Pårørende bør tage mere ansvar

Som sygeplejerske oplever jeg ind i mellem at vi har patienter indlagte i ekstra dage, og ind i mellem hele weekender, da patienten ikke har nogen der kan handle ind for sig, eller vasketøj osv.

Derudover oplever jeg patienter der ikke kan få bragt deres medicin på sygehuset, eller rent tøj, da deres pårørende ikke kan komme med dette.

en del borgere modtager såkaldte tryghedsbesøg af hjemmeplejen, hvor de kikker forbi et par gange om dagen for at se om alt er vel hos borgeren. kunne vi evt, blive bedre til at ligge denne opgave hos de pårørende? eller kunne vi trække på kræfter fra nogle af de frivillige organisationer, eller oprette nye frivillige organisationer, som kunne varetage disse opgaver?

der ud over er det altid en stor udfordring når en dement person bliver indlagt på sygehuset, da dette giver meget uro, og oftest kræver at der bestilles en fast vagt, for at holde patienten i ro. kunne vi ligeledes i dette tilfælde trække mere på de pårørende, som kunne komme og være hos patienten på skift?

kunne vi i det hele taget trække mere på de pårørende i forbindelse med indlæggelser, og sygdom.??

Jeg bliver frustreret over en overskrift om, at pårørende BØR tage mere ansvar. Det er min overbevisning, at de fleste pårørende gør, hvad de kan.
Med min (demente) mor oplevede jeg, at det ofte gjorde mere skade end gavn, hvis jeg tog med på sygehus etc fordi hun blev mere pylret og “lille-pige-agtig”, når jeg var der. Heldigvis (også fordi jeg som sclerose-ramt med mindre børn ikke magtede så meget og der var ikke andre pårørende) var der søde frivillige, der kunne træde til og så var min mor mere “fornuftig” og lettere at have med at gøre… Dejligt, at andre har tid og overskud til at hjælpe, når man ikke selv slår til eller hvis man bor langt væk.