Pilgrimsnetværket
Skabelsen af Danmarks grønne rutenetværk for cykling, vandring, ridning, biodiversitet, uddannelse og naturturisme
Visionstekst
Danmark skal skabe et landsdækkende Pilgrimsnetværk: et sammenhængende grønt rutenetværk af cykelstier, gangstier, ridestier, naturkorridorer og shelterpladser, der forbinder hele landet og inviterer mennesker ud i naturen.
Pilgrimsnetværket handler ikke om en rejse til ét bestemt helligt sted, men om at give mennesker adgang til det tempel, vi allerede lever i: jorden, naturen, landskabet, stilheden, kroppen, dyrene, træerne, havet, markerne og himlen over os.
Netværket skal gøre det lettere at tage på cykelferie, vandreferie, rideture og langsomme rejser gennem Danmark — alene, med familie, venner, hund, hest eller som turist.
Samtidig skal ruterne fungere som grønne biodiversitetskorridorer. Langs stierne skal der plantes blomster, træer, buske og vild natur, som skaber bedre levesteder for insekter, fugle, mus, smådyr, rovfugle og andre arter. Ruterne bliver dermed ikke kun infrastruktur for mennesker, men levende forbindelser for naturen.
Pilgrimsnetværket skal også være et nationalt uddannelsesprojekt. Shelterpladser, hytter, bålpladser, badefaciliteter, hestefaciliteter, el, vand, internet, ladestandere og små arkitektoniske perler kan udvikles som eksamens- og samarbejdsprojekter for elever og studerende fra arkitektskoler, erhvervsskoler, ingeniøruddannelser, landskabsuddannelser, IT-uddannelser og andre relevante fag.
Danmark skal ikke kun være et godt cykelland. Danmark skal være verdens bedste cykelferieland, vandreland, rideland og naturkorridorland — og et forbillede for resten af Europa.
Hvorfor?
Danmark har mange gode cykelruter, stier, naturområder og friluftstilbud, men vi mangler et samlet nationalt projekt, hvor mobilitet, natur, biodiversitet, uddannelse, turisme og lokal udvikling tænkes sammen.
Pilgrimsnetværket skal ikke kun handle om at komme fra A til B. Det skal skabe levende forbindelser gennem landskabet — for mennesker, dyr, planter, insekter og lokalsamfund.
Vi ønsker et Danmark, hvor det er lettere at tage cyklen, vandre gennem landet, ride længere ture, tage på grøn ferie, overnatte i naturen og opleve landskabet langsomt og nærværende.
Langs ruterne kan der plantes blomster, buske, træer, levende hegn, småsøer og vild natur, som styrker insekter, smådyr, fugle, rovfugle og større økosystemer. Vi skal ikke kun bygge stier gennem naturen. Vi skal bygge natur omkring stierne.
Biodiversitet skal gøres konkret og nærværende. Langs Pilgrimsnetværket kan vi skabe bedre livsbetingelser for arter, som mange allerede føler forbindelse til: ugler, ørne, rovfugle, ræve, egern, harer, pindsvin, bier, sommerfugle og småfugle.
Samtidig skal vi turde tale om de små dyr i fødekæden. Flere insekter, markmus, smågnavere og smådyr er ikke et problem i sunde økosystemer. De er grundlaget for, at ugler, rovfugle, ræve og andre rovdyr har noget at leve af.
Pilgrimsnetværket skal også give mennesker mulighed for at mærke naturen direkte. Derfor bør der, hvor det er muligt, anlægges en cirka én meter bred græssti langs ruterne til vandring, bare fødder, ro og fysisk kontakt med landskabet. Ved siden af kan der etableres cykelsti og ridesti, så vandrere, cyklister, små elkøretøjer og ryttere kan færdes trygt og respektfuldt.
Forslaget hænger naturligt sammen med bedre regler for cykler, elcykler og små elkøretøjer. Hvis ladeinfrastruktur til biler også kan bruges til små elkøretøjer, kan Pilgrimsnetværket bygge videre på idéen med ladestandere langs ruterne og ved shelterpladserne.
