Plakat ophængning, hygge-syning mm

Plakatophængning.

Valgkampagnen er i fuld gang og vores fantastiske kandidater ligger vandret. Så kan vi andre måske klare sådan noget som plakatophængning for dem?
Vi mødes til brunch d. 28/10 i Græsted. Fylder baggagerummet med plakater og kører ud i vores distrikter så vi er klar til at hænge op når startskuddet lyder kl. 12. Distrikterne er lavet så små, at de fleste kan klares på 2-3 timer og det kan de store også hvis der er mere end 1 plakatteam på opgaven.
På et selvvalgt tidspunkt tidligst d 22/11 og senest 26/11 piller de samme teams de plakater ned, som de selv har sat op. Vi mødes d. 26/11, tømmer baggagerum og drikker lidt boblevand til fejring af valgresultatet. Vi har en rigtig god mavefornemmelse og er ret sikre på at det bliver boblevand og ikke gravøl.
Et plakatteam består minimum af en ansvarlig, der selv sørger for 1 bil, 1 stige og 1 saks. Men helst med 1-2 hjælpere. Så går tingene lidt hurtigere og er lidt sjovere. Hjælpere kan godt være den ansvarliges store børn, familie eller lignende.
Her et billede af den foreløbige plan for fordeling af plakaterne, men vi mangler stadig lidt plakater fra regionråds kandidaterne.

Send en mail til gribskov@alternativet.dk senest mandag d. 23/10.
Skriv om du vil være ansvarlig for et område, om du allerede har hjælpere eller om du tilbyder dig som hjælper.
Skriv hvilket område, du helst vil have. Eget lokalområde er jo sjovest men det er ikke sikkert det puslespil går op.
Skriv dit telefonnummer og hvor mange I kommer til brunchen.
Så svarer vi tilbage sidst på den uge men før vi mødes lørdag.
Om lørdagen får du et kort over dit distrikt, reglerne for lovlig ophængning mm.

Logo_Å_heltgrøn_cmyk

Tirsdag d. 24/10 er der sy-stort-Å hygge hos Jamina i Rågeleje. Vi starter allerede kl. 16 men man kan støde til senere. Vi skal skære flamingo til og sy betræk til det. Og så skal vi snakke og hygge. Skriv til Jamina hvis du har lyst at være med: mokzka@live.dk

Kommende arrangementer:
• Lørdag d. 28/10 er der brunch i Græsted forud for plakatophængning.
• Tirsdag d. 14/11 kommer Uffe Elbæk forbi Gribskov. Kl. 9 til 13. Nærmere program følger.
• Tirsdag d. 21/11. Premiere. Vores første kommunalvalg.
• Søndag d. 26/11. Boblevand til fejring af valget og tømning af baggagerum for de plakater, som vi har sørget for at pille ned igen inden.
• Onsdag d. 13/12. Åbent bestyrelsesmøde, evt. kombineret med julehygge.

P.S. Der er stadig plads til flere kaffe invitationer og walk-and-talks i kandidaternes kalendere, så du skal ikke holde dig tilbage.

Stort kram
Thorbjørn