Eksperterne siger ikke nødvendigvis:
“Stop Palantir”
Men de siger meget klart:
“Hvis I bruger det – skal I have ekstrem kontrol, gennemsigtighed og juridisk beskyttelse.”
Og det er netop dér, den danske debat er skarp lige nu. MEN HVAD GØR VI I Å helt konkret for at oplyse? Hvilke konkrete politikforslag har vi tænkt os at lægge på bordet?
I en helt ny debat (2026):
Kritikere – bl.a. efterforskningsjournalist Eliot Higgins – advarer om, at Palantirs tænkning kan
underminere demokratiske principper:
Virksomheden fremhæver selv, at tech-industrien bør støtte staten og militær magt
Det er vigtigt, fordi det peger på noget dybere end teknologi:
en politisk/ideologisk tilgang til stat, magt og AI.
Hvad går igen i dækningen?
På tværs af artiklerne (og lignende dækning i fx Information og andre medier) er der nogle gennemgående bekymringer:
- Spionage- og suverænitetsrisiko
Flere eksperter peger på, at integration i efterretningstjenester kan give en ekstern aktør adgang “dybt i maskinrummet”
OLFI
- Tæt kobling til amerikanske interesser
Især koblingen til USA og politiske miljøer omkring Donald Trump fremhæves som en risikofaktor
Cybernauterne
- Overvågningskapacitet og datakobling
Systemerne kan samle data fra mange registre og skabe meget detaljerede profiler af borgere
Cybernauterne
- Manglende gennemsigtighed
Både kontrakter og teknisk funktion er svære at få indsigt i – også politisk
…
Jvf dette skriv jeg også har sendt til Elise Sydendal på mail dd.
"Hej Elise og (hvem ellers bør have dette skriv?). Først tillykke med valget.
Kære digitaliseringsordfører (hvem er IT ordfører) og demokratiordfører i Alternativet.
Den aktuelle debat om samarbejdet mellem Danmark og Palantir Technologies kalder på en hurtig og principfast politisk stillingtagen.
Vi står i en situation, hvor avanceret dataanalyse og AI ikke længere blot er et teknologisk spørgsmål, men et spørgsmål om demokratisk kontrol, suverænitet og tillid.
I lyset af erfaringerne med skiftende amerikanske prioriteter under Donald Trump og de bredere spændinger mellem EU og USA, er det nødvendigt at forholde sig til, hvem der i sidste ende har adgang til – og kontrol over – danske data.
Det centrale problem er ikke nødvendigvis selve teknologien, men risikoen for gradvist tab af kontrol. Hvis kritiske systemer og datainfrastrukturer bliver afhængige af en privat, amerikansk leverandør, kan det udfordre både gennemsigtighed, retssikkerhed og politisk handlefrihed.
DER ER SÆRLIGT TRE OMRÅDER,
som kræver akut opmærksomhed:
Datasuverænitet:
Kan vi garantere, at danske borgeres data ikke kan tilgås af udenlandske myndigheder via amerikansk lovgivning?
Demokratisk kontrol og gennemsigtighed:
Har Folketinget og offentligheden reel indsigt i, hvordan systemerne fungerer, og hvilke beslutninger de understøtter?
Strategisk uafhængighed:
Har vi en troværdig exit-strategi, hvis samarbejdet viser sig problematisk – eller hvis de geopolitiske forhold ændrer sig?
Hvis svaret på disse spørgsmål er uklart, bør forsigtighedsprincippet gælde.
Alternativet har traditionelt stået stærkt på digital selvbestemmelse, gennemsigtighed og decentralisering af magt. Netop derfor er der nu en oplagt mulighed for at tage lederskab og insistere på klare demokratiske værn i brugen af AI og dataanalyse.
UDDYBET
Samarbejde med Palantir Technologies er ikke i sig selv en trussel mod demokratiet, men i den nuværende geopolitiske kontekst – især med erfaringer fra Donald Trumps tilgang til NATO og spændinger mellem EU og USA – er der nogle helt konkrete faresignaler, man bør tage alvorligt.
Her er de vigtigste, hvis vi taler nøgternt og operationelt:
- Juridisk adgang til data via amerikansk lovgivning
Selv hvis data fysisk ligger i Danmark eller EU, kan amerikanske virksomheder være underlagt love som:
CLOUD Act
FISA (Foreign Intelligence Surveillance Act)
Faresignal:
Hvis danske myndigheder ikke kan garantere, at følsomme data ikke kan kræves udleveret af amerikanske myndigheder, så er der en reel suverænitetsrisiko.
- Politisk pres gennem teknologisk afhængighed
Hvis centrale systemer (fx sundhed, forsvar eller beredskab) er afhængige af Palantir:
Kan adgang, support eller videreudvikling blive et indirekte politisk presmiddel
Især i en situation hvor interesser mellem EU og USA ikke er fuldt aligned
Faresignal:
Manglende “exit-strategi” – hvis Danmark reelt ikke kan frakoble sig systemet uden store konsekvenser.
- Indsigt i kritisk infrastruktur og samfundsdata
Palantirs styrke er netop at samle og strukturere komplekse datasæt.
Faresignal:
Hvis en ekstern aktør får:
dyb indsigt i sundhedssystemer
logistiske mønstre
beredskabsdata
eller militære strukturer
…så opstår en potentiel strategisk sårbarhed, uanset intentioner.
- Uklar grænse mellem kommerciel og statslig interesse
Palantir arbejder tæt med USAs myndigheder, herunder forsvar og efterretning.
Faresignal:
Hvis det er uklart:
hvor virksomhedens loyalitet ligger i en konflikt
eller om data/indsigt indirekte kan komme amerikanske interesser til gode
Så bliver det et spørgsmål om tillid vs. kontrol.
- Manglende gennemsigtighed i kontrakter og systemer
Mange aftaler med Palantir er komplekse og delvist lukkede.
Faresignal:
Hvis hverken offentlighed, Folketing eller uafhængige instanser har:
fuldt indblik i kontraktvilkår
teknisk forståelse af systemerne
adgang til audit
…så svækkes demokratisk kontrol.
- Gradvis udvidelse af anvendelse (function creep)
Et system indført til ét formål kan senere bruges bredere.
Faresignal:
Hvis anvendelsen udvides uden:
ny politisk behandling
offentlig debat
klare juridiske rammer
- Geopolitisk skifte (det oversete, men centrale)
Under Donald Trump blev det tydeligt, at USA’s forhold til Europa og NATO ikke er statisk.
Faresignal:
Hvis man baserer kritisk digital infrastruktur på en allieret, der:
potentielt ændrer kurs
eller prioriterer egne interesser skarpere
…så bliver teknologiafhængighed også en sikkerhedspolitisk faktor.
Den korte bundlinje
De vigtigste faresignaler er ikke “Palantir i sig selv”, men:
tab af kontrol, tab af indsigt og tab af handlefrihed
Hvis Danmark:
ikke fuldt ud kontrollerer sine data
ikke kan forklare sine systemer
ikke kan frakoble sig leverandøren
…så begynder det at blive et demokratisk og sikkerhedspolitisk problem.