Projektet kan samtidig skabe meningsfulde grønne arbejdspladser. I en fremtid med mere automatisering får vi brug for arbejde, der giver forbindelse, ansvar og mening: vedligeholdelse af stier, naturpleje, reparation af shelterpladser og pasning af søer, træer, blomster, faciliteter og landskab.
Pilgrimsnetværket kan også styrke uddannelsessystemet. Shelterpladser, hytter, bålpladser, badesøer, fiskesøer, toiletter, badefaciliteter, vand, el, internet, sikkerhed, hestefaciliteter og landskabsdesign kan udvikles som virkelige eksamens- og samarbejdsprojekter.
Forbedring af det eksisterende cykelnet
Pilgrimsnetværket skal ikke kun bygge videre på Danmarks eksisterende cykelnet. Det skal forbedre kvaliteten af det.
Mange steder findes der cykelruter, men ikke egentlige trygge cykelstier. Nogle steder er cyklister blot henvist til en smal markering i vejkanten, mens biler, lastbiler og busser passerer tæt forbi med høj hastighed.
Hvis flere skal vælge cyklen, elcyklen eller andre små grønne køretøjer til hverdag, fritid og ferie, skal der skabes reelle, adskilte cykelstier og grønne mobilitetskorridorer, hvor man kan færdes uden konstant pres fra biltrafikken.
Ruterne kan følge hovedveje og motorveje på det overordnede plan, men bør hvor muligt trækkes væk fra biltrafikken og placeres parallelt med grøn afstand, naturkorridor, beplantning eller landskab imellem.
Der skal samtidig være forbindelser tilbage til vejnettet, byer, landsbyer, butikker, stationer, busstoppesteder og andre vigtige funktioner. Målet er ikke kun flere kilometer cykelsti, men bedre cykelstier: tryggere, grønnere, smukkere og mere adskilte fra tung trafik.
Netværkets opbygning i landskabet
Pilgrimsnetværket skal udvikles som et samlet nationalt projekt, der forbinder eksisterende og nye cykelstier, gangstier, ridestier, shelterpladser og naturkorridorer i ét grønt rutenetværk.
Projektet skal tage udgangspunkt i den eksisterende infrastruktur, men målet er at færdiggøre, forbedre og forbinde netværket, så Danmark bindes sammen på kryds og tværs.
Der skal etableres cykelstier langs alle motorveje og mange hovedveje, placeret parallelt med vejforløbene, men med frihed til at lade ruterne sno sig gennem landskabet, hvor det giver bedst mening for natur, oplevelse og sikkerhed.
Netværket skal bestå af hovedruter, tværgående forbindelser og ydre kystnære ruter. Der skal skabes sammenhængende ruter rundt om Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm samt forbindelser til relevante øer som Langeland, Als, Lolland og Falster. Samtidig skal landet forbindes internt, så man kan rejse langt gennem Danmark uden at miste netværkets sammenhæng.
Det centrale princip er, at alle større byer, landsdele, øer og vigtige forbindelsespunkter bindes sammen med trygge, grønne cykel-, gang- og rideruter.
Hvor det er muligt, bør ruterne bestå af tre parallelle spor:
- en cykelsti til cykler og små elkøretøjer
- en ridesti til heste
- en cirka én meter bred græssti til gang, ro, barfodsvandring og direkte kontakt med landskabet
Ruterne skal kunne tilpasses landskab, natur, sikkerhed og lokal planlægning. Nogle steder kan sporene ligge tæt sammen. Andre steder kan cykelsti, ridesti og græssti føres forskelligt gennem området.
Det langsigtede mål er, at hele Danmark kan forbindes trygt og grønt, også på tværs af bælter og øer. Eksisterende cykelforbindelser over Lillebælt bør tænkes ind, og på sigt bør en cykel-, gang- og eventuelt ridestiforbindelse over eller langs Storebælt undersøges, hvis det kan ske sikkert, teknisk og økonomisk forsvarligt.
Indtil da skal togforbindelser sikre sammenhængen. Det skal være muligt at cykle til Nyborg, tage cykel, elcykel og eventuel cykeltrailer med toget over Storebælt og fortsætte fra Korsør. Samme princip kan bruges, hvor broer, færger og tog er nødvendige.
