Påmindelse om årsmøde

Kære medlemmer

Vi vil lige minde om årsmødet næste lørdag i Glamsbjerg, hvor vi håber at se mange af jer til en hyggelig eftermiddag. Husk tilmelding her af hensyn til maden.
Der er næppe valg de næste tre år, så nu har vi god tid til at kaste gode ideer op i luften og udvikle Alternativet her på Fyn uden at skulle tænke på stillerlister, plakatophængning, debatter og andet valgkampsrelateret.

Det er årsmødet en god anledning til. Vi begynder med generalforsamling, hvor vi både skal høre lidt om de overståede valg og have valg til bestyrelse mm.
kandidater TF26 gørn
Syv (otte) af vores ni folketingskandidater

Bagefter skal vi spise sammen og så skal vi drømme og tale om, hvordan vi kan få større gennemslagskraft i en social, bæredygtig omstilling af samfundet. Og hvordan vi hjælper Alternativets Unge på Fyn til at blive forankrede og synlige.

Vi har brug for lidt nye kræfter i bestyrelsen. Det er et rigtig godt tidspunkt at prøve kræfter med den opgave fordi:

  • Der er erfarne medlemmer, som fortsætter og kan hjælpe med at komme godt igang,
  • Vi har penge på kontoen, så vi har råd til arrangementer mm.
  • Der skal næppe bruges kræfter på valg foreløbig
  • Det er en meningsfuld og sjov opgave.

Kontakt gerne en fra bestyrelsen, hvis du vil høre mere.

God weekend
Bestyrelsen