Fake news, forskere der ikke kan råbe politikere og befolkning op, og penge som styrer alt i debatten, er for mig ved at være det helt store problem i demokratiet.
Da folketingets partier i efteråret bevilgede sig selv midler til at undersøge komplekse sager til bunds, var der et ramaskrig fra mange. Dette ramaskrig bunder vel i høj grad på en grundlæggende mistillid til systemet, til politikere og til formidling af det væsentlige i pressen.
Politisk bliver der, også i Alternativet, arbejdet utroligt meget på småsager, personsager og almenheder, der vel i stor stil burde være uden interesse, samtidig med at der på ingen måde er konsensus om de store og samfundstruende problemer. Når alt bliver for uoverskueligt, kan vi jo altid tage en dans om flygtningepolitikken.
SWIPA 2017 er lige kommet på gaden. det er herefter klart for enhver at vi står over for massive problemer som en konsekvens af Menneskeskabte klimaændringer. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt undgå store og samfundsforandrende klimaændringer, men vi har dog måske en mulighed for at undgå altødelæggende klimaændringer, hvis vi gør noget nu.
Der kommer et stadig stigende skrig om hjælp fra de forskere, der rent faktisk ved noget om sagen, samtidig med at vi ser politikere og befolkning der med stigende intensitet har fingrene i ørerne klapper for øjnene, imens de råber højere og højere uden sammenhæng.
Det bliver i stigende grad klart at en lang række politikere har droppet almenhedens interesser, for at tækkes deres sponsorer. Et af de tydeligste steder er Espen Lunde Larsens fuldstændige fravalg af sit ministeriums arbejdsområde og forpligtelser, i et knæfald for kvotekonger og industrilandbrug.
Vi har kæmpet i rigtig mange år for at sætte, natur, miljø og klima på dagsordenen, og der er en meget grundig saglig evidens for at noget burde have været gjort for længe siden. I det lys bliver det stadig sværere at holde ud at se at enkeltpersoner og grupper i stigende grad kan købe ministerposter. Det er ikke engang længere et spørgsmål om at valutaen er arbejdspladser, som det ofte var tidligere, hvilket i det mindste var at veje forskellige samfundshensyn op mod hinanden. Nej det handler simpelthen om hvem der betaler for at få styrket deres markedsposition ved at købe en politiker.
Jeg vil foreslå at Alternativet sætter sig i førertrøjen i bekæmpelse af politisk korruption. Vi skal kæmpe for at folketinget kommer tilbage til grundtanken, som repræsentant for forskellige politiske holdninger, der ligeværdigt repræsenteres og debatteres. Vi skal gå hårdt mod partistøtten, først den skjulte, men senere også den synlige. Folketingets arbejde skal være finansieret udelukkende via skatter, og manipulerende bestikkelse af politikere skal føre til eksklusion.
Og lad os så komme videre til at finde løsninger der omfavner de forskellige dele af befolkningen, både de der kan begå sig retorisk og de der har andre kvaliteter.
Økonomi er det vores verden og vestens mennesker bliver målt på… Sådanne er det. Jan