Byernes cykelstier og cykelprioriterede veje
Pilgrimsnetværket handler også om at forbedre cykelforholdene i byerne, så det bliver tryggere, tydeligere og mere attraktivt at cykle i hverdagen.
Mange bycykelstier er ikke tydeligt markerede nok og giver ikke altid cyklister en stærk oplevelse af sikkerhed og prioritet. Derfor bør eksisterende cykelstier i byområder forbedres med tydeligere visuel markering.
Et centralt princip er blå linjer dér, hvor cykelstien ligger op ad vejbanen. Den blå markering skal gøre det tydeligt for både cyklister og bilister, hvor cykelstien går, og hvor adskillelsen til biltrafikken ligger. Den skal signalere, at dette er cyklens rum, og at bilister skal holde afstand og vise hensyn.
Derudover bør der i udvalgte byområder etableres cykelprioriterede veje. Det er veje, hvor man ikke nødvendigvis anlægger en ny fysisk cykelsti, men hvor vejens udformning og markering tydeligt viser, at cykler har særlig prioritet. Det kan være boligområder, lokale forbindelsesveje, skoleveje eller ældre bygader med begrænset plads.
På sådanne veje kan der etableres blå cykelzoner i begge sider af vejbanen, for eksempel 1–2 meter brede afhængigt af forholdene. Markeringerne kan være stiplede eller fuldt optrukne efter vejtype og funktion. Formålet er, at både cyklister og bilister tydeligt kan se cyklernes plads.
Cykelprioriterede veje bør samtidig have lavere hastighed og større hensyn fra biltrafikken. Bilers hastighed bør som udgangspunkt være lav og højst 50 km/t, ofte lavere hvor forholdene taler for det. I praksis må biler tilpasse sig cyklerne, så cyklister ikke presses af tæt forbikørende trafik.
Det gælder også i smalle ældre bygader og andre steder, hvor brede nye cykelstier ikke er realistiske. Her skal tydelige markeringer vise, at cyklerne ikke blot er gæster på vejen, men en central del af trafikbilledet.
Naturkorridorer, biodiversitet og klimatilpasning
Langs ruterne skal der etableres naturkorridorer med blomster, buske, træer, småsøer, levende hegn, vild natur og andre levesteder, der styrker biodiversiteten.
Korridorerne skal forbedre forholdene for insekter, fugle, smådyr og de større økosystemer, der afhænger af dem. Flere insekter, bier, sommerfugle, markmus, smågnavere og smådyr er ikke et problem i sunde økosystemer. Det skaber et rigere naturgrundlag, hvor ugler, rovfugle, ræve og andre rovdyr har noget at leve af.
Naturkorridorerne kan samtidig bidrage til klimatilpasning. Træer kan give skygge, beplantning kan binde vand og mindske udtørring, og småsøer, lavninger og vådområder kan hjælpe med lokal vandhåndtering. Ruterne kan dermed gøre landskabet smukkere, styrke biodiversiteten og gøre Danmark mere robust over for fremtidens klima.
Pilgrimsnetværket kan derfor blive en ny type infrastruktur: ikke bare asfalt, skilte og transport, men en levende struktur, hvor mobilitet, biodiversitet og klimatilpasning bygges sammen.
Jord, lodsejere og fælles kompensation
Pilgrimsnetværket skal planlægges med respekt for lodsejere, lokalsamfund, landbrug, natur og eksisterende arealanvendelse. Men et landsdækkende grønt rutenetværk kan ikke kun afhænge af frivillige aftaler, hvis enkelte manglende forbindelser kan blokere helheden.
Derfor skal der etableres en ensartet national kompensationsmodel for jord, der bruges til fælles formål. Lodsejere, der afgiver jord til cykelstier, ridestier, græsstier, naturkorridorer, shelterpladser eller tilhørende infrastruktur, skal kompenseres fair, gennemsigtigt og efter samme principper i hele landet.
Frivillige aftaler, jordbytte, lejeaftaler og lokale samarbejder kan bruges, hvor det fungerer. Men den nationale plan må også kunne gennemføres, når en rute er nødvendig for helheden. Princippet er retfærdighed for den enkelte lodsejer og ansvar for det fælles bedste.
