpe til med den del, er du mere end velkommen!

Kontakt Rasmus Rydahl eller Mathias Kofoed-Ottesen på hhv. rasmus@nomade.dk eller aarhus@alternativet.dk, hvis du gerne vil hjælpe til.

Valgstyrerforpersoner

Som nævnt i et tidligere nyhedsbrev, skal vi stille med én såkaldt valgstyrerforperson og 8 valgstyrere. Deres opgave er et afvikle valget på de forskellige valgsteder rundt omkring i kommunen.

Vi skal stille med 1 valgstyrerforperson på valgstedet Sabro-Korsvejskolen.
I øvrigt skal vi stille med valgstyrere på:

  • Skåde Skole (1)
  • Tranbjergskolen (1)
  • Hasselager Hallen (1)
  • Rosenvangskolen (1)
  • Bjørnshøjcentret (1)
  • Håruphallen (1)
  • Ellevangskolen (1)
  • Virupskolen (1)

Hvis du er interesseret i at hjælpe med til at få afviklet et godt KVRV21 som valgstyrer(forperson), så kontakt Mathias Kofoed-Ottesen på aarhus@alternativet.dk. Brug emnelinjen: Valgstyrer.
Deadline for tilmelding er fredag d. 29. oktober.

En stor hjælp fra sofaen

Både kandidaterne og kampagnekontoret forsøger at være aktive på de sociale medier, der giver mening. Herunder i særdeleshed Facebook.

Du kan gøre en stor hjælp for valgkampen, ved at interagere med det indhold, vi lægger ud – fx. ved at synes godt om, kommentere eller dele opslag med dine egne venner, hvis du synes det er spændende!
Det hjælper os alt sammen til at få vores budskaber længere ud!

Du kan følge Alternativet Aarhus på Redirecting...
Du kan følge byrådskandidat Katrine Skov-Hansen på Redirecting...

Det kan næsten ikke blive nemmere at give en hånd med!

På forhånd tak og de grønneste hilsener
KampagneKontoret