Forslagets tekst
Alternativet forslår, at afsætte en pulje på 50 mio. kr. til indsatser med personlige borgerstyrede budgetter.
Alt for få hjemløseindsatser tager afsæt i den hjemløses egen motivation og behov. Et personligt budget skal understøtte den hjemløses egne ønsker og motivation gennem større grad af selvbestemmelse, rehabilitering og livskvalitet. Helt konkret foreslår Alternativet, at man giver hjemløse adgang til 50.000 kr., som kan bruges i samarbejde mellem den hjemløse og en person, som både kommunen og den hjemløse har tillid til.
Ideen om personlige budgetter er afprøvet med succes i bl.a. London, hvor tiltaget har medvirket til, at mere end 50% af de langtidshjemløse, der har fået et personligt budget, har fået tag over hovedet og skabt en meningsfuld udvikling indenfor et år. Modellen har vist sig at være både økonomisk og socialt bæredygtig, fordi den dels hjælper flere hjemløse til et bedre og mere meningsfuldt liv, dels reducerer de samlede og afledte udgifter til hjemløseindsatser markant.
Udfordring forslaget skal løse
Alt for få hjemløseindsatser tager afsæt i den hjemløses egen motivation og behov.
Beskrivelse af forslagspakken
Mennesker bliver hjemløse af mange forskellige årsager: Hårde økonomiske og sociale reformer, en socialt skæv boligpolitik, voksende ulighed, ensomhed, psykiske problemer og misbrug er blandt de typiske.
Trods mange års projekter og store investeringspuljer viser den seneste hjemløsetælling fra 2017 en fortsat stigning i antallet af hjemløse. I dag har vi mere end 6600 hjemløse medborgere og antallet af unge hjemløse er fordoblet siden 2009. Det er uacceptabelt for et rigt samfund som det danske og et alvorligt tegn på, at der er meget, vi kan og skal gøre anderledes.
Dette udspil retter sig mod de af vores medborgere, der allerede lever som hjemløse. Det er dog vigtigt at understrege, at den bedste og mest bæredygtige måde at reducere hjemløshed på sker gennem tidlige, forebyggende indsatser – eksempelvis bedre socialpolitik, bekæmpelse af fattigdom og en klogere boligpolitik, som vi dagligt arbejder for.
Der findes langt fra én snuptagsløsning, men vi kan og skal gøre mere, og vi kan og skal bruge ressourcerne klogere. Det kræver først og fremmest mere fokuserede investeringer, men også et opgør med bureaukratiske systemer, kriminalisering og sanktioner, som modarbejder andre indsatser. Vi skal gøre mere af det, der virker, og vi skal turde tænke nyt.
Alternativet ønsker en hjemløseindsats, der først og fremmest møder hjemløse med værdighed og respekt og en indsats, der er præget af fleksibilitet, diversitet og mening for den enkelte. For os er det vigtigt, at en ny og forbedret hjemløseindsats sikrer, at den hjemløse selv bliver hørt og får ejerskab, andel og ansvar for eget liv og egen indsats. Af samme grund er mange af de konkrete forslag, vi præsenterer her, udviklet i samarbejde med mennesker, som selv har levet eller lever et liv på gaden.
Forslagene har især fokus på at styrke de positive fællesskaber og oplevelsen af værdighed og meningsfuldhed ved at flytte så mange ressourcer som muligt så tæt på den enkelte som muligt. Det skal blandt andet ske gennem personlige budgetter, hjemløsekort, bedre psykiatri og et opgør med kriminaliseringen og den økonomiske afstraffelse af hjemløse. Men det skal først og fremmest ske ud fra et grundlæggende princip om, at vi skal bekæmpe hjemløshed, ikke hjemløse.
Potentielle ulemper ved forslaget
Andre kan muligvis anføre, at en løsning som denne koster skatteborgerne for meget i forhold til den potientielle gevinst.
Hvordan forslaget er udarbejdet
De ti forslag er udviklet sammen med mere end 50 hjemløse igennem de sidste to år. Forslagene er finpudset af Alternativets politikere og medarbejde i Folketinget.
Forslagsstillere
- Torsten Gejl
- Carolina Magdalene Maier
- Christian Poll
- Josephine Fock
- Pernille Schnoor
- Rasmus Nordqvist
- René Gade
- Roger Courage Matthisen
- Uffe Elbæk
- Ulla Sandbæk
Status på forslaget
Status: Under udvikling (efter høring)
Forslaget er under udvikling efter høringsprocessen. Gruppen af forslagsstillere tager input fra høringsprocessen og beslutter sig derefter for, hvad der skal ske med forslaget.