Gradvis udbygning af shelterpladser som naturperler
Pilgrimsnetværket skal udvikles gradvist over flere år, så netværket kan vokse klogt, smukt og realistisk.
I første fase udpeges de områder, hvor der på sigt bør ligge shelterpladser, naturhubs og små naturperler. Målet bør være, at der omtrent hver 10 kilometer findes et sted, hvor man kan hvile, overnatte, drikke vand, tænde bål eller finde ly.
I begyndelsen kan nogle steder starte enkelt med bålplads, teltområde, vandpost eller simpelt opholdssted. Senere kan de udvikles med shelters, hytter, toilet, bad, køkken, opladning, internet, hestefaciliteter, badesøer, fiskesøer, beplantning og andre funktioner.
Placeringerne skal ikke fastlåses for hårdt fra starten. Staten og kommunerne kan udpege omtrentlige områder, men studerende, elever, fagfolk og lokalsamfund bør have frihed til at finde den bedste placering inden for området.
Når shelterpladser og naturperler designes, skal man tænke på, hvordan de ser ud om 10, 25, 50 og 100 år. Hvilke træer plantes? Hvordan vokser beplantningen ind i landskabet? Hvordan skabes skygge, læ, blomstring, dyreliv, vand, stilhed og skønhed over tid?
En shelterplads skal ikke bare være et overnatningssted, men et lille levende landskab, hvor træer vokser sig store, blomster vender tilbage, fugle bygger rede, insekter finder føde, mennesker samles omkring bålet, og børn måske vender tilbage som voksne og ser stedet vokse.
Langs Pilgrimsnetværket skal der etableres shelterpladser og naturperler med cirka 10 kilometers mellemrum. De skal ikke være ens, men bestå af forskellige typer opholdssteder.
Nogle kan være små og simple med shelter, bålsted, teltområde, vandpost og mulighed for kort ophold. Andre kan være mellemstore med flere shelters, toilet, bad, bålplads, opladning, internet, cykelparkering, hundefaciliteter og små fællesområder. De største kan udvikles som naturhubs med hytter, fælleskøkken, badefaciliteter, badesøer, fiskesøer, hestefolde, undervisningsområder, værksteder og lokal service.
De større naturhubs kan også rumme kulturelle og fantasifulde elementer, hvor det passer til stedet: svedhytter, små amfiteatre, naturværksteder, sansehaver, badeområder, udsigtspunkter, læringsrum eller andre funktioner udviklet af elever, studerende og lokalsamfund.
Shelterpladserne skal være gratis tilgængelige på grundniveau. Alle skal kunne bruge et ledigt shelter, hvile sig, lave bål hvor det er tilladt, få adgang til simple basisfunktioner og være en del af netværket. Mere avancerede faciliteter som hytter, bad, særlige servicefunktioner eller luksusprægede ophold kan være booking- eller betalingsbaserede.
Man skal kunne ankomme uanmeldt og bruge en ledig plads, hvis der er plads. Samtidig skal shelters, hytter og særlige faciliteter kunne bookes gennem et offentligt bookingsystem, hvor bookede brugere har forgangsret.
Hvis en plads ikke er booket, gælder først-til-mølle-princippet. Den person eller gruppe, der har booket eller først er ankommet, fungerer som midlertidig pladsansvarlig for praktiske fællesregler om ro, musik, bål, affald, dyr og hensyn til andre.
Hvor det giver mening, skal der kunne købes brænde til bål og simpelt tørfoder til heste og hunde, så længere ture bliver mere realistiske. Kommuner eller lokale driftsenheder skal stå for opfyldning, vedligeholdelse, reparation, rengøring og tilsyn. Det kan skabe grønne arbejdspladser inden for naturpleje, friluftsliv, service, reparation og lokal drift.
Sikkerhed, hensyn og tilgængelighed
Når cyklister, vandrere, ryttere, hunde, familier, små elkøretøjer og barfodsvandrere skal bruge samme grønne korridor, kræver det tydelig skiltning, god planlægning og respektfuld færdsel.
Hvor det er muligt, skal brugergrupper have separate spor: cykelsti til cykler og små elkøretøjer, ridesti til heste og græssti til gående, vandrere og dem, der ønsker en roligere kontakt med landskabet.
Ved shelterpladser, krydsninger, bynære områder og steder med mange brugere skal der være lav hastighed, tydelig skiltning og klare hensynsregler. Målet er tryghed for børn, ældre, dyr, cyklister, ryttere og gående.
Hovedruterne bør kunne bruges af almindelige cykler, elcykler, ladcykler, cykeltrailere og relevante små elkøretøjer. Mange ruter bør også være brugbare for familier, ældre, mennesker med nedsat mobilitet og personer, der har brug for rolige transportformer.
Digitale og fysiske kort
Pilgrimsnetværket skal understøttes af både digitale og fysiske kort.
Der bør udvikles et offentligt digitalt kortsystem og en app, der samler ruter, offentlige shelterpladser, naturhubs, cykelstier, gangstier, ridestier, vandposter, toiletter, ladestandere, hestefaciliteter, togforbindelser, færger og relevante servicefunktioner.
Appen skal kunne bruges til at planlægge ruter, finde nærmeste shelter, booke faciliteter, se afstande, finde vand og toiletter og navigere gennem netværket med GPS. Den skal også kunne vise vej fra det sted, man befinder sig, til nærmeste rute, shelterplads eller destination.
Det bør være muligt at planlægge en rute online og derefter følge den offline, hvis man mister dækning eller ønsker at slå internettet fra.
Derudover bør der udgives fysiske kort over Pilgrimsnetværket, som kan købes eller udleveres på biblioteker, turistkontorer, stationer, campingpladser, skoler, kommuner og relevante friluftssteder.
Uddannelsesprojekter og praktisk læring
Pilgrimsnetværket skal være et nationalt læringsprojekt.
Shelterpladser, naturhubs, hytter, bålpladser, badesøer, fiskesøer, stier, skilte, broer, elinstallationer, vandløsninger, internet, adgangssystemer, hestefaciliteter, landskabsdesign og naturpleje kan udvikles som praktiske eksamens- og samarbejdsprojekter.
Arkitektskoler kan designe shelters, hytter og naturhubs. Erhvervsskoler kan bygge dem. Ingeniøruddannelser kan arbejde med konstruktion, vand, energi og infrastruktur. IT-uddannelser kan udvikle adgangssystemer, booking, kort, sikkerhed og digitale brugerflader. Elektrikere, VVS-elever, tømrere, murere, anlægsgartnere, bygningskonstruktører, landskabsarkitekter og andre fag kan bidrage.
På den måde får unge mulighed for at arbejde med virkelige projekter, der ikke forsvinder efter en eksamen, men bliver stående og bruges i mange år. Det kan skabe faglig stolthed, lokal forankring og synlige resultater. Nogle steder kan løsningerne være enkle. Andre steder kan der opstå arkitektoniske perler i landskabet.
Infrastruktur, finansiering og drift
Når Danmark alligevel planlægger grønne ruter gennem landskabet, bør vi undersøge, hvilken anden infrastruktur der kan tænkes sammen med netværket.
Langs nogle ruter kan det give mening at forberede korridorer til el, internet, vand, fiber, lokal energidistribution, dræn, sensorer eller andre tekniske løsninger. Det betyder ikke, at alle ruter skal fyldes med teknik, men at vi bør tænke langsigtet, når vi alligevel graver, bygger og planlægger. Nogle steder kan infrastrukturen ligge under eller langs stien; andre steder bør naturhensyn veje tungere.
Pilgrimsnetværket bør primært finansieres som en statslig investering i Danmarks fremtidige grønne infrastruktur. Det er et offentligt projekt for borgernes glæde, sundhed, frihed, naturadgang, velvære og fællesskab — ikke et projekt, der primært skal betale sig selv tilbage gennem brugerbetaling.
Kommunerne skal spille en central rolle i planlægning, udførelse, drift og vedligeholdelse, men staten bør sikre finansiering og national sammenhæng. Ellers risikerer netværket at blive ujævnt, fragmenteret og afhængigt af den enkelte kommunes økonomi.
Staten bør derfor øge tilskuddet til kommunerne gennem en målrettet national pulje. Kommunerne kan udføre lokale projekter i samarbejde med staten, uddannelsesinstitutioner, lokalsamfund, lodsejere og relevante organisationer.
Projektet bør finansieres gennem et flerårigt statsligt anlægsprogram med fasevis udbygning. Første fase bør være national kortlægning og forundersøgelse af eksisterende cykelstier, manglende forbindelser, usikre vejstrækninger, naturkorridorer, bycykelveje, tog- og færgeforbindelser, ø-forbindelser og mulige shelterområder.
Det præcise budget kræver en grundig forundersøgelse og afhænger blandt andet af ny cykelsti, forbedring af eksisterende net, jordopkøb, shelterpladser, naturkorridorer og eventuel etablering af el, internet, vand eller anden infrastruktur.
Finansieringen kan suppleres af EU-midler til grøn mobilitet, biodiversitet, naturgenopretning, regional udvikling og turisme. Uddannelsesinstitutioner, fonde og lokale partnerskaber kan også bidrage, så længe projektets offentlige karakter bevares.
Organisering mellem kommuner, stat og EU
Pilgrimsnetværket bør udvikles i samarbejde mellem kommuner, regioner, stat, relevante myndigheder, uddannelsesinstitutioner, lodsejere, naturorganisationer, cykelorganisationer, rideforeninger, friluftsorganisationer og lokalsamfund.
Kommunerne skal stå centralt i lokal planlægning, udførelse, drift og vedligeholdelse. Staten skal sikre national sammenhæng, finansiering, standarder og koordinering på tværs af kommunegrænser. Folketinget skal skabe den politiske ramme, så projektet ikke ender som små, usammenhængende lokale løsninger.
Der bør udarbejdes nationale minimumsstandarder for sikkerhed, skiltning, vedligeholdelse, adgang, naturhensyn, afstand mellem shelterpunkter, digital kortlægning og brugerinformation. Samtidig skal der være lokal frihed, så ruter og shelterpladser kan tilpasses landskab, kultur, natur og lokale muligheder.
Projektet bør også løftes til EU-niveau. Danmark kan begynde nationalt, men ruterne bør planlægges, så de på sigt kan kobles til lignende grønne rutenetværk i resten af Europa. Pilgrimsnetværket kan dermed blive en dansk begyndelse på et bredere europæisk netværk for langsom mobilitet, biodiversitetskorridorer, naturturisme og grøn infrastruktur.
Konkrete forslag
Vi foreslår:
At Danmark udvikler et landsdækkende Pilgrimsnetværk for cykling, vandring, ridning, naturkorridorer og shelterpladser.
At det eksisterende cykelnet både udbygges og forbedres, så cyklister og små elkøretøjer flyttes væk fra vejskuldre og over på reelle, adskilte og trygge cykelstier.
At der etableres grønne ruter parallelt med alle motorveje og mange hovedveje, men med afstand, natur og beplantning mellem ruterne og biltrafikken, hvor det er muligt.
At Danmark forbindes på kryds og tværs med hovedruter, tværruter, kystruter og ø-forbindelser, herunder rundt om Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm samt forbindelser til Langeland, Als, Lolland, Falster og andre relevante øer.
At alle større byer og landsdele forbindes med trygge, grønne cykel-, gang- og rideruter.
At der arbejdes for en langsigtet løsning over Storebælt, og at der indtil da sikres gode togforbindelser, hvor cykler, elcykler og cykeltrailere let kan komme med mellem Nyborg og Korsør.
At ruterne, hvor det er muligt, udformes med cykelsti, ridesti og cirka én meter bred græssti/barfodssti som parallelle spor.
At byernes cykelstier forbedres med tydelige blå markeringer dér, hvor de ligger tæt op ad vejbanen.
At der etableres cykelprioriterede veje i udvalgte byområder, boligområder, skoleveje og smalle ældre gader, hvor blå markeringer og lavere hastighed gør cyklers prioritet tydelig.
At der langs ruterne skabes biodiversitetskorridorer med blomster, træer, buske, levende hegn, småsøer, vild natur og levesteder for insekter, smådyr, fugle og rovfugle.
At naturkorridorerne også planlægges med blik for ugler, ørne, rovfugle, ræve, egern, pindsvin, bier, sommerfugle, småfugle, markmus og andre smådyr.
At der etableres en ensartet national kompensationsmodel for jord, der bruges til cykelstier, ridestier, græsstier, shelterpladser, naturkorridorer og tilhørende infrastruktur.
At shelterområder udpeges omtrentligt, kan begynde simpelt med bålplads, teltområde, vandpost og basisfaciliteter og gradvist udvikles til shelterpladser, naturhubs og lokale naturperler.
At der som hovedregel planlægges shelterpladser eller opholdssteder cirka hver 10 kilometer langs netværket.
At shelterpladserne udvikles i forskellige størrelser fra simple shelters til større naturhubs med hytter, bålpladser, vand, toilet, bad, køkken, internet, opladning, hestefaciliteter, badesøer, fiskesøer, svedhytter, naturværksteder og andre lokale funktioner.
At der på relevante shelterpladser skal være mulighed for at købe brænde samt simpelt tørfoder til heste og hunde.
At kommuner eller lokale driftsenheder får ansvar for vedligeholdelse, reparation, rengøring og opfyldning af brænde, foder og basisvarer.
At der udvikles et offentligt booking- og adgangssystem, hvor bookede brugere har forgangsret, mens uanmeldte brugere kan bruge ledige pladser efter først-til-mølle-princippet.
At der udvikles et offentligt digitalt kortsystem og en app, der samler netværket, shelters, cykelstier, gangstier, ridestier, vandposter, toiletter, ladestandere, hestefaciliteter, tog, færger, booking og offline-rutevejledning.
At der også udgives fysiske kort over Pilgrimsnetværket.
At shelterpladser og naturhubs kobles til uddannelsessystemet som eksamens- og samarbejdsprojekter for arkitektstuderende, erhvervsskoleelever, ingeniørstuderende, IT-studerende, elektrikere, VVS-elever, tømrere, landskabsuddannelser og andre relevante fag.
At drift, vedligeholdelse, naturpleje og udvikling af Pilgrimsnetværket bruges til at skabe meningsfulde grønne arbejdspladser i en fremtid med mere automatisering.
At der langs ruterne undersøges mulighed for at sammentænke el, internet, vand og anden relevant infrastruktur, hvor det giver teknisk, økonomisk og naturmæssig mening.
At Pilgrimsnetværket tænkes sammen med forslaget om, at ladestandere til biler også skal kunne oplade små elkøretøjer.
At projektet primært finansieres som en statslig investering gennem et flerårigt anlægsprogram og øgede tilskud til kommunerne.
At første fase består af kortlægning, forundersøgelse, pilotprojekter og udpegning af ruter, naturkorridorer og omtrentlige shelterområder.
At projektet udvikles i samarbejde mellem kommuner, stat, Folketing, uddannelsesinstitutioner, lodsejere, naturorganisationer, friluftsorganisationer, cykelorganisationer, rideforeninger og lokalsamfund.
At Danmark arbejder for, at Pilgrimsnetværket på sigt kan kobles til lignende grønne rutenetværk i resten af Europa.
Afslutning
Pilgrimsnetværket er ikke kun et transportprojekt. Det er et naturprojekt, et sundhedsprojekt, et uddannelsesprojekt, et turismeprojekt, et arbejdsprojekt og et fællesskabsprojekt.
Det handler om at give mennesker mulighed for at bevæge sig langsommere, tryggere og grønnere gennem Danmark. Det handler om at give naturen mere plads langs vores bevægelsesveje og skabe steder, hvor mennesker kan hvile, mødes, lære, bygge, arbejde og opleve landskabet.
Danmark kan blive et land, hvor man kan cykle, vandre eller ride fra egn til egn gennem grønne korridorer, sove ved smukke shelterpladser, tænde bål, lade sin elcykel, give sin hest foder, mærke græsset under fødderne og opleve landet som mere end infrastruktur.
Vi kan skabe et Danmark, hvor vejene ikke kun forbinder biler, men hvor stierne forbinder mennesker, natur, dyr, lokalsamfund og fremtid.
Pilgrimsnetværket er en invitation til at opleve Danmark som et levende landskab — og jorden som det tempel, vi allerede står